Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Europa

Læs mere om rejser til Europa

Rejsetips af samme forfatter

Albanien - et land i Europa
Rejsetips indsendt af:
Kolding
14. nov. 2010

Albanien - et land i Europa

Selv om man ikke skulle tro det når man søger efter oplysninger om Albanien, så er landet en del af Europa.
Kystvejen i Kroatien
Kystvejen i Kroatien

Hvorfor kørte vi til Albanien?

Albanien er det fattigste land i Europa. Landet er på størrelse med Jylland og har ca. 3,6 millioner indbyggere. Dem vi har mødt var både hjælpsomme og hyggelige. Dog ikke så hyggelige når de er billister.
Selv om man ikke skulle tro det når man søger efter oplysninger om Albanien, så er landet en del af Europa.
Sammenslutningen af Harley Davidsonklubber i Europa, afholdt Superrally i Grækenland i år. Som det var tilfældet da det blev afholdt i Fredericia, skulle vi selvfølgelig deltage. Fra Kolding til Patras er der 3000 km uanset om man vælger at kører til Italien og sejle over, eller man kører turen gennem Kroatien, uden sejlturen.
Da vi ikke er så meget for sejlture af den længde, vi er jo ikke medlem af en sejlklub, valgte vi turen ned gennem Balkan, og så skal man jo lige igennem Albanien.
Med hjælp fra internettet er det jo ingen sag at planlægge en køretur gennem Europa. Troede vi. Først søgte vi ruten via Google maps, men så kunne vi ikke komme derned. De er nu kommet på med hovedvejene, og viser også den ”rigtige” vej ind i Albanien.
Heldigvis kunne vi finde en rute via FDM Ruteplan på hjemmesiden. Alle de praktiske oplysninger kan man finde i ”Europa Guide” som Vejdirektoratet udgiver i samarbejde med FDM. Troede vi, men Albanien var ikke at finde i bogen. Heldigvis havde jeg et ældre eksemplar liggende, hvor der var lidt sparsomme, ældre oplysninger.
Så var der nogen der havde hørt, at det var fordi al indkørsel til Albanien var frarådet! Vi kontaktede FDM og Vejdirektoratet, der begge kunne oplyse, at man ikke frarådede turen, men at den kunne blive lidt besværlig, da der ikke var den store service i landet.
Nu var det jo kun en lille del af de 3000 km der gik gennem Albanien, nærmer betegnet 38o km, så vi begav os på vej på turen.
Dubrovnik set fra kystvejen
Dubrovnik set fra kystvejen

En flot kysttur gennem Kroatien

4 Harley Davidson motorcykler pakket med bagage til en 3 ugers ferie. Selv om vi er glade for at køre på motorcykel, er vi også økonomiske. Derfor vælger vi altid biltoget fra Hamburg når vi skal ned gennem Tyskland. Så slipper vi også for trafikken på de tyske motorveje, som ikke kan kaldes hyggelig.
4 Harleyer med 4 personer, alle 8 lidt oppe i alderen, kører ikke så langt på literen. Vi skal bruge mindst en overnatning på motel, og så bliver regnestykket, at det er noget billigere, at bruge biltoget. Toget kører om natten, hvor vi har dejlige bløde køjer i sovevognen. Vi er dermed udhvilede når vi er nået igennem Tyskland. På denne tur brugte vi toget helt til Trieste i Norditalien, lige ved grænsen til Slovenien. Turen koster kr. 5.897 for os alle 4. I stedet for benzin til 4 x 1267 km og 2 dobbeltværelser.
Veludhvilet ankommer vi til Trieste lige over middag. Får motorcyklerne kørt af toget. Herefter turen ind i Slovenien, som vi krydser ad rute E61. Vi kører ned fra bjergene og ind i Kroatien i nærheden af Rijeka. Der møder os et utroligt flot syn af Adriaterhavet der ligger nede i bugten. Solen spejler sig i det blågrønne vand. Vi ved nu, at vi har valgt den rigtige rute.
Hele vejen gennem Kroatien følger vi kystvejen. Vi er uden for turist sæsonen, så der ikke så meget trafik. Vi kan nyde solen, udsigten og de gode veje mod syd. Vi har god tid, men alligevel komme vi i tidsnød og kører på den nyopførte motorvejsstrækning lidt inde i landet fra Zadar til Split hvor vi overnatter. Her er der overhovedet ingen trafik. Vi føler næsten, at motorvejen er lavet, kun for vores skyld. Vi skal lige en lille tur gennem Bosnien Hercegovina, der har fået et lille stykke land ud til Adriaterhavet, så de også kan få glæde af nogle badeturister. Igen ind i Kroatien, hvorfra vi kører ind i Montenegro. Der har vi en ekstra hviledag i sommerlandet i kystbyen Petrovac, et hyggeligt turisthotel ud til kysten. 50 euro for et dobbeltværelse inkl. badestrand, aftens- og morgenmad. Næste morgen er det Albanien.
Oprindelig asfalt i Albanien
Oprindelig asfalt i Albanien

Det første møde med Albanien

Fra nu af, bliver vi meget klogere. Fra Montenegro er der 2 grænseovergange ind i Albanien. En tæt på, som ligner en lille vej. En lidt længere væk, som er rød, så det må være en større vej. I Montenegro har man lavet en flot ny tunnel på 5 km, mod Podgorica og den røde vej ind i Albanien, og da vi fejlagtigt pludselig kører ind i betalingstunnellen, vælger vi den lidt længere tur til den ”røde” indgang. Det kan vi ikke anbefale at andre gør. Fra den sidste landsby i Montenegro til grænsen i Albanien er der en strækning på 15 km. Som Montenegro ikke ønsker at vedligeholde. Det var en meget smal vej, dog med nogen asfalt uden om alle hullerne.
Den bedste vej, uden forhindringer, går fra Bar i Montenegro, ad rute E851 via Krute og Sukobin til Shkodër.
Montenegro har nok at gøre med at genopbygge de dele af landet som bliver mest brugt. Og det er IKKE denne vej til Albanien. Vi blev lidt chokeret over situationen i Montenegro. De kæmpe stor campingpladser ved de store hvide sandstrande i det sydlige Montenegro var stadig øde ruiner. Enkelte pionerer gjorde en indsats for igen at skabe et turistområde, men der er desværre meget langt igen. På en stor campingplads, hvor der måske var plads til 1500 i de gode gamle dage, holdt der nu 27 tyske mobilhomes og et par telte. Det var et sørgeligt syn som vi ikke havde forventet.
Da vi kom ind i Albanien, var det som vi havde forventet. Her er der næsten ingen asfalt på vejene, der er grusveje med store huller. De næste 2 timer kom vi ikke højere end 2. gear, og inkl. pauser hvor vi skal sunde os, når vi at køre 30 km. Vi blev overhalet af de lokale, der kører i gamle Mercedeser, der åbenbart er bygget til de hullede veje. Det var lige før vi også blev overhalet af hestevognene og æslerne der ledsagede arbejderne ud på deres arbejde i markerne.
Centralt i Albanien
Centralt i Albanien

Flot natur og spændende oplevelser

Albanien ER i gang med en stor genopbygning og anlægning af mange nye veje. De var bare ikke nået op til denne nordlige kommune. Havde vi valgt den anden grænseoverkørsel, havde der ikke været problemer. Den brugte vi på vejen hjem.
Da vi efter et par timer nærmede os byen Shkodër fik vi også bedre veje at køre på. Så kom de næste problemer. Mange af kloakdækslerne i vejen manglede, så der var bare et stort hul. Heldigvis lykkedes det en af os at køre hen over sådan et hul, uden at der skete noget. Fordi det ikke blev opdaget, før hullet blev passeret. Var der sket en opbremsning, ville det have fået katastrofale følger med et forhjul i de store huller. Det var også galt med de metalriste der er i forbindelse med broer, disse manglede også de fleste steder, med store huller i vejen til følge.
Vi er nu inde i et af de områder, hvor vejarbejdet er prioriteret højt, så nu er der mange gode vej. Udfordringen er nu kun de steder hvor der er vejarbejde i gang. Det foregår på den måde, at man graver ca. 5 km gammel vej væk i begge retninger. Så kører man i en grusgrav indtil der kommer en ny vej.
Vigepligtsreglerne i Albanien er, at den der har mest travlt kører først, og det har de alle sammen. Så det er tungen lige i munden når vi kommer på motorcyklerne.
Når der er vejarbejde, tager man også skiltene ned, og det er vores fornemmelse, at de ikke bliver sat op igen. Det har været helt umuligt at fremskaffe kort, så det eneste vi har, er udskrifter fra internettet. Når vi var i tvivl om, hvilken vej vi skulle køre, var alle flinke til at vise vej. De kiggede på kortet og smilede, for det så da fint ud, men de vidste ikke, at det var Albanien, de kunne ikke læse bynavnene og derfor alligevel ikke fortælles os, hvilken vej vi skulle.
Vi fravælger at køre gennem Tirane og kører mod kysten til Durrës. Der er en del vejarbejde i selve byen. Da vi endelig finder ud af byen, kommer vi på gode veje igen.
De nye bjergveje i Albanien
De nye bjergveje i Albanien

Gode vej, så længe det varer

I det centrale Albanien kommer vi endda til at køre på noget der minder om motorvej. 2 spor i hver retning, men hvor højre vejbane bliver brugt af hestevogne og knallerter, der også kører i mod os. Det gælder om at være vågen i trafikken.
I forbindelse med en tankning sidst på dagen, overvejer vi at overnatte, men bliver enige om at køre vider en times tid endnu, så vi ikke kommer i tidsnød næste dag. Da mørket nærmer sig passerer vi Ballsh og vælger det næste hotel vi kommer til, et næsten nyt hotel, bestyret af italienere. Der er plads til motorcyklerne i garagen i kælderen og vi får 2 flotte dobbeltværelser med bad. Pris 20 euro pr. værelse.
Næste dag finder vi ud af, at vi har været meget heldige. Dette hotel var det sidste, inden vi kører ind i endnu et område, hvor der ikke er penge til vejarbejde, så vi er tilbage på de dårlige veje.
Af de dårlige eksempler kan nævnes: Ingen autoværn. Ingen skiltning der fortæller hvor skarpt næst sving er. Der har været mange jordskred i området. Mange steder ligger der stadig store jordstakke på vejen. De bliver ikke fjernet, men der blive anlagt en grusvej ud over kanten som man med forsigtighed kan forcere. Andre steder mangler den ene vejbane, den er skredet ned over skråningen. Hullet er så afmærket med nogle sandsække. Ellers ingen skilte. Heldigvis havde vi godt vejr og kørte om dagen.
Efter et par timer og ca. 40 km, er vi igennem dette område og vejene bliver rigtig gode i det sydlige. Ingen huller i vejen eller manglende kloakdæksler. Kun gode veje helt til Grækenland.
Hårnålesving over passet
Hårnålesving over passet

Det flotte og velfungerende kystområde

På vores første rast i Grækenland, hvor vi over en forfriskning, seriøst overvejer sejlturen til Italien, møder vi nogle bikere, der havde fulgt kystvejen i Albanien, og de havde ikke mødt vores dårlige veje, så vi skrottede hurtigt sejlplanerne.
Efter Harley-træffet i Grækenland, (Hvor alle bilister i øvrigt også kører, som om de har stjålet det hele), kører vi til Albanien igen. Det skal nu være kystvejen, så vi drejer fra ”hovedvejen” ud til kysten. En flot og god bjergvej over bjergkæden ud til kysten. Der er plads til, at to turistbusser kan passere hinanden. Her skal vi finde overnatning og kører over det sidste pas til kystbyen Sarandë.
Her er man i fuld gang med at opbygge en rigtig turistby med store flotte hoteller. Hele byen ligger omkring en flot bugt med dejlige hvide sandstrande, så grundlaget for en turistby er helt klart til stede.
Det er vores opfattelse, at mange at initiativtagerne til turistfremstødet kommer fra Italien. De kan gøre nogle gode forretninger i Albanien, hvor den menige albaner ingen penge har. De fleste af de store dyre biler der holder ved hoteller og restauranter er med italienske nummerplader.
Adriaterhavet set fra Albanien
Adriaterhavet set fra Albanien

Feriebyen Sarandë

Vi fandt et lille hyggeligt hotel i første række med egen badestrand. Flotte dobbeltværelser med bad og altan med udsigt til havet. Standardprisen er åbenbart 20 euro, for det skulle vi også betale på dette hotel på 1. række. Her var det sommer. 50 meter fra hotellet startede den store strandpromenade der følge hele bugten rundt. Restauranterne ligger på række, troede vi. For der var ikke ret mange af dem der serverede mad. Man kunne kun købe en kop kaffe, the eller en kold øl. Til gengæld koster en øl 5 kr. Vi fandt en rigtig restaurant, hvor vi fik serveret en lækker middag med god vin, igen meget billigt. Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi aftalt endnu en overnatning og kunne nyde endnu en sommerdag i byen. I turistbyen var der et turistbureau, hvor vi kunne købe et kort. Kortet var lidt fremskrevet, så det så ud som om alle vejene var blevet lavet.
Næste dag var vi klar til hjemturen langs kysten. Det blev en eventyrlig oplevelse. Flotte nye veje, alle de advarselsskilte der var brug for, og striber på vejene. De fleste steder var der autoværn.
Godt nok er der kommet nyt asfalt på vejene, men der er ikke penge til at bygge broer. Det betyder, at de nye vejer følger stierne rund på bjergskråningerne med rigtig mange sving. Det mest bruget skilt, er hastighedsbegrænsningen på 20 km i timen i de skarpe sving. Når du runder et sving, er det også spændende, hvilket dyr der står på vejen. En ged, en ko eller et æsel. Dyrene går frit rund i området og på vejene. Den måde vejene er anlagt på, giver nogle flotte oplevelser i højden med panoramaudsigter over havet.
Velkommen til Albanien
Velkommen til Albanien

Vi fik kun gode og flotte oplevelser i Albanien

Da vi er tilbage i Montenegro, ad den rigtige rute, som går over floden via en meget smal bro, er vi enige om, at der ingen problemer er i forbindelse med en tur gennem Albanien, bare man følger den rigtige rute, har god tid og er meget tålmodig. De bruger i øvrigt heller ikke VISA, så det gælder om at have kontanter med til hele turen. De er meget glade for euro.
Toldbehandlingen er ikke den hurtigste, men alt foregår i et roligt tempo og i en hyggelig atmosfære. Vi oplevede dog en bil fyldt med lokale, hvor papirerne ikke var i orden, så var det retur igen.
Hvis man vil opleve Albanien, er der åbnet op for mange gode oplevelser i en helt glemt del af Europa.

Kommentarer til rejsetippet om Europa

Albanien - Tirana

11/05 2013 Brian H Hansen
Jeg valgte i oktober 2011 at tage til Tirana. Det startede lidt som en joke mellem en arbejdskollega og mig, der talte om anderledes ferier. Vi talte om, at Albanien, Tirana måtte være det ultimative, da ingen kendte til landet, ej var det svært at finde noget brugbart info omkring landet. Selv Lonely planets beskrivelse af landet var mangelfuldt. Jeg brugte "Tirana in your pocket", som jeg downloadede og den var rigtig nyttig og god, i stil med "Turen går til". Den kunne også købes dernede. Jeg købte den i en lille boghandel, som lå ved siden af operaen, som vist også fungerede som en slags turistkontor.

Jeg bookede mit fly, fløj Kastrup - München og så til Tirana. Turen tog 4 timer med transfer. Jeg fløj med SAS til München og fra München til Tirana med Lufthansa, tror jeg.

Når man ankommer til Tirana Internationale lufthavn, landets eneste, så kan man godt se, at det ikke er verdens travleste lufthavn. Tror der er noget med 20-30 daglige ankomster og afgange.
Efter at have fået de obligatoriske stempler i passet i tolden, så blev jeg lukket ind. Der var ingen bureaukrati eller skrankepaver, det gik hurtigt og nemt.

Der er ingen Metro, der tager én ind til byen, så jeg valgte at tage en taxa. Der gik vist busser, men det magtede jeg ikke lige at finde ud af der.
Taxaerne står klar ved ankomsthallen og der var "nærmest" kamp om at få kunder. Jeg gav 100 kr for at blive kørt ind til byen, klart overpris, men gad ikke prutte om prisen. Chaufføren var meget interesseret i at vide, hvor jeg kom fra og han fortalte vidt og bredt om hans land, pegede og forklarede. Meget rart og jeg følte mig tryg ved den gæstfrihed jeg blev mødt med.

Hotellet havde jeg booket hjemmefra, Sky Hotel. En af byens fineste hoteller, kun vist overgået af Sheraton og Rogner Hotel. Jeg gav 1800 kr for mandag-torsdag, morgenmad inklusiv. Det er EKSTREM mange penge dernede og måske derfor chaufføren ville tjene en ekstra skilling af mig, da han havde troet jeg måtte være millionær, jeg er nu bare skolelærer og ikke vant til noget fancy.
Ankomsten til hotellet, som lå midt i byens "fine" kvarter, var med piccolo i rød uniform med guldknapper og fin hat. "Welcome sir" og et smil der gjorde mig tryg, for jeg havde jo mine fordomme om landet. Jeg blev indkvarteret på mit værelse som var moderne og stilet og med stor terrasse med udsigt. Personalet på hotellet talte godt engelsk og var meget behjælpelige med det ene og det andet.

Det der slår én som det første er trafikken. Den er "livsfarlig". De har da lyskryds og trafikregler, men det blæser de på dernede. Selvom der er rødt lys for modkørende så kører folk alligevel ud. De dytter en gang og så kører de. Man skal se sig for, når man krydser vejen dernede.

Tirana er ikke en storby som London og Rom med store attraktioner, de er stort set ikke eksisterende. Nuvel, de har da deres brede boulevarder, hvor man kan fornemme den nære fortids store parader. Arkitektonisk er bygninger typisk "kommunistisk/socialistisk", men det har også sin charme.

ALT ER BILLIGT, MEGET BILLIGT...Cigaretter koster 6 kr, øl på bar omkring 3 kr, tre retters menu med drikkelse på rigtig god restaurant 80 kr. Frokost kunne fås fra 10-15 kr inkl. sodavand.

Hvis målet er shopping ala London, så er man gået forkert i byen. Jeg forsøgte at shoppe lidt men der var stort set intet, der fængede mit øje. Der var "byens varehus ala Magasin", "COIN", men der var der intet at spare. Du kunne få de samme de dyre designermærker som vi kender hjemmefra, så jeg købte intet.
Alt hvad man kender hjemmefra kan fås dernede, måske lidt billigere da de ikke har de samme skatter og afgifter som os.

Byens nationalhelt, Skanderbeg er æret med en stor rytterstatue på byens centrale plads, hvor man også finder operaen og byens historiske museum samt landet første internationale hotel, Tirana Internationale Hotel. Jeg var derinde for at drikke en kop kaffe og det var et sted, hvor byens "spidser" kom for at drikke deres kaffe og få deres frokost. Meget stilet, men bar præg af kommunistisk bygestil.
Det historiske museum er ikke prangende, men giver et lille indblik i landets historie. Desværre er det ikke alt, der på engelsk derinde, så det kunne knibe med at forstå, hvad det var man kiggede på.
Endvidere var jeg inde på byens kunstmuseum, hvilket var ret så interessant. Der kunne man se hvordan landets kunstnere har fremstillet landet. Der var stort udvalg af kommunistisk propaganda/kunst men også nyere kunst. Især var afsnittet omkring "forbudt" kunst interessant. Det var de kunstnere, som ikke var "socialistiske" nok i deres fremstilling af landet.
Jeg havde en idé om, at byen var plastret til med Lenin og Stalin statuer, men det var ikke tilfældet. De var ikke-eksisterende. Alt hvad der var tilbage, var 4 statuer, der stod placeret i en baggård bag kunstmuseet. Arven fra Hoxha og kommunisme var fjernet og så alligevel ikke.
Den tidligere diktator, Hoxha, havde ladet et mausoleum i form af en pyramide opføre midt i byen, hvor meningen var, at han skulle ligge til evig hvile. Imponerende bygning, men den var meget medtaget af grafitti og hærværk.
Der er også arven fra Moder Teresa, men hun var kun "æret" med en snoldet lille statue ved byens universitet for enden af "den brede boulevard".

Hvis folk er interesseret i at vide mere, kan jeg kontaktes på bh_hansen@hotmail.com

Albanien

06/03 2013 Stefan
Efter en uges ferie fra bloggen er jeg hjemme fra Albanien med hovedet fuldt af kontraster: Sporene af 45 års kommunistisk diktatur, herunder tusindvis af små og store betonbunkers spredt over hele landet. Men også kridhvide strande, dramatiske bjerge, gamle byer og nybyggeri overalt, elendige veje der pludselig afløses af moderne og flotte do. Albanien er mere end noget andet, jeg har set, kontraster. Men en ting er alle steder: Mennesker der er imødekommende, hjælpsomme, venlige, nysgerrige og enormt optaget af Vesten. En ting er helt sikkert i dette land: Aldrig mere kommunistisk styre og så hurtigt som overhovedet muligt ind i Europa. Det er særligt tankevækkende når man tænker på vores lunkne holdning til Europa. I de følgende blogposter vil jeg invitere til debat om Albanien og trække sporene tilbage til Danmark: Hvor kunne de lære meget af os og hvor kunne vi lære meget af dem…

Tænk på hvilket billede du har af Albanien? – del det med os andre i en kommentar her på bloggen.

Albanien

06/03 2013 Stefan
Albanien udvikler sig med en fart, som vi næppe ser ret mange andre steder i Europa. Bruttonationalproduktet vokser med 6 % om året (Danmark er stolt af ca 2 %). Men i modsætning til Danmark sker udviklingen i Albanien ret ujævnt. Langt det meste sker i kystbyerne, Shkoder, Durres, Vlore og Sarande og så i hovedstaden Tirana. Jeg gætter på at væksten i disse byer overstiger 10 % om året. Og når dertil kommer at en stor del af væksten er byggeri, så ville det ikke undre mig om væksten i byggeriet er 20% om året. Tænk hvad det betyder: Huse under opførelse overalt. Og hvorfor vente med at flytte ind til hele huset er færdigt?

Hvor er danske arkitekter, ingeniører, entreprenører, byplanlæggere og andre leverandører til byggeriet?

Albanien

18/10 2011 Lisa Lauritsen
Dejligt beretning.
Mon du Jan har fået lagt din ud. Vi planlægger en tur i sommeren 2012, 2 voksne+ 5 børn og modtager gerne tips om hoteller, spisesteder og steder, der er værd at besøge.

Albanien - Vlora

14/07 2011 Hans-Georg Nielsen
God og loyal beskrivelse af Albanien. Vi driver et mindre lejlighedshotel i den i Albanien berømte landsby Kaninë ved byen Vlora. Vi har et stigende antal danske gæster i huset. Albanien kræver lidt tilvænning men så kommer man til at holde af landet på størrelse med Jylland. Se mere på www.amantia.dk

Albanien

16/01 2011 Jan Dyreborg
Tak for jeres beretning, vi er selv ved at planlægge en rejse ned til Albanien til sommer 2011. Dog flyver vi derned og er ved at planlægge flyrejse og lejligheds søgning det er noget af en opgave. vi er meget spændte på landet. Vi lægger vores beretning ud når vi kommer hjem. er der andre der er ved at pllanlægge tur derned.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Europa

Hoteller i Europa
Rejser til Europa
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.