Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Armenien

Armenien - et smukt land i Kaukasus
Rejsetips indsendt af:
Erik Jespersen
Thisted
14. jan. 2011

Armenien - et smukt land i Kaukasus

Rejseindtryk fra Armenien. Nys hjemkommet fra en tur til Armenien og Georgien vil jeg forsøge at give et lille indtryk af det første land, vi besøgte – nemlig Armenien.
Historisk museum i Yerevan
Historisk museum i Yerevan

Sammen med 40 andre fra Thy-Mors lærerkreds tog vi af sted 12/10 på en 10-dages tur. De første 5 dage i Armenien.

Mangekender navnet Armenien, men ikke ret mange kender noget til selve landet. Mit kendskab til ”Republikken Armenien” var i hvert fald meget lille, før vi rejste.

Armenien er på størrelse med Jylland og har enbefolkning på 3,2 millioner indbyggere. Det er et fattigt bjergfyldt land, der har haft en meget blodig historie med invasion af araber, tyrkere, mongoler og mange andre ubudne gæster, som røvede og plyndrede og nedbrændte mange klostre og kirker.

I 1921 kom den røde hær fra Rusland og gjorde Armenien til en Sovjet republik. Det varede til 1991, hvor Armenien blev selvstændigt. De første år var forfærdelige, for nøden var stor. Man manglede alt, og folk sultede. I USA, Frankrig og mange andre lande bor der landflygtige armeniere, som sendte hjælp hjem til deres fattige slægtninge, hvilket har betydet uendelig meget for genopbygningen. Fattigdommen kan stadig ses, men landet er på fode, og der arbejdes på livet løs med at gøre sig selvforsynende, især i hovedstaden Jerevan er der gang i udviklingen, mens landdistrikterne harutrolig mange forfaldne huse og gårde.

Armenien har store udgiftertil militæret, for mod vest ligger Azerbaijan, som man ikke har sluttetfred med, siden krigen om Nagorno Karabagh. Der var 7000 faldne på armensk side og mindst lige så mange azerbaijanere. Der blev indgået våbenhvile i 1994. Mod øst er grænsen til Tyrkiet lukket, så fra andre lande kan man kun komme ind gennem Georgien og Iran.

Armenierne er et stolt folk, og de er stolte over at være kristne. De to ting anser man for at være en side af samme sag. Vi fik ofte fortalt, at de er det første kristne land i verden. I 301 erklærede kong Trdat III kristendommen for statsreligionen (jellingestenene er fra 1100-tallet!).90 % af befolkningen tilhører den ”Armenske Apostolske Kirke”, som er tæt på de romersk-katolske og ortodokse kirkers retning, men som armenierne anser for at være helt deres egen og den rette tro!

Den første dag var vi rundt i hovedstaden Jerevan og så Mindesmærket for ottomanernes (tyrkernes) folkedrab på omkring 1,5 mill. armeniere især fra 1915 til 18. I museet så vi nogle forfærdelige billeder om det. Her havde danskeren Karen Jeppe gjort en forskel ved at tage sig af forældreløse børn. Hun adopterede mange af dem og skaffede midler fra USA og Europa til børnenes overlevelse og uddannelse.

Dagen efter kørte vi langt mod øst i noget uvejsomt terræn til klosteret Geghard (det betyder lanse), Det har overlevet i tusind år, fordi det ligger så afsides klemt inde mellem høje bjerge. I klosteret opbevarede man tidligere lansen, som den romerske soldat stak i siden på Jesus, da han hang på korset. Lansen er nu flyttet til Echmiadzin. Klosteret er på Unescos verdensarvsliste.

Til slut vil jeg omtale kirken Hripsime, som er opkaldt efter en smuk ung kvinde, der blev dræbt af kongen, fordi hun ikke ville giftes med ham, men ville vie sit liv til kristendommen. Hun ligger begravet i kirken og er nu helgenviet.
Mankan blive ved med at fortælle om dette land i Kaukasus, som måske er etaf de mest uroplagede områder i verden, men er der plads i næste kirkeblad, vil jeg prøve at give nogle rejseindtryk fra Georgien, som ermindst lige så spændende et land.

Erik Jespersen

Seværdigheder
Guidede ture
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/belgien/bruxelles/floris-arlequin-grand-place.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.