Det urbane Australien
Overblik: Byerne i Australien
Modsat den gængse opfattelse er Australien faktisk et af de mest urbaniserede lande i verden.
Hele 75 % af Australiens befolkning bor i større byer, som næsten alle ligger tæt ved kysten.
Havet har en magisk tiltrækning på de fleste australiere, og byernes liv er ofte centreret omkring dybe fjorde, hyggelige havne og strandpromenader.
Få et overblik over byerne her på siden eller klik på kortet for at læse om de enkelte byer.
Sydney - solrig, sexet og sofistikeret
Sydney ligger smukt ud mod Stillehavet med et flot havneindløb og en skærgård af småøer og klippeskær. De fleste danskere begynder deres rejse i Australien her i
Sydney, som mange kalder verdens smukkeste storby. Oplev en forestilling i operahuset, lær at surfe på Bondi Beach og tag på udflugt til de smukke nationalparker og vinmarker, som omgiver Sydney.
Se inspirerende rejsefilm fra Sydney med dansk taleLæs mere om SydneyBook hotel i Sydney
Brisbane - tilbagelænet, subtropisk, frodig
Den subtropiske millionby Brisbane, der ligger på bredderne af den snoede Brisbane River, er et charmerende og afslappet bekendtskab med sit behagelige klima, sin provinsstemning og spændende parker. Samtidig er Brisbane en velfungerende base for udflugter i det sydøstlige Queensland og en mellemstation mellem Sydney og Cairns.
Læs mere om Brisbane Book hotel i Brisbane
Melbourne - storby i særklasse
I Melbourne er livsstilen afslappet langs de brede boulevarder, hvor sporvognene langsomt snor sig ind igennem centrum. Melbourne er centrum for mode og kultur samt hjemby for tennisturneringen Australian Open, det australske Formel 1 og australsk fodbold – en krydsning mellem rugby og fodbold. Melbourne er også en god base for ture ud i delstaten Victoria, hvor de fleste attraktioner ligger inden for en radius af 400 km.
Læs mere om Melbourne Book hotel i Melbourne
Cairns - porten til det tropiske paradis
Cairns er hovedbyen i Queenslands tropiske område. Byen, der startede som en guldmineflække i slutningen af 1800-tallet, er i dag et stort turistcentrum på grund af sin ideelle placering midt mellem regnskov og koralrev. I Cairns finder du liv og glade dage i kontrast til de unikke og mere rolige naturoplevelser i omegnen.
Læs mere om Cairns Book hotel i Cairns
Perth - 4400 km's kørsel mod vest fra Sydney
I millionbyen Perth kan du opleve, at folk hilser på hinanden på gaden, hvilket blot er en blandt mange charmerende facetter ved denne storby, der tror, den er en provinsby. Selve Perth byder på en lille håndfuld seværdigheder, en hyggelig atmosfære og så kan du på dagsture nå ud til fx vingårdene i Swan Valley.
Læs mere om Perth Book hotel i Perth
Canberra - vindue til australsk kultur
Australiens hovedstad Canberra kan på ingen måde konkurrere med Sydney eller Melbourne, hvad angår spektakulære attraktioner. Alligevel er det grønne, arkitekttegnede Canberra en rar by at besøge. Her finder du først og fremmest et udstillingsvindue for Australien med monumenter og nationale institutioner.
Læs mere om Canberra
Darwin - en multikulturel collage
Darwin er Northern Territorys hovedstad. En moderne, minikosmopolitisk storby og et imponerende symbol på menneskets sejlivethed i mødet med den barske australske ødemark. I dag bor der 100.000 indbyggere i tropemetropolen med de cyklonsikrede bygninger, der ligger tættere på Asien end på Sydney.
Læs mere om Darwin Book hotel i Darwin
Adelaide - bakker, bølgesvulp og vin
Adelaide - indfaldsporten til Australiens mest oversete delstat South Australia - er en charmerende, forvokset provinsby, der er præget af gamle stenhuse, en fin mosaik af restauranter med mad fra hele verden og udsigten til de smukke Adelaide-bakker, der løber øst for byen. I byens udkant ligger nogle af Australiens mest kendte vinmarker, Barossa, McLaren og Clare.
Læs mere om AdelaideBook hotel i Adelaide
Alice Springs - Australiens røde hjerte
Du får de første indtryk af Alice Springs, lige efter du er kørt gennem hullet mellem de to lange bjergkæder Eastern og Western MacDonnells. Med deres savtakkede toppe og ophobede eroderede jord på begge sider får du her en fornemmelse af det urgamle landskab, du konfronteres med overalt i Centralaustralien. Inde i selve Alice Springs finder du en håndfuld spændende seværdigheder på trods af byens beskedne størrelse.
Læs mere om Alice SpringsBook hotel i Alice Springs
Hobart - havnehygge og skaldyrsfest
Hvis du ikke er til larmende storbyer, men gerne vil opleve provinsiel charme, så kom til Hobart på Tasmanien og sæt tænderne i de lækreste skaldyr, drys rundt på det udsøgte fødevaremarked på Salamanca Place og hyg dig i byens berømte havneområde.
Læs mere om Hobart
Book hotel i Hobart