Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Kør-selv rundrejser
hvor du besøger Adelaide

Udflugter fra Adelaide

Rundrejse med lokal guide fra Adelaide

Rejser til Adelaide

Adelaide - indfaldsporten til Australiens mest oversete delstat South Australia. Adelaide er en charmerende, forvokset provinsby, der er præget af gamle stenhuse, en fin mosaik af restauranter med mad fra hele verden og udsigten til de smukke Adelaide-bakker, der løber øst for byen. I byens udkant ligger nogle af Australiens mest kendte vinmarker, Barossa, McLaren og Clare - og så er der Adelaides riviera - Glenelg.

Svalende bakker, bølgesvulp og vin

Universitet i Adelaide

Adelaide centrum

Adelaide er en kompakt by, så du kan gå rundt til de mange spændende seværdigheder. Start fx i byens nordlige ende, hvor der ligger en række monumentale kulturbygninger som perler på en snor. I Art Gallery of South Australia finder du en suveræn samling af kunst fra 1800-tallets Australien og i nabobygningen ligger Naturhistorisk Museum med en stor samling af traditionelle aboriginale redskaber og spændende videofortællinger af moderne aboriginere om deres liv. Adelaide har også et museum for aboriginalkultur, Tandanya, der giver et fascinerende indblik i, hvordan aboriginerne har overlevet i Australien i 60.000 år.
Stemning i centrum af Adelaide

Vinsmagning og gastronomi

Tag en gåtur fra midtbyen ned gennem Botanisk Have med indlagt frokost i havens hyggelige café. Eftermiddagen kan du slutte af ved National Wine Centre, hvor du kan smage South Australias mange vine under kyndig vejledning. Efter en god thai-middag (eller indisk, kinesisk, italiensk, græsk eller japansk, for blot at nævne de mest almindelige) til Australiens bedste storbypriser, kan du bruge dit overskud på kasinoet, stilfuldt indrettet i byens gamle banegård.
North Adelaide
North Adelaide er et hyggeligt restaurant- og cafékvarter med mange markante stenhuse fra kolonitiden og omkranset af store træer og parkområder. Her er ingen skyskrabere, og alligevel ligger centrum en kort vandretur forbi Lake Torrens og Festival Centre, der er Adelaides svar på Operahuset i Sydney.

Adelaide Hills
Fra toppen af bakkerne Adelaide Hills får du en storslået udsigt over Adelaide, der ligger på en flad slette ud mod havet. Vuet kan du nyde sammen med en middag på en af restauranterne, der har indlagt panoramaudsigt. Start evt. din udflugt til Adelaide Hills med et besøg i en af de mange naturparker, der ligger i området.
Glenelg – Adelaides riviera

Glenelg – Adelaides riviera

Bydelen Glenelg, der ligger en sporvognstur fra centrum i Adelaide, er om sommeren et populært tilflugtssted, når varmen rammer storbyen. Her kan du spise på restaurantbåden HMS Buffalo eller tage fish-and-chips med på stranden forbi norfolkgranerne, der står på parade ud mod stranden.
Vinmarker tæt på Adelaide

Vinmarkerne omkring Adelaide

Uanset hvilken retning du tager fra Adelaide, kører du ind i et område med vin. Mod nord kommer Barossa Valley, der er kraftig præget af de tyske bosættere, der flyttede til området i 1840’erne og blev boende. Tanunda er turistbyen med museer, men prøv også at aflægge besøg i Angas Fruit Park, hvor du kan få tørret frugt i alle afskygninger. Nyd den flotte udsigt fra Mengler’s Hill mellem Angaston og Tanunda. Dernæst følger Clare Valley, der er en smal dal med fine bakke-strøg og eksklusive vingårde. Her finder du noget af Australiens bedste riesling.
Floden Murry

Floden Murray

Floden Murray bugter sig langs grænsen til Victoria og New South Wales til den løber ud i havet syd for Adelaide. Du kan sejle med hjuldamper på floden, og du kan også være din egen kaptajn og leje en husbåd. Selv på land er der smukke strækninger langs floden, mens du kører op gennem det sydaustralske flodland.
Koala med lille unge

5 anderledes oplevelser i Adelaide

  • Besøg kunsthåndværkscentret i Morphett St. 
     
  • Prøv en pie-floater. En kødpie, der svømmer rundt i en ærtesuppe. 
     
  • Drik en – eller flere - af Australiens bedst kendte boutique-øl, Cooper’s, kendt fordi den færdigbrygges i flasken. 
     
  • Tag på besøg i dyrereservatet Warrawong i Adelaide Hills efter mørkets frembrud og se nærmere på de mange australske dyr, der mest er aktive i mørke. 
     
  • Flyt op i Clare Valley i et par dage og tag en cykeltur langs the Riesling Trail.

Billeje i Adelaide

FDM travel giver dig den bedst mulige billeje i Adelaide med vores samarbejdspartnere. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Adelaide. Ønsker du at leje bil i en anden by i South Australia? Læs mere om billeje i South Australia.

Kør videre fra Adelaide

Kør videre fra Adelaide
Sydpå til Melbourne
Fra Adelaide mod Melbourne er der to hovedruter. Den ene følger den smukke kyststrækning Great Ocean Road. En mere direkte østlig rute ad hovedvejen mellem Adelaide og Melbourne, (gennem Murray Bridge og Bordertown) er for dem, der vil opleve Little Desert og nationalparken The Grampians i Victoria.
Great Ocean Road
Melbourne

Sydvestpå til Kangaroo Island
Transport til og fra Kangaroo Island foregår især med færgen fra Cape Jervis, der ligger 100 km syd for Adelaide. Turen fra Adelaide går gennem et helt utroligt flot og ind imellem dramatisk, kuperet terræn med udsigt til vinmarker, får, køer og kænguruer. Færgeturen er næsten med garanti en vippetur, fordi der traditionelt blæser stærke vinde her mellem 40. og 50. breddegrad.
Kangaroo Island

Nordpå til Alice Springs
Kører du mod nord fra Adelaide, kommer du tæt forbi vindalene Barossa og Clare, før du må tage en ret vigtig beslutning. Mod nordøst retning rammer du byen Broken Hill i New South Wales efter små 500 km, mens en mere direkte nordlig rute fører mod Port Augusta (og Flinders Ranges). I Port Augusta står valget mellem en 1.000 km køretur mod nord til Alice Springs og Ayers Rock, eller vestpå til Kalgoorlie og Perth. Denne hovedvej er en af de længste og mest øde veje, du kan finde i Australien.

Tager du den nordlige rute mod Alice Springs, kommer du forbi Coober Pedy, der bogstaveligt er et hul i jorden. Coober Pedy står for langt størstedelen af verdens opalproduktion. Det første tegn på, at du er nået frem, er store bunker opgravede sten, der ligger spredt ud i et bart månelandskab. Mange mineskakter er omdannet til boliger, og her findes sågar butikker, restauranter, hotel og kirke under jorden, hvor temperaturen ligger behagelig konstant, mens der oppe i den fri natur som oftest er ekstremt høje temperaturer. Du kan komme med ud at grave efter opaler på en udflugt. 

Alternativt til de lange køreture, kan du flyve de lange strækninger.
Alice Springs
Ayers Rock/The Olgas
Perth
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.