Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Buenos Aires

Argentinas hovedstad, Buenos Aires, ligger, hvor floden Río de la Plata møder Atlanterhavet. Den neoklassisistiske arkitektur, cafekulturen og den internationale puls giver byen en særpræget følelse af, at man befinder sig i en europæisk storby. Det er derfor ikke uden grund, at Buenos Aires har fået tilnavnet Sydamerikas Paris. Og dog, for Buenos Aires er også decideret argentinsk med dampende tangosaloner, kreative tøjbutikker og et lokalt køkken med rødder i kvæg, som har græsset på Pampaens enorme stepperområder. Uanset, om I er på udkig efter shopping, en udsøgt bøf, tango eller Eva Perons gravsted, så giver Argentinas hovedstad jer det hele.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Plaza de Mayo

Plaza de Mayo er stedet, hvor bevægelsen ”Mødrene fra Plaza de Mayo” opstod som protest mod diktaturstyret fra 1976-1983. Mødrene forenedes i eftersøgningen efter deres forsvundne døtre og sønner, som var blevet fængslet eller henrettet af militærregimet.

Den 30. april 1977 gik de i stille protest gennem Buenos Aires gader fra udgangspunktet foran præsidentpaladset og gentog demonstrationerne ugentligt.

Det anslås, at over 30.000 mennesker forsvandt under diktaturet, herunder tre af bevægelsens grundlæggere, hvis lig senere blev fundet. De er i dag begravet for foden af majpyramiden på pladsen.
Præsidentpaladset

Præsidentpaladset

I modsætning til, hvad de fleste besøgende tror, så bor præsidenten her ikke, men bruger bygningen som arbejdsplads. Præsidenten bor derimod i et palæ i den mondæne forstad Los Olivos nord for byens centrum.

Det var fra en balkon i præsidentpaladsets nordlige fløj, at Eva Perón talte til skarerne af tilbedere. I 1996 fik Madonna også lov til at stå på balkonen under optagelserne af musicalfilmen Evita.

For mange argentinere minder balkonen dem dog mest af alt om, da diktatoren Leopoldo Galtieri i 1982 proklamerede, at Argentina var gået i krig med Storbritannien om øgruppen Las Malvinas, som vi bedre kender under navnet Falklandsøerne.

Bygningens lyserøde farve stammer fra dengang, man malede den med okseblod, som når det tørrede i solen blev en dyb lyserød farve, som man har valgt at bibeholde den dag i dag

Cabildo

Den lille, hvide bygning i kolonistil med et klokketårn ligger ved Plaza de Mayo. Cabildo var det oprindelige hovedsæde for bystyret under spanierne, og bygningen stod færdig i 1751. Det var her, de vigtigste møder i forbindelse med forhandlingerne om Argentinas uafhængighed fra Spanien blev ført.

Bygningen er den eneste tilbageværende regeringsbygning på Plaza de Mayo, som går tilbage til kolonitiden. På samme måde som vi kender det fra vores egen Amalienborg, kommer her dagligt hundreder af turister for at se vagtskiftet, som finder sted hver hele time på forsiden af bygningen.

Kirkegården Recoleta

Det er oplagt at lægge vejen forbi kirkegården Recoleta. Den er det sidste hvilested for mange af de vigtigste historiske argentinske personer. Kirkegården er fra 1822 og en af de ældste i byen. Man kan sagtens få et par timer til at gå med at vandre mellem de smukt udsmykkede gravsteder, for her er mere end 6.400 mausoleer udformet som fx græske templer og pyramider.

Det mest besøgte gravsted er Eva "Evita" Peróns. Det er altid overdynget med blomster og breve fra tilbedere. For at forhindre, at hendes jordiske rester bliver stjålet, er gravstedet over 8 meter dybt. Mange andre berømte argentinere har også fundet deres sidste hvilested her, bl.a. Raúl Ricardo Alfonsín, der døde i 2009, der var den første folkevalgte præsident efter militærdiktaturets fald i 1982.

Havn

Havn
Buenos Aires ligger på Rio de la Platas sydlige bred. Krydstogtterminalen ligger kun få minutters gang fra byens centrum.

Klima

Januar er den varmeste måned i Buenos Aires med en gennemsnitlig temperatur på ca. 25 grader. Den koldeste måned er juli med ca. 12 grader. Der er flest solskinstimer i februar.

Krydstogter til Argentina

Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/calgary/fly/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.