Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Australien rejsetilbud

Kør-selv rundrejser
hvor du besøger Canberra

Rejser til Canberra

Australiens hovedstad Canberra kan på ingen måde konkurrere med Sydney eller Melbourne, hvad angår spektakulære attraktioner. Alligevel er det grønne, arkitekttegnede Canberra en rar by at besøge. Her finder du først og fremmest et udstillingsvindue for Australien med monumenter og nationale institutioner.

Vindue til australsk kultur

Historien om et kompromis

Historien om et kompromis

1901 havde man behov for en national, føderal hovedstad, hvilket både Sydney og Melbourne lagde billet ind på. Striden endte imidlertid med, at man anlagde en helt ny hovedstad imellem de to rivaliserende storbyer. Canberra ligger derfor som den eneste større by i Australien ikke ud til kysten, men på en højslette nord for Australiens højeste bjerge. Byen har godt 320.000 indbyggere og er blevet et udstillingsvindue for australsk kultur, og det er netop det, du skal rejse til Canberra for at opleve.
Atmosfæren i Canberra

Atmosfæren i Canberra

Canberra ligger ned mod den kunstigt anlagte sø, Lake Burley Griffin, som du kan sejle på. Du kan også tage dig en vandretur langs søbredden, en ganske smuk tur, især i forårs- og efterårsmånederne, hvor de 11 millioner løvfældende træer henholdsvis sætter og smider bladene. Om vinteren bliver der efter australske forhold stjerne-koldt i Canberra med udbredt nattefrost, og om sommeren bliver her meget varmt. Det mest interessante sted er på den nordlige side af søen, hvor der ligger mange restauranter og caféer. Priserne er i øvrigt billigere end i Melbourne og Sydney.
Australian War Memorial

Australian War Memorial

Det mest kendte museum i Canberra er nok Australian War Memorial, et kæmpeskur af en bygning, der er alt andet end smuk, men virkelig monumental. Den huser det aller- helligste i moderne australsk kultur, nemlig den ukendte soldats krav, samt en samling krigsscenarier fra alle de krige australierne har deltaget i siden 1885. Og det er mange.
National Gallery

National Gallery

National Gallery i Canberra huser en samling af førende australske kunstnere gennem tiden, mens den føderale parlamentsbygning er blevet omdannet til portræt- galleri. I den nye parlamentsbygning, der er bygget ind i en skrænt, kan du komme på rundvisning. Eller du kan sætte dig ind og høre debatten, der minder om det britiske parlament med tilråb og klap, hvilket til tider kan være en fornøjelig oplevelse.
National Museum

National Museum

I den mere populærkulturelle afdeling i Canberra finder du det nyere National Museum, der er viet til den australske folkehukommelse. Her kan du se den første australske motoriserede plæneklipper VicMower, hvis popularitet afspejler, at langt størstedelen af australierne lever i forstæder til storbyer med tilhørende plæner, der skal slås.

Ambassader i Canberra

Som Australiens hovedstad er Can-berra værtsby for mange ambas-sader, der ligger samlet i et kvarter vest for parlamentsbygningen syd for søen. Det er en ganske sjov vandretur at se på arkitekturen på bygningerne, der for manges ved-kommende er opført i modernismens 50’ere og 60’ere.
5 anderledes oplevelser i Canberra

5 anderledes oplevelser i Canberra

  • Kør eller gå en tur rundt i ambassadekvarteret. Især den kinesiske, den malaysiske, den indonesiske og den papuansk-nyguineanske højkommission er opført efter hjemlandets traditioner.
  • Besøg Mount Stromlo observatoriet. Den ofte meget blå himmel over Canberra samt byens beliggenhed på en højslette gør, at observationer herfra er mindre forstyrret af støv og kunstigt lys end i fx Sydney.
  • Prøv den gode, lokale asiatiske mad i Canberra. Særligt thai, vietnamesisk, kinesisk og malaysisk får dine tænder til at løbe i vand.
  • Tag i naturreservatet Tidbinbilla og se det lokale fugle- og dyreliv.
  • Kør fra Canberra og ned til Thredbo, hvor du kan tage skiliften op på plateauet og vandre til toppen af Mount Kosciuszko – når det ikke er vinter selvfølgelig.

Kør videre fra Canberra

Sydpå mod Melbourne eller nordpå til Sydney
De fleste, der kommer til Canberra, er på vej til Sydney eller Melbourne. Vejen fra Canberra går til Hume Highway via Yass Junction, uanset om du skal mod nord eller syd. Men er du på vej til bjergene syd for Canberra, kører du mod Cooma og Thredbo. Fra Canberra kan du også fange den noget længere kystrute mellem Sydney og Melbourne.
Melbourne
Sydney
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.