Malue - Aarhus

Malue - rejsespecialist

Min passion er at rejse. Jeg har en stor interesse i andre lande og kulturer, og elsker at opleve nye lande. For mig er at rejse min evige uddannelse, som jeg slet ikke kan få nok af. Kan jeg få snakken drejet over på en kommende ferie eller høre om den rejse mine venner eller familie lige er hjemvendt fra, er jeg i mit es. For mig er det at rejse lig med den ultimative frihed og lykkefølelse. Min rejseerfaring er bred - lige fra autocampertur i Australien og roadtrip tværs over USA, samt utallige kør-selv-sommerferier igennem Tyskland til Frankrig. Dertil har jeg tilbragt mange vinterferier i Asien og Indonesien, hvor jeg bla. har taget dykkercertifikat, været på surfskole og nydt godt af strandlivet. 

Australien er uden tvivl min favoritdestination. Østkysten, hvor der er så mange smukke strande, naturoplevelser og mulighed for at se- og opleve noget af Australiens fantastiske dyreliv. Port Douglas, som er et godt udgangspunkt for at komme ud på The Reef, er også en rigtig hyggelig by med afslappet stemning. Mission beach er bare så fredfyldt med en skøn bred sandstrand. The Tablelands byder på vandfald og gamle vulkansøer som Lake Eacham, hvor man kan få sig en frisk dukkert. 

Europa har også rigtig mange skønne destinationer, som jeg gerne rejser til i sommerhalvåret. Nice i Sydfrankrig er helt klart et af de lækreste steder jeg kan holde sommerferie. Ofte går turen også en smut forbi Annecý til en forfriskende svømmetur i den smukke blå Annecý sø. 

Jeg elsker at sætte mig i en flyvemaskine til den givne destination. Jeg har rejst på mange måder og er stor fan af at køre- og bo i autocamper. Jeg synes det er så nemt - specielt når man har små børn. Så har man altid madpakken på ryggen, sengen redt og en kæmpe fleksibilitet i hvornår man vil bevæge sig videre.

Havet, vandfald, en sø - alt hvad der kan bades i er min favorit. Jeg er vild med vand uanset om det er koldt eller varmt, men fortrækker varme destinationer. Jeg er ikke spor god til at surfe men synes det er megasjovt. Generelt kan jeg rigtig godt lide en aktiv ferie med en god blanding af, hvordan man rør sig. Jeg vil fx gerne tage mindre vandreture, cykle og tage en løbetur, når jeg er på ferie. 

Nogle af mine største oplevelser:

  • Da jeg var i Australien og med vandflyver til Whitsundays. En fantastisk oplevelser med familien
     
  • At se kænguruer i det fri i bla. outbacken i Queensland. På en lille rustik campingplads i Chillagoe i det nordlige Queensland.
     
  • Jeg var så heldig at få mit drømmebryllup med bare tæer i sandet ved Mission Beach
     
  • Faldskærmsudspring fra Taupo i New Zealand. Vild oplevelse bare at overlade sit liv i en anden persons hænder/favn
     
  • Grave efter thundereggs i Tamborine Mountain
     
  • At slentre langs strandpromenaden i Nice

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Aarhus

Kontakt