Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Kap Horn

I århundreder har mageløse Kap Horn været både elsket og hadet af søfolk. Sydamerikas sydligste spids er opkaldt efter den lille, fredelige hollandske by Hoorn, hvor Willem Cornelisz Schouten blev født. Han var kaptajn på skibet Unitie i jagten på en alternativ sejlrute til Fjernøsten.

Mere om Kap Horn

På det tidspunkt gik ruten enten gennem Magellanstrædet eller rundt om Kap det Gode Håb, og det var kun tilladt for medlemmer af det Nederlandske Ostindiske Kompagni at sejle igennem. Det lykkedes Schouten at finde en alternativ sejlrute, og den 29. januar 1616 opdagede han et højt, spidst forbjerg.

På grund af den tåge, som hang tæt omkring skibet og dets besætning, blev alle ombordværende enige om, at det måtte være Sydamerikas sydligste spids. I virkeligheden var det en ø og selvom afstanden mellem Kap Horn og Diego Ramirez-øerne er på små 100 km, så vandt denne gennemsejling dog aldrig indpas frem for det blot få kilometer brede Magellanstræde.

De navigatører, som i det 17. århundrede rundede Kap Horn med livet og ikke mindst handelskompagniets skib i behold, kunne efter hjemkomsten glæder sig over nyvundne privilegier så som at måtte spise med den ene fod på bordet og bære en stor guldørering. Det var først i takt med guldfundene i Californien og før opførelsen af den transamerikanske jernbane, at skibene sejlede i en lind strøm syd om Kap Horn på ruten mellem New York og San Francisco.

Og selvom Kap Horn blev en væsentlig handelsrute mellem det 18. og tidlige 20. århundrede, blev ruten med et trylleslag håbløst forældet med åbningen af Panamakanalen. Det har nu stadig ikke afholdt eventyrere og rejselystne fra at tage til Kap Horn og vende hjem med rank ryg, fordi man har været der.

Krydstogter til Argentina

Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.