Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Australien

  • Surfing på Bondi Beach

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 2 personer)
    Kan du surfe? Jeg kan ikke... ikke rigtigt i hver fald.

    Kunne du tænke dig at prøve? Det gør ikke noget det er din første gang.
    Se hele rejsetippet
  • Sydney på to hjul

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 3 personer)
    Jeg synes den bedste måde at opleve de fleste storbyer på er på cykel - og Sydney er ingen undtagelse.

    Vi havde valgt en guidet tur hos Bonza Bike Tours.
    Se hele rejsetippet
  • Et fugle perspektiv....

    (Bedømt af 7 personer)
    15.11.13: Hanne Primdahl
    Sydney er en kæmpe by, men mange muligheder og ikke mindst nogle "must-see" så som Opera huset, Sydney Harbour Bridge, Botanisk have og mange flere, men et sted som jeg elsker og som mange af Aussie venner ikke kender er O'bar som er en bar der ligger i CBD og let af overse hvis man ikke kender stedet.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Australien

Kata Tjuta (the Olgas)
Rejsetips indsendt af:
Sven Bengtson
7900 Nykøbing M.
19. feb. 2009

Med The Ghan til The Red Centre

Mit rejsetips handler om togturen til og en god uges rundrejse i The Red Centre - Northern Territory - Australien

Hvorfor The Ghan og The Red Centre?

Med en datter, svigersøn og børnebørn boende i New Zealand, har vi - min hustru Grethe og jeg - selvklart foretaget en del rejser derud. På en af disse rejser besøgte vi vores datters svigerfamilie i Australien, og det var så interessant og spændende, at vi fik appetit på mere, men også noget andet end Sydney og Brisbane.
Valget faldt på The Red Centre i midten af det enorme land, da det efter vores opfattelse næsten ikke kunne blive mere kontrastfuldt i forhold til storbyerne. Samtidig besluttede vi os for at tage toget - The Ghan - som efter omtale skulle være en af de store togrejser. Derfor.
Så efter endnu en afsked med Kiwierne i New Zealand landede vi i Melbourne, hvor vi blev hentet af, opvartet, serviceret, hjulpet på alle måder, og overnattet hos gode venner til vores datter og svigersøn, som næste morgen sørgede for at vi kom op og med det rigtige tog til Adeleide.

Melbourne - Adeleide

The Overlander, som toget hedder, kører strækningen Melbourne - Adeleide, og det tager ca. 12 timer. Vi havde booket via internettet hjemmefra, men ikke fået nogen bekræftelse, og vi forsøgte adskillige gange medens vi var i New Zealand uden at få kontakt. En telefonopringning på en direktørs mobil (vi fangede ham på en pub) klarede problemet, så der var billetter til os hele vejen til Alice Springs, men det var tæt på.
Der er flere priser afhængig af luksusniveauet eller mangel på samme. Vi tog den billigste og fik et par flysæder af rimelig kvalitet, dog med bedre benplads end i de fly, vi har benyttet.
Landskabet var i begyndelsen fladt med store afhøstede kornmarker. På den sidste del af turen ændrede landskabet karakter med vinmarker, jordbærmarker og div. plantager og blev meget mere kuperet og klipperigt. Der var mange Eukalyptustræer og Grethe så 3 Koalaer lige før vi ankom til Adeleide kl. 18.15 og i 34 graders varme. Vi havde booket hotel fra N.Z. ud fra beliggenhed
tæt på banegården. Det viste sig, at det bare var en anden banegård, toget holdt ved, adskillige kilometer fra hotellet. Vi blev frarådet at gå til hotellet p.g.a. varmen, så det blev en shuttle.
Adelaide

Adelaide

Da vi først skulle med toget- The Ghan – ret sent næste eftermiddag, var der tid til sight-seeing, så efter at have handlet ind til morgenmad, medens Grethe var i hotellets pool, og spist, gik vi over floden til det ”gamle” Adeleide med huse fra tiden 1840-1860, hvor byen blomstrede op p.g.a. minedrift og opdyrkning. Opmålingen som grundlag for den elegante byplan blev foretaget i1836. Et par år senere ankom godt 500 tyske immigranter. De fik stor indflydelse af både økonomisk, social og politisk karakter. Bl.a. fik kvinder i 1896 valgret til og mulighed for at blive valgt til statens parlament.Det var interessant at se husene og de store parker med mindesmærkerne. Det var næsten mere britisk, end vi har oplevet det i England. Efter frokost på en cafe´ i city gik vi på jagt efter en rigtig ”aussie”-hat , som jeg havde ønsket mig, siden vores første tur til Aus.. Den kostede, men da Grethe i en genbrugsbutik, som der er en del af, havde købt en stråhat til 2 aus. $, gik det. Kl. 16oo blev vi hentet på hotellet og kørt til banegården, hvor vi checkede ind til den sidste del af togturen med afgang kl. 17.15 (7.15 p.m).
The Ghan

The Ghan

The Ghan omtales adskillige steder, som en af verdens store togrejser, så vi var selvfølgelig spændte. Navnet er givet i respekt til de afghanske kameldrivere, som, med deres kameler, under udforskningen af området i forbindelse med planlægningen af jernbanen (og telegrafforbindelsen) og udførelsen af denne, sørgede for transport af materiel, udstyr og personel. Jernbanen blev påbegyndt i 1878, men det var først i 1929 den var ført igennem til Alice Springs og i 2004 ført helt igennem til Darwin oppe nordpå. Alice Springs ligger ca. midtvejs på den 3000 km lange strækning. The Ghan har alle kategorier af billetter lige fra alm. turist til vild luksus og til lige så mange forskellige priser. Vi havde igen valgt billigste kategori og fik igen flysæder af rimelig, men ikke overvældende kvalitet. Maden havde vi købt inden ombordstigning, men der er restaurant i toget (med dresscode) med et ret så varieret udbud af mad og drikke og til rimelige priser sammenlignet med DSB.Det var et ret så blandet selskab, men rigtig fornøjeligt. Der var en del aboriginals med børn, som selvfølgelig var nysgerrige, da vi jo bl.a. talte et for dem besynderligt og uforståeligt sprog. Desuden var der et ældre ægtepar, med et bjerg af tæpper og plaids, som de havde meget arbejde med, til god underholdning for vi andre. Togturen til Alice Springs er på ca. 1500 km og tager ca. 20 timer. Der var en fantastisk solnedgang ved 20-tiden, så der var lige nogle timer til at nyde udsigten og spise lidt. Solopgang kl. 6oo og nu var vi virkelig i the Outback. Det var ørken og meget øde. For os at se, var der umiddelbart ikke den store afveksling i landskabet, men efterhånden blev vi opmærksomme på de variationer, som der er. Store flade områder med træer og buske skiftede med enkelte bakkede områder, saltsøer og nogle steder udgravede vandhuller til kvæg – og de vilde dyr. Og det fortsatte bare – og fortsatte. Det var enormt og vildt fascinerende – og rødt.

Alice Springs – Northern Territory

Northern Territory er den 3.-største stat i Aus. dækkende 1.3 mill. kvadratkm. Og med kun 200.000 indbyggere, hvoraf de godt 25000 bor i Alice Springs, så der er rigeligt med plads. Alice Springs opstået ved en telegrafstation anlagt i 1872 ved en kilde og opkaldt efter Alice Todd, gift med Charles Todd supervisor ved gennemførelsen af telegraflinien fra Adeleide til Darwin, med videre forbindelse via Asien til Europa. Informationer kunne derved nå frem i løbet af timer ell. dage, hvor det før tog flere måneder.Vi ankom kl. 12oo og steg ud i bagende sol og 40 C. Det var, efter at have vænnet os til airconditionen i toget, som at få en hammer i hovedet. Solen stod lige ned og var meget skarp, så på med hattene. 

På stationen var adskillige repræsentanter fra diverse overnatningssteder. Vi valgte et backpackers som hed Melanka. Det var ikke luksus, men meget billigt og staben var meget venlige og selv om vi ubetinget hørte til ældresagen, var der ingen problemer overhovedet. Tourkontoret hjalp os med billeje. Da det var lørdag og samtidig commonwealthgames, var der ikke meget at vælge imellem. Kun en kæmpe autocamper ell. en almindelig stationcar. Desværre ingen 4 wd hvilket betød, at vi kun måtte køre på astfalterede veje. Surt show, men det ved vi så til næste gang . Resten af dagen blev brugt til at gå på opdagelse. Turistsæsonen var ved at være ovre, så der var ikke så mange mennesker, men det var sikkert p.g.a. varmen, for henimod aften dukkede de op på de forskellige spisesteder. I løbet af dagen fik vi set Todd-mall med de sædvanlige butikker for turister. Vi gik over Todd River, hvor der hvert år afholdes regatta – hvis der ikke er vand i floden (hvilket er sjældent). Bådene er bundløse og man ”løber” omkap. Desværre er det ikke på den tid af året, hvor vi var der. 

Næste dag kom en Crocodile Dundee-type med vores bil. Han virkede nu ”ægte” nok. Bilen en alm stationcar fyldt op med udstyr til en tur i bushen. I stedet for telt havde vi bestilt en swag – dobbelt. En swag er en slags sovepose med canvasovertræk. Ordet swagman forekommer i sangen Waltzing Mathilda, og det at ligge og kigge op på stjernerne lød så godt, at det ville vi prøve. Desuden var der vand, gas, icer, en kraftig lygte etc.., så nu var det bare med at komme af sted. Venstrekørsel er ikke noget problem, når bare alle er enige om det. Jeg talte lidt med udlejeren om forskellen på at køre i N.Z., hvor der næsten ikke er 500m lige vej og så Aus.. hvor vejene tilsyneladende fortsætter lige ud i det uendelige. Han sagde at i Aus., når man havde kørt i 2 dage, så skulle man huske at dreje, når man skulle. 

Efter at have handlet ind i det lokale supermarked kørte vi sydpå ad Stuart Hwy. Holdt ind på Jims Place, hvor vi fik kaffe, drejede af og fulgte Lasseter Hwy til Yulara Camps og Uluru (Ayers Rock), som vi nåede ved solnedgangstid efter en tur på godt 450 km. Afstandene er store, og der er langt mellem husene, men hvor er landskaberne fantastiske. Undervejs gjorde vi holdt ved et roadhouse (ligger med afstande på 100-200km ), for at tanke bil og os selv. Vi så folk gå med fluenet og syntes, det var da vist lidt overdrevet, men men. Bare den korte tur til huset fik os til også at købe fluenet, som vi siden brugte flittigt. Temp. I nærheden af 40 C, så lige så snart vi havde børstet fluerne af og lynhurtigt kom ind i bilen, blev air conditionen sat på fuld effekt. Det blev et fast ”ritual”. Et andet ritual som vi bemærkede lige så snart vi var kommet ud af Alice, var at alle hilste på hinanden, ved lige at lette den ene hånd fra rattet, enten som et spørgsmål om alt ok ell. svar derpå.

Uluru

Beskrevet af Europæere første gang i 1870-erne, men kendt af de indfødte i ca. 40.000 år, er stor og imponerende – helt sikkert. Efter at have købt billet til nationalparken så vi hvordan solnedgangen fik klippen til at ændre farve, og det er da bestemt en oplevelse, som er værd at køre efter. Efter en spændende dag og lidt sen aftensmad krøb vi så i vores swag. De andre campister kiggede godt nok lidt, men det var en aldeles suveræn oplevelse at ligge og kigge op i den skyfri himmel med milliarder af stjerner. Vi prøvede at finde Sydkorset og de Magellanske Skyer (vores nærmeste galaxenabo, som kun kan ses på den sydlige halvkugle). Orion stod på hovedet mod nord – forøvrigt ligesom både sol og måne gør det. 

Næste morgen igen til Uluru for at se solopgangen, hvilket var lige så fascinerende, som aftenen før. I noget info-materiale, bliver man ”opfordret” til at sætte sig og føle stilheden. Det kan man muligvis føle midt på dagen, men i hvert fald ikke ved solnedgang eller opgang, da der foruden masser af biler og busser svæver en del flyvemaskiner og helikoptere rundt over os, og de er i hvert fald ikke stille. Storheden forsvandt ligesom lidt, men det er vel prisen, når turisme er blevet hovednæringsvejen. 

I et infocenter får man et indblik i områdets forskellige stammers kultur og deres formidable evne til at overleve på naturens vilkår uafhængige af ”moderne” hjælpemidler. I dag er det turisme og kunst, som er hovednæringsvejene. Mødet med de hvide, var her, som andre steder, en katastrofe for de indfødte. Det var primært englændere, som satte deres præg, men vores egen Jürgen Jürgensen (som bl.a. udnævnte sig selv til konge af Island og var det i 40 dage, men endte sine dage som straffegange i Aus. og bl.a. nævnt i bogen: Mit liv som fisk.), holdt sig bestemt ikke tilbage.Uluru er hellig for aboriginerne og derfor, opfordrer de besøgende til ikke at gå op på klippen, så det valgte vi ikke at gøre. Hvert år sker der uheld med dødsfald og tilskadekomne blandt de, som går op, bl.a. fordi kondien er for dårlig i det ekstreme klima. Og det er ekstremt. 

Efter solopgangen tilbage til campingpladsen, hvor vi fik morgenmad, købt batterier til kameraet og is til iceren hvorefter vi kørte de ca. 50 km til Tata Tjuta (The Olgas).
Tata Tjuta

Tata Tjuta

Er efter vores mening mindst lige så imponerende og storslået – om ikke mere – end Uluru. Det er mere afvekslende, med lavninger, kløfter og stier man kan benytte til at udforske området. Da der heller ikke var nær nær så mange mennesker som ved Uluru følte vi, at her kunne vi sanse stilheden. Da vi kom tilbage til udgangspunktet var der lukket for tilgang p.g.a. de høje temperaturer – og så er det varmt, når selv Aussierne synes det. Det var en rigtig stor oplevelse, som vi brugte adskillige timer på. Hvor mange liter vand vi drak, kan jeg ikke huske, men det var temmelig mange.

Tilbage til campingpladsen, hvor aftensmaden bestående af pølser blev skyllet ned med en flaske god Australsk (hvad ellers) vin. Derefter tøjvask, en kop aftenkaffe med tilhørende pibe tobak (svært at få noget ordentligt pibetobak og vildt dyrt) og så til køjs med tilhørende stjernekiggeri. Det store minus ved swag´en, er kl. 06oo, når solen og fluerne står op. Det er ikke rart, især ikke for et udpræget B-menneske som mig. En anden ting var, at et skilt henviste til et tlf-nr, man skulle ringe på, hvis/når man observerede slanger. Slanger vil gerne være, hvor der er varmt og en swag kunne jeg godt forestille mig, var nemmere at komme i end et telt, så vi var ret så grundige i vores check, inden vi krøb i den. Vi mødte nu aldrig slanger i naturen.

Afgang ved 08oo-tiden til Watarka National Park. Drejede fra Lasseter Hwy og kørte ad Lurita Rd parkerede 0ggik ind til Kathleen Springs, hvor kvægfolkene tidligere samlede deres kvæg til vanding og brændemærkning. Der var stadig spor efter deres aktiviteter, som gav os en fornemmelse af hvordan og af hvor hårdt det måtte være under de ekstreme betingelser. Fortsatte til Kings Canyon, hvor vi gik helt ind i bunden til vandhullet, hvor der altid er vand. Udsigten fra toppen af klipperne kan tage pusten fra selv de mest garvede og udtryk som enormt storslået er ikke fyldestgørende. Her føler man sig virkelig bette. 
Kings Creek Station

Kings Creek Station

Vi overnattede på Kings Creek Station, hvor vi lejede os ind i et safaritelt. Billigt og komfortabelt.Station´en startede egentlig som en kvæg -og kamelstation, men har i dag nok hovedindtægten fra turisme. Der arrangeres ture på kamelryg og helikopterture etc.. De tager sig også af påkørte kænguruer, som de efter endt ophold sætter tilbage i naturen. Der sker en del påkørsler og også af både kvæg, heste, kameler o.s.v. som trækker ud på vejene, når det bliver mørkt, så derfor blev vi frarådet at køre efter solnedgang. Ingen lokale gør det, undtagen når det er nødvendigt. Vi talte med en ung fyr, som arbejdede der, om han da ikke hellere ville til en by, som de fleste andre unge, men så absolut nej.

Morgenmaden, typisk britisk med masser af æg, bacon, pølser og brune bønner, en kaloriebombe som gav brændstof til resten af dagen og lidt til, blev indtaget i den store ”sal” hvor folkene på station´en også spiste, sammen med chaufførerne på de store roadtrains, buschaufførerne og alle turisterne. På turen tilbage mod Alice så vi løsgående kameler og et kæmpefirben på ca ¾ m . Desværre var det væk inden vi fik stoppet og fundet kameraet frem. Viovernattede vi på Jim´s Place, hvor vi havde drukket kaffe på udturen. Jim har en verdensberømt dingo. Hvis man spiller på klaveret, springer dingoen op og står på tangenterne og ”synger” medens der spilles. Det koster en skærv til Flying Doctors, men det er ret spøjst og absolut pengene værd
West McDonnell National Park

West McDonnell National Park

Næste dag tog vi afsked med dingoen med et par sørgelige ”farvelsange”. Kørte til West McDonell National Park via Alice, hvor vi handlede lidt ind og bookede plads på Melanka til dagen efter. Landskabet i West Macs, som de lokale kalder området, er meget kuperet med klipper, kløfter udskåret af nu udtørrede floder. Ved Ochre Pits har aboriginerne hentet ”okker” i forskellige jordfarver, som de har brugt til bodypainting, mange tusind år før det blev moderne i vores kultur. Ved Ormiston så vi det dybe og kolde vandhul, som efter sigende aldrig tørrer ud selv efter ekstremt lidt regn. Hvis/når det regner kan det, selv om det er flere hundrede km væk, til gengæld komme væltende ad de udtørrede flodlejer med så stor kraft, at det er direkte livsfarligt at opholde sig der. Derfor skal man aldrig campere i flodlejer eller tæt på. En ranger fortalte om en episode, hvor de nær var blevet skyllet væk i deres Land Rover, da de var på vej for at underrette en familie som havde lavet picnic i området. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.Overnattede på Glen Helen Resort, hvor vi næste morgen var ude for at se verdens muligvis ældste eksisterende flod. Der var vand nogle steder og i et af hullerne, som var temmelig stort, var der så meget vand, at man kunne svømme rundt. Vandet var koldt, så vi afholdt os fra morgendukkerten, men der var 3 personer, som svømmede rundt et stykke væk.
Tilbage til Alice Springs

Tilbage til Alice Springs

På vejen tilbage til Alice var vi lige et smut omkring Simpsons Gap, hvor der er kolonier af små sortfodede wallabies. Vi så ingen nu ingen, fordi det var midt på dagen og solen bagte igen fra en skyfri himmel.

Tilbage i Alice brugte vi resten af dagen i Alice Springs Desert Park. Vi ærgrede os over, at vi ikke havde ”opdaget” den tidligere. Den kan på det kraftigste anbefales, for selv om vi syntes og stadig synes, vi så meget, opdagede meget vedr. ørkenens natur og levevilkår, var parken en øjenåbner, som, havde vi fået noget af den indsigt med os, som parken gav, ville vores udbytte af turen have været større. David Attenborough, som har lavet mange naturudsendelser for BBC, har beskrevet parken som verdens bedste, og vi er tilbøjelige til at give ham ret. Det ved vi så til næste gang. 
Turen hjem

Turen hjem

Dagen efter blev vi kørt til lufthavnen for at flyve til Brisbane, hvor vi havde et par gode dage hos vores datters svigerfamilie, inden vi via Singapore og London endelig var hjemme igen. I Singapore er der mulighed for, når man har checket ind – hvis tiden er til det – og for en ret så billig betaling at benytte lufthavnens swimmingpool. Badetøj og håndklæder og kaffe ell. the er med i prisen. Det kan anbefales. Når man lige har overstået 10-12 timer i flyet og efterfølgende har udsigt til yderligere ca. 14 timer, er det skønt at ligge i pølen og se flyene stige til vejrs lige over en.

Bemærkninger til vores rejse

Vi har kun set en lille bitte del af Aus. men oplevet meget. Det har givet appetit på mere, så vi satser på, vi får muligheden igen. Der er utroligt meget at se, så alt afhængig af lyst, interesser, et rimeligt helbred, tid og penge, er man nok nødt til at prioritere. Man kan ikke nå det hele, medmindre man har masser af både tid og penge. Spørgsmål som hvad, hvor, hvordan, hvornår, hvor meget o.l. er ret så væsentlige.Der er masser af information på nettet.Ligeså er der masser af litteratur, hvoraf meget kan lånes på biblioteket. Jeg vil kun nævne et par eksempler. Explore Australia har udgivet nogle særdeles lækre og informative bøger. Godt nok på engelsk, men letlæst. Af titler har vores lokale bibliotek bl.a. Explore Australia´s outback- expl. Aus. coast, - expl. Tasmania – The Australian Touring Companion . Det er nogle rigtige appetitvækkere.Bill(?) Bryce har skrevet en bog, som på dansk hedder “Det solbeskinnede kontinent”,som biblioteket også har.I Alice Springs Desert Park købte vi en lille bog, som hedder the pocket guide to”The Red Centre” skrevet af David Kirkland og udgivet af Hema Maps.

Aktiviteter
Road trips

Kommentarer til rejsetips om Australien

Med the Gan to the Red Centre

07/03 2009 Werner Jensen
Jeg synes, at det var en utrolig medlevende historie om et Australien, som man normalt ikke hører om. I kraft af min uddannelse som skibsfører har jeg været næsten overalt på nær Australien. Denne beskrivelse af "The Outbag" giver mig lyst til at se noget nærmere på landet.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Australien

Udflugter i Australien
Rejser til Australien
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.