Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Pago Pago

Pago Pago (udtales Pango Pango) er fantastisk smuk, så sørg for I står på dækket, når krydstogtet sejler ind mod byen. Pago Pago ligger i den vestligste ende af en L-formet bugt og er omgivet af frodige, grønne bjerge. Overfor Pago Pago, på den østlige side af bugten, ligger bjerget Rainmaker. Det har fået sit navn fordi bjergtinden fanger skyer, der ofte lader deres nedbør regne ned over bjergskråningen. Faktisk er hele øen Tutuila, hvor Pago Pago ligger, smuk. Her er koralrev, ældgamle regnskove, vandfald og stejle bjergskråninger.

Største seværdigheder

Pola Island

Lige ud for landsbyen Vatia ligger øen Pola Island. Det er en lille ubeboet ø med storslåede, stejle klipper og en enorm bestand af havfugle. Øen er en del af National Park of American Samoa, og den amerikanske regering lejer jorden af de ni landsbyer, der ligger i parken.

Landsbyboerne har stadig ejendomsretten og retten til at bruge området til landbrug samtidig med at det er beskyttet.

Jean P. Haydon-museet

Jean P. Haydon Museum ligger midt i Pago Pago i en gammel bygning, der engang var den amerikanske flådekommissær. Museets udstilling viser Samoa historie, det maritime liv, kanoer og traditionelt værktøj og kunsthåndværk.

Her er fx flotte eksempler på de håndvævede måtter, som er yderst værdifulde på øerne i Samoa og Tonga.

Havn

Havn
Krydstogtskibene kaster anker ud for bymidten i Pago Pago. Herfra sejles gæsterne ind til land i de mindre tenderbåde.
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.