Bilist i Australien

Bestil din rejse nu

Bilist i Australien

Kør selv tips til turisten


Nemt at være bilist i Australien

Som dansker er der ikke det helt store at være nervøs for, når det handler om at være kør selv turist i Australien. Den største udfordring lige efter ankomsten er at vænne sig til venstrekørslen. Det gælder især som bilist, men i lige så høj grad også for fodgængere, der pludselig skal huske at kigge sig ekstra godt for til højre side, og ikke venstre, som vi er vant til herhjemme.

Efter et par timers kørsel på de australske veje har de fleste turister vænnet sig til at køre i den ”forkerte” side af vejen. Det farligste er faktisk at sætte sig ind i bilen igen efter en kort pause, hvor mange turister glemmer at tænke venstre, og i stedet trækker over i højre side af vejen. Så pas især på efter mindre pauser eller når du sætter dig ind i bilen om morgenen.
Til toppen

Trafiksikkerhed

Lige som i USA, så er det de enkelte delstater, som fastsætter fartgrænserne i Australien. Som udgangspunkt så er fartgrænsen i byområder dog 60 km/t og 100 km/t på landeveje og motorveje. Sikkerhedsseler er påbudt på både for- og bagsæde. Promillegrænsen efter indtagelse af alkohol går ved 0,5 - lige som i Danmark.

Generelt er de australske vejskilte nemme at forstå. Man bruger den amerikanske model med gule skilte, hvorpå de enkelte påbud eller advarsler står skrevet med bogstaver eller pictogrammer.
Til toppen

Kørsel i storbyerne

Det kan være lidt af en prøvelse at være bilist i Sydney eller Melbourne. Specielt i Sydney føles det som om, at byen har myldretid hele dagen. Sørg for at kende din rute gennem byen, og skriv den eventuelt ned ved at bruge vejnumre og exitnumre som fikspunkter. Også skiltningen i byerne lader nogen gange en del tilbage at ønske. I Sydney er der ligefrem folk på den ene side af den berømte havnebro, der mener at det er umuligt at finde over på den anden side af floden.

I Melbourne skal du passe på byens sporvogne. Her gælder det om at trække ud til siden og overhale sporvognene ”indenom” – altså venstre om. Når sporvognen stopper ved et stoppested, skal du standse bag sporvognen og lade passagererne komme af og på.
Til toppen

Ude i ødemarken

Lige så meget trængsel, der er i Australiens storbyer, lige så øde er der på de australske landeveje. Vejkvaliteten er meget svingende, og først så sent som i 1986 blev det muligt at øre hele Australien rundt med asfalt under hjulene. Men der er stadig masser af strækninger med grusveje, og her afhænger vejkvaliteten af, hvornår der sidst har været en vejjævner forbi. Grusvejene danner efter tung trafik vaskebrætsriller, som kan være meget meget generende at køre på.

De store australske lastvognstog med op til fire anhængere er både berømte og berygtede. Når du møder sådanne roadtrains på hovedvejene, så træk ud i rabatten og sæt farten ned. For chaufføren bag rattet i lastvognen sætter næppe farten ned, og det er ikke specielt morsomt at blive dynget til af flyvende småsten fra op til 96 hjul – med en ikke ubetydelig risiko for, at forruden samtidig ryger.

Der findes en del smalle broer ude på landet med kun en kørebane. Her skal du passe på modkørende trafik, og overhaling er forbudt.
Til toppen

One Lane Bridges og krydsende kvæg

Selv på de større veje er der mange ”One Lane Bridges” – broer med kun et spor, hvor du skal holde tilbage. Ofte er det angivet, hvilken side, som skal holde tilbage, men ellers er reglen den simple, at den som kommer først ud på broen har forkørselsret. Det kræver lidt opmærksomhed og er med til at gøre køretiden lidt længere end forventet.

Endelig skal du være forberedt på, at trafikken pludselig stopper, fordi en gruppe får eller kvæg har besluttet sig for at skifte græsgang, og derfor er på vej over vejen.
Til toppen

Benzin og proviant til turen

Ude på landet og især i ødemarken kan der være meget langt mellem spisesteder og tankstationer. Sørg derfor for at tanke bilen op, når muligheden byder sig, og kør aldrig ud på isolerede grusveje uden at nogen ved, hvor I er på vej hen.

Bryder bilen sammen, skal du blive ved bilen, til hjælpen kommer. Den største fare er ikke slanger og lignende kryb, men derimod at dehydrere i den bagende sol p.g.a. mangel på vand. Sørg derfor altid for at have godt med væske med i bilen.
Til toppen

Har du været på kør-selv rejse i Australien?

Skriv et indlæg med dine kør-selv rejsetips og vind et rejsegavekort på 5.000 DKK.
Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips om kør-selv rejser i Australien

Cykloner der førte til eventyr i Australien...

Cykloner der førte til eventyr i Australien...
(Bedømt af 23 personer)

28/04 2010: Frederik Boe Hansen, Århus
Denne rejsebeskrivelse er uden tvivl noget for globetrotteren, som ønsker at følge andre veje end dem som allerede er kørt, gået eller cyklet. Den handler om en tur tværs over det sydlige Queensland - tvunget væk fra Lonely Planets foreskrevne ruter af regntiden.
Læs hele rejsetippet

3 x 3 måneder i Australien

3 x 3 måneder i Australien
(Bedømt af 10 personer)

02/09 2008: Inger Dehn, Kalundborg
Tre familier bestående af to par svigerforældre og et par unge med 2 børn har sammen købt et motorhome i Sydney og brugt det i tre måneder hver på vidt forskellige rejser i Australien. Der har været en uges overlapning mellem hvert skifte, hvor de "ekstra" personer har sovet i telt eller lejet hytter på campingpladserne.
Læs hele rejsebeskrivelsen

Australien rundt i bil på 6 måneder

Australien rundt i bil på 6 måneder
(Bedømt af 16 personer)
5 kommentarer
29/05 2008: Nicklas, København
Jeg tog til Australien for at opleve dette fantastiske kontinent, som har alt, hvad man som nysgerrig turist kan ønske. Vi var enige om, at turen skulle være 'on the road' og altså ikke med fly, bus eller tog...
Læs hele rejsebeskrivelsen
Se alle Kør selv tips rejsetips (3)

Kør-selv rundrejser i Australien

Bookmark    Tip en ven
Tip en ven
   Print
Print
FDM travel er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsegarantifonden, tilmeldt Pakkerejse-Ankenævnet samt indehaver af IATA-licens.FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  FAQ  Personoplysninger Rejsebetingelser  Sikker internetbetaling  Pressemeddelelser  fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 30. juli 2010 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/koer-selv-tips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.