Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Australien

  • Surfing på Bondi Beach

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 2 personer)
    Kan du surfe? Jeg kan ikke... ikke rigtigt i hver fald.

    Kunne du tænke dig at prøve? Det gør ikke noget det er din første gang.
    Se hele rejsetippet
  • Sydney på to hjul

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 3 personer)
    Jeg synes den bedste måde at opleve de fleste storbyer på er på cykel - og Sydney er ingen undtagelse.

    Vi havde valgt en guidet tur hos Bonza Bike Tours.
    Se hele rejsetippet
  • Et fugle perspektiv....

    (Bedømt af 7 personer)
    15.11.13: Hanne Primdahl
    Sydney er en kæmpe by, men mange muligheder og ikke mindst nogle "must-see" så som Opera huset, Sydney Harbour Bridge, Botanisk have og mange flere, men et sted som jeg elsker og som mange af Aussie venner ikke kender er O'bar som er en bar der ligger i CBD og let af overse hvis man ikke kender stedet.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Australien

Rejsetips af samme forfatter

Australien - "Spirit of The Outback"
Rejsetips indsendt af:
Frederiksværk
2. juli 2011

Australien - "Spirit of The Outback"

Har du tid og vil prøve noget andet, når du er i Australien, så prøv at køre med tog. Ikke de kendte turist toge, som The Indian Pacific eller The Ghan.
Nej, køb et Backtracker Rail Pass eller Sunshine Rail Pass. Backtracker Rail Pass er fra Country Link i NSW og kun for turister. Sunshine Rail Pass er fra Queensland Rail. Vi har prøvet begge to.

Jeg vil skrive om vore oplevelser med Sunshine Rail Pass. Vi købte et pas for 21 dage Men man skal være klar over, at man ikke kan nå alle de steder man gerne vil se, da strækningerne er store og ikke alle tog kører hver dag!
Toget standsede flere gange
Toget standsede flere gange

Så er vi på vej

Spirit of the Outback kører 2 gange om ugen, fra Brisbane via Rockhampton til Longreach. Det er en strækning på 1325 km – eller 24 timer. Vi tog afsted tirsdag og retur fra Longreach mandag. Vi havde på stationen i Brisbane bestilt overnatning i Longreach. Hotellet lå lige overfor stationen, og det samme som togpersonalet brugte.

Toget var lidt nedsslidt men service var der. Da vi rejste på turistklasse, er maden ikke inklusiv men du kan betale, så kan man sidde i salonen og spise. Der er god tid til at se på landskabet eller gå i baren og få sig en snak med dine medrejsende. Man er vidne til store kvægfarme og kilometer af sukkerplantager. Det er en rejse gennem ødemarken, til byer og steder med udødelige historier.


 roadtrain og vor bil
roadtrain og vor bil

Longreach

Vel ankommet til Longreach gik vi på Turistkontoret – for at finde ud af at alle ture var afsluttet, da det var ”low season” (det er for varmt) Hvad skulle vi så gøre – vi lejede en bil i 2 dage.

The Waltzing Matilda Centre
The Waltzing Matilda Centre

Winton

Den første dag kørte vi til Winton. Turen var lidt uhyggelig, vi har aldrig set så mange døde kænguruer langs vejen, de bliver ikke fjernet men ligger der og rådner op. Det var ikke et kønt syn.

I Winton ligger The Waltzing Matilda Centre. Det var i dette område at sangen “Waltzing Matilda” blev skrevet, helt tilbage i 1895 af ’Banjo’ Paterson. I en opsætning hører man historien om Andy, som sangen handler om. Der var selvfølgelig et museum for området og det var her at flyselskabet QANTAS blev oprettet i 1920.
Værten Paul Nielsen
Værten Paul Nielsen

The Tattersalls Hotel

Vi skulle da lige have en øl inden vi kørte tilbage til Longreach og gik lidt op ad gaden og faldt ind på en gammel pub. Her hang det danske flag blandt mange andre. Det viste sig at værten havde danske forældre men han var født i Australien og havde aldrig været i Danmark. Det blev et hyggeligt møde.
Tree of Knowledge
Tree of Knowledge

Barcaldine

Næste dag kørte vi til Barcaldine. Der var 2 ting, vi ville se i byen. Det var ”Tree of Knowledge” og “The Australian Workers Heritage Centre”.

Træet, fordi det var mødestedet for fåreklippernes oprør og strejke i 1891. Det har en god historie og var grundlaget for det australske Labor Party

Da vi kom til Australian Workers Heritage Centre, var det lukket. Ingen havde fortalt at det holdt lukket. Vi gik ind på en pub, fik en øl og klagede vor nød. Så var der én, som kendte én. Og pludselig kom en fra bestyrelsen og han viste os centret, hvad siger I så! Centret fortæller historien om det arbejdende folk, som har bygget nationen. Den nyeste afdeling er om Australiens kvinder og deres historie.
Boing 747
Boing 747

Longreach

Vi skulle også opleve noget i Longreach. Vi besøgte Qantas Founders’ Outback Museum, som er virkelig godt sat op, du får meget at vide, hvordan det startede og i 2002 kom et Boing 747 fly til museet, det står udenfor og ser fantastisk ud. Firmaet kunne have fået ret mange penge for flyet men ønskede at museet skulle have det. Vidste I at den sorte boks i flyet, i virkeligheden er orange?
Australian Stockman's hall of Fame
Australian Stockman's hall of Fame

Vi elsker den australske historie

Lige på den anden side af vejen ligger ”Australian Stockman’s Hall of Fame & Outback Heritage Centre”. Det er så stort at hvis du ikke er færdig, kan du komme igen næste dag, gratis. Det benyttede vi os af, da der var så mange ting vi gerne ville se igen. Det er om hvordan folk har bygget Australien, hvor hårdt det har været.
Solnedgang på Thomson River
Solnedgang på Thomson River

It's magic, it's wonderful

Tiden gik hurtigt og den sidste aften tog vi på et ”Sunset Dinner Cruise”. Vi var ikke ret mange, vi fik en god oplevelse. Jeg ved ikke hvorfor men solnedgangen i Australien er fantastisk, skipper fortalte om området og konen serverede maden.

Så var tiden gået og vi gik ombord på toget igen for at køre tilbage til Rockhampton. Det har atter været en god oplevelse. Nu skulle vi, stadig med togpasset, videre til Cains. Men det er en anden historie

Aktiviteter
Road trips

Kommentarer til rejsetippet om Australien

Spændende læsning

21/07 2011 Anna & Frank
En dejlig rejsebeskrivelse - glæder os til at høre om jeres næste tur.

Super rejse tips

14/07 2011 Anita Pia
Super gode rejsetips for dem, der vil se andet end de sædvanlige turist attraktioner.

en oplevelse for livet

12/07 2011 mona
Jeg ville da gerne opleve lidt af den tur. En lille smule misundelig.

En superfin appetitvækker Down Under

07/07 2011 Astrid Larsen
Hvor lyder det spændende og hvor får man mange gode tips til steder, man kan besøge og måder man kan rejse på. Alt i alt en super informativ artikel.

interessant

06/07 2011 inger e.Sulcs.
Lyder vildt spændende.

Inger.

Ikke en rejse for begyndere

06/07 2011 Jonna
Lyder fantastisk spændende hvis man som dem har mod til at kaste sig ud i uforudsete eventyr

anderledes oplevelse..

06/07 2011 Pips
Kort klart og præcist.
En rejse tilrettelagt af personer, der ved hvad rejsen for dem skal indeholde.

Pia

Storslået

05/07 2011 Ebba
det ser dejligt ud

spændende

04/07 2011 susanne
lyder som en oplevelse
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Australien

Udflugter i Australien
Rejser til Australien
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/oestrig/tyrol/hopfgarten/berggasthof-alpenrose.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.