Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Australien rejsetilbud

Kør-selv rundrejser,
hvor du besøger Brisbane

Udflugter fra Brisbane

Rundrejse med lokal guide, hvor du besøger Brisbane

Rejser til Brisbane

Den subtropiske millionby Brisbane, der ligger på bredderne af den snoede Brisbane River, er et charmerende og afslappet bekendtskab. Med sit behagelige klima, sin provinsstemning og spændende parker er Brisbane en spændende mellemstation mellem Sydney og Cairns.
Samtidig er Brisbane en velfungerende base for udflugter i det sydøstlige Queensland og mange vælger at flyve direkte til Brisbane frem for Sydney.

Tilbagelænet, subtropisk, frodig

Brisbane centrum

Brisbane centrum

På det lille hyggelige strøg, Queen Street Mall, der ligger blandt de mange skyskrabere i centrum af Brisbane, finder du en lang række udendørs caféer, restauranter og barer. Et hyggeligt sted at hænge ud i Brisbane, hvor det subtropiske klima er så varmt, at du kan sidde uden for både dag og aften det meste af året. I centrum finder du også mange fine bygninger fra kolonitiden, fx det gamle Finansministerium, der nu lever videre som kasino.
Botanisk Have i Brisbane

Botanisk have og Eagle Street Pier

Lidt længere væk fra strøget, nede ved floden, ligger Brisbanes Botaniske Have med majestætiske figentræer og skræppende flyvende hunde. Længere rundt langs floden ligger Eagle Street Pier, der er et af de bedste restaurantområder i Brisbane. Et glimrende sted at sidde og kigge ud over floden i den tykke tropeaften. Er du mere til asiatiske specialiteter, kan du tage over i Fortitude Valley 20 minutters slentren længere væk fra centrum.
South Bank Park i Brisbane

South Bank

Flere broer og færger forbinder centrum i Brisbane med flodens modsatte bred. Her finder du South Bank, der er opført som et forlystelsesområde og grønt åndehul i byens hjerte. Også her kan du spise med udsigt på en af caféerne, eller du kan gå ad plankerne gennem et stykke regnskov, købe ind på et lille marked eller hænge ud på den kunstige strand, der også byder på et svalende vandhul med udsigt til skyskraberne i centrum. Fortsætter du vandreturen langs floden kommer du til Queenslands førende kultur-kompleks, Queensland Cultural Centre med bl.a. kunstmuseum og koncertsale.
Mount Coot-tha Park og Lone Pine Koala Sanctuary

Mount Coot-tha Park og Lone Pine Koala Sanctuary

Udenfor gåafstand, men dog stadig relativt tæt på centrum i Brisbane, ligger den anden afdeling af Botanisk Have ved Mount Coot-tha. Her kan du bl.a. få en panoramaudsigt ud over Brisbanes omegn og se eksotiske planter samt opleve det lokale planetarium. Lone Pine Koala Sanctuary blev i sin tid åbnet for at redde koalaen fra udryddelse. Den huser derfor ikke overraskende koalaer, men også en række andre australske dyr som tasmanske djævle, emuer og kænguruer.
Farverige papegøjer

Øerne ud for Brisbane og Guldkysten

I bugten Moreton ligger en række øer med strande og nationalparker. Mest kendt er Moreton Island, hvor Tangalooma Resort arrangerer nærkontakt med delfiner. Sydøst for Brisbane ligger flere feriebyer, først og fremmest Surfers Paradise og Coolangatta ved hvide strande. Her ligger også nogle forlystelsesparker. Bag Guldkysten ligger Lamington National Park, hvor især O’Reillys Guest House er blevet et center for besøg i regnskoven i bjergene. Her er bunkevis af papegøjer og andre flotte fuglearter, vandrestier i alle tænkelige længder og en trætopsvandring på hængebro.
Læs mere om Pacific Highway
5 anderledes oplevelser i Brisbane

5 anderledes oplevelser i Brisbane

  • Se udstillingen af torresstræde- og aboriginalkultur i Queensland Museum.
     
  • Prøv den vietnamesiske nuddelsuppe Pho i den asiatiske bydel, Fortitude Valley.
     
  • Hæng ud med de flyvende hunde i Botanisk Have i Brisbane.
     
  • Prøv en anderledes udfordrende køretur op ad bjergsiden til O’Reillys Guesthouse i Lamington National Park.
     
  • Spis den lokale skaldyrsspecialitet, Moreton Bay Bugs, i en af restauranterne ved Eagle St. Pier i Brisbane.

Billeje i Brisbane

FDM travel giver dig den bedst mulige billeje i Brisbane. Du kan let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Brisbane. Ønsker du at leje bil i en anden by i Queensland? Læs mere om billeje i Queensland.

Kør videre fra Brisbane

Kør videre fra Brisbane
Vestpå til Darlings Downs
Vest for Brisbane kommer du ud i landbrugsområdet Darling Downs, hvor du kan overnatte hos lokale gårdmænd, der glade viser de lokale græstræer frem. Efter Darling Downs følger noget fladere sletteland, indtil du kommer i tvivl om det er bush eller ødemark, du kører rundt i. Tvivlen hører op, når asfalten slipper op. Der er ingenting herude, men til gengæld er der masser af det, og det er ret fantastisk.

Nordpå til Great Barrier Reef og Cairns
Når du først er sluppet gennem de nordlige forstæder i Brisbane følger noget fint kuperet terræn, hvor de dramatiske Glass House Mountains er et meget specielt syn. De fleste sætter herfra kursen mod Sunshine Coast med byen Noosa, der er kendt for surfing og hvide sandstrande. Du kan fortsætte længere nordpå for at besøge Hervey Bay og Fraser Island og op til Cairns og Great Barrier Reef.
Sunshine Coast
Fraser Island
Great Barrier Reef
Cairns

Sydpå ad Pacific Highway til Sydney Fra Brisbane kan du køre ad Pacific Highway mod syd til Sydney. Undervejs møder du kystbyen Port Stephens med mulighed for at se hvaler og delfiner, nationalparken Blue Mountains (De Blå Bjerge) og vindistriktet Hunter Valley.
Pacific Highway
Sydney
Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.