Turprogram i kort udgave

Prisen inkluderer

  • Ophold 16 nætter på valgte hotelkategori
  • Billeje gruppe C inkl,. gps
  • Lokale skatter
  • Rejseguide på engelsk

Ikke inkluderet

  • Flytransport

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Explorer Highway

17 dage fra Adelaide til Darwin - South Australia og Northern Territory

17 dage fra Adelaide til Darwin
Fra moderne storby til grønne vinmarker, fascinerende småbyer og opalminer til oldtidslandskaber, rød outback og fantastisk natur. Følg i sporet på de gamle opdagelsesrejsende på en fabelagtig tur fra syd til nord.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 2.556 AUD

pr. person i dobbeltværelse på 17 dages kør-selv-rundrejse inkl billeje og 16 nætters ophold

Dag for dag
Dag for dag
Dag 1 : Adelaide - Barossa
Dag 2 : Barossa - Wilpena Pound
Dag 3 : Wilpena Pound
Dag 4 : Wilpena Pound - Port Augusta
Dag 5 : Port Augusta - Coober Pedy
Dag 6 : Coober Pedy
Dag 7 : Coober Pedy - Marla
Dag 8 : Marla - Uluru
Dag 9 : Uluru
Dag 10: Uluru - Kings Canyon
Dag 11: Kings Canyon - Alice Springs
Dag 12: Alice Springs
Dag 13: Alice Springs - Tennant Creek
Dag 14: Tennant Creek - Daly Waters
Dag 15: Daly Water - Katherine
Dag 16: Katherine
Dag 17: Kathrine - Darwin

Totalt ca. 4.212 km.


Dag 1
Dag 1

Adelaide - Barossa (80 km)

Barossa - populært vinområde
I forlader Adelaide og kører den smukke tur nordpå af den såkaldte, Chain of Ponds, til Barossa, en af Australien berømte vinområder. Barossa Shiraz og Eden Valley Riesling, har sammen med andre skønne vine og ikke mindst lækre restauranter og hyggelige butikker med lokale produkter, gjort området kendt. Internationalt kendte vinmærker som Penfolds Barossa, Saltram Wine Estate, Wolf Blass og Jacob´s Creek er bare nogle af dem.
Dag 2
Dag 2

Barossa - Wilpena Pound (382 km)

I fortsætter mod nord til Clare hovedbyen i Clare Valley, som ligeledes er kendt for gode vine og herefter køres videre mod Black Rock. Denne del af dagen tur er gennem smuk natur, så gør nogle stop og nyd evt. frokost i det fri på vej mod Wilpena Pound.
Dagen mål, Wilpena Pound er et helt ekstraordinært landskab, som kan dateres hele 800 mill. år tilbage, og som har været beboet af aboriginerfolket, Adnyamathanha i omkring 10.000 år.
Dag 3
Dag 3

Wilpena Pound

Dagen er til fri disposition og udforskning af dette utrolige landskab. Køb en rundtur i fly og se det hele lidt fra oven, eller deltag i en tur med 4WD og kom hel tæt på naturen.

Adnyamathanha folket var de oprindelige indbyggere i Wilpena Pound. På Adnyamathanhas sprog oversættes Pound til at betyde "indvielsessted". Ifølge stammens historier og legender om, hvordan Wilpena Peak blev dannet, var det to drømmeslanger som spiste en stor mængde mennesker der var samlet til fest. Det store måltid slog slangerne ihjel så de i dag danner klippeformationen.

Dag 4
Dag 4

Wilpena Pound - Port Augusta (162 km)

Idag går turen mod syd på Hawker-Stirling North Road. I har masser af tid til at nyde turen og gøre stop i fx de små søvnige landsbyer Hawker og Quorn før ankomsten i Port Augusta. Dagens mål, Port Augusta, er den sidste større by vest for Adelaide på vej mod Perth. Byen også er en travl havneby.
Dag 5
Dag 5

Port Augusta - Coober Pedy

Coober Pedy
Idag forlader I kysten og kører nordpå af Stuart Highway mod Australiens indre outback og ørken. Dagens mål er Coober Pedy, eller som Aboriginerne kalder det "White fellow´s hole in the ground". Øgenavnet er meget rammende, da mange i området faktisk bor under jorden, grundet de til tider voldsomme temperaturer på 45C og over.


Dag 6
Dag 6

Coober Pedy

Coober Pedy
Dagen er fri til at udforske denne helt specielle egn af Australien. Coober Pedy er mest kendt for sine Opal miner. De første opaler blev gravet ud i 1915, og lige siden har byen været hovedleverandør til verdens opal marked. Byen er idag en multikulturel lille by med et indbyggertal på ca. 3.500 fordelt på ca. 45 forskellige nationaliteter.

Brug fx dagen på en Dersert Cave tur (ikke inkl), som bl.a tager jer til en arbejdende mine, og giver en rigtig god indsigt i det speciele liv i Coober Pedy.
Dag 7
Dag 7

Coober Pedy - Marla (234 km)

Dagens tur er ikke så lang, så I kan evt. bruge lidt mere tid i minebyen, før I fortsætter nordpå ud i outbacken. Fortsæt af Stuart Highway og kør gennem Cadney Homestead til byen Marla, som markerer starten af det berømte, Oodnadatta Track. Sporet er en gammel Aboriginer handelsrute, og en 617 km lang ujævn grusvej mellem Marla og Marree i South Australia.
Dag 8
Dag 8

Marla - Uluru (517 km)

Start tidligt idag, og igen nordpå gennem Kulgera. Husk at drej til venstre i Erldunda mod Uluru og Yulara Resort. Vi anbefaler at I bruger eftermiddagen på en stille og rolig køretur rundt om denne meget fascinerende og berømte "sten", før I nyder solnedgangen fra "Sunset Strip" området.
Dag 9
Dag 9

Uluru

Brug dagen til flere store oplevelser omkring den imponerende monolit. Vi anbefaler en gåturen omkring hele stenen, en tur på små 10 km hvor I kan komme helt tæt på.
Uluru er hellig for den oprindelige befolkning. Brug noget tid på at lære om helligdommen, se inskribtioner og besøg kulturcentret. Det er også muligt at komme på en rundflyvning over området (ikke inkl.),

En kort køretur fra Uluru finder I nogle andre fabelagtige klippeformationer, The Olgas eller Kata Tjuta, som de også kaldes. Nyd evt. en picnic frokost med udsigten til disse røde klipper, og en tur til fods gennem Valley of the Winds, før endnu en smuk solnedgang over området.
Dag 10
Dag 10

Uluru - Kings Canyon ( 321 km)

Nyd solopgangen før I tager videre af Lasseter Highway. På vej mod Kings Canyon passerer i den majestætiske klippe, Mt. Conner, som man på afstand godt kan forveksle med Uluru. Drej til venstre ad Luritja Road til Kings Canyon, og gør et stop ved dalkanten med en smuk udsigt 300 m ned til dalens bund. De smukke røde sandstensklipper danner en flot ramme for "Edens Have" et helt unikt vandhul indrammet af palmer og bregner.
Dag 11
Dag 11

Kings Canyon - Alice Springs (474 km)

Vi anbefaler at I starter dagen tidligt mens det stadig er køligt, med en vandring langs dalkanten, før I fortsætter mod Alice Springs. Nordpå ad Lasseter og til venstre. I passerer bl.a. forbi de 4.700 år gamle meteorkratere ved Henbury, før I kommer ind på Stuart Highway igen, som tager jer ind til Alice Springs.
Dag 12
Dag 12

Alice Springs

Nyd dagen i landets centrum. Start evt. meget tidligt med en gang ballonflyvning (ikke inkl.). Nyd en stille gåtur i centrum af Alice Springs og se de mange gallerier med Aboriginer-kunst. Oplev også den gamle telegrafstation, den verdensberømte Royal Flying Doctor Service og School of the air, samt måske et besøg i Alice Springs Desert Park, som giver et godt indblik i dyrelivet i det indre af Australien.
Dag 13
Dag 13

Alice Springs - Tennant Creek (508 km)

I forlader nu Alice og kører videre ud i det barske landskab gennem småbyerne Aileron, Ti Tree og Barrow Creek. Små 100 km før i når dagens mål Tennant Creek, kommer I til Devils Marbles - hundredevis af kæmpestore runde klippesten der på utroligvis balancerer oven på hinanden.

Dagens mål, Tennant Creek, er en typisk outback by med ca. 3.500 indbyggere. En lige så typisk australsk legende fortæller, at byen blev grundlagt da en ølvogn brød sammen, og chaufførene besluttede at blive for at drikke lasten - og aldrig siden forlod stedet.
Dag 14
Dag 14

Tennant Creek - Daly Waters (405 km)

Idag fortsætter I turen gennem ørkenlandskabet mod nord. Ca. 25 km nord for Tennant Creek møder I dagens stortset eneste vejkryds, Three Ways, vejen til højre her er Barkly, som fører østpå mod Queensland - denne skal I ikke tage. I fortsætter istedet mod nord ad Stuart til I kommer til dagen mål Daly Waters.
Dag 15
Dag 15

Daly Waters - Katherine (273 km)

På kanotur i Katherine George
Idag ændre landskabet karakter. På Jeres vej mod Katherine kommer I igennem Mataranka, hvor I vil få mulighed for at opleve termiske vandhuller. Nyd en svømmetur i de klare søer, med en konstant vandtemperatur på 35c. Fra Mataranka er der kun godt 100 km til Katherine, som er knudepunktet for ruterne mellem nord, syd og vest.
Dag 16
Dag 16

Katherine

En kølig dukkert i Katherine George
Brug hele dagen i skønne Katherine. Tag en morgentur med sejlads ind i Katherine Gorge (ikke inkl.). Kløften eller kløfterne er et system af 13 dale forbundet af floden med meget vekslende vanddybde og styrke, fra stille flydende til stærk strøm alt efter årstiden.
Dag 17
Dag 17

Katherine - Darwin (316 km)

Sidste dag er nået, og I har nu krydset det australske kontinent fra syd til nord. Tag den sidste strækning fra Katherine til Darwin stille og roligt, og gør stop i nogle af de hyggelige småbyer og smukke naturområder. Darwin er hovedstaden i Northern Territory, en lille storby med en multikulturel og klondyke-agtig stemning. Nyd centrum og tag ud til den lokale strand for en dukkert før solnedgang.


17 dage fra Adelaide til Darwin - South Australia og Northern Territory
Fra 2.556 AUD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse på 17 dages kør-selv-rundrejse inkl billeje og 16 nætters ophold

Rejseperiode:
1. december 2016 - 31. marts 2018

Standard, fra  2.556 AUD 
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra  2.916 AUD 
pr. person i dobbeltværelse

Startdag:
Daglig

Varighed:
17 dage / 16 nætter

Længde:
ca. 4.212 km      

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/graekenland/korfu/corfu-sea-gardens.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.