Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Melbourne

Læs mere om rejser til Melbourne

Rejsetips af samme forfatter

Ture fra Melbourne
Rejsetips indsendt af:
Frederiksværk
4. jan. 2011

Ture fra Melbourne

The Dandenongs Ca. 50 km øst for Melbourne ligger dette bjergområde, som bliver benyttet som udflugtsmål. Der er mange små byer og selvfølgelig det berømte veterantog ”The Puffing Billy”. Toget afgår fra byen Belgrave.
Det var et dejligt vejr og vi besøgte byerne Sassafras og Olinda. Man kan godt se at det er turistbyer, med mange souvenir forretninger.

Vi havde set at der skulle være en skulpturpark i området. Parken hedder William Ricketts Sanctuary. De fleste figurer er aboginer, som er gemt flot i parken. WR boede i Mt Dandenong indtil hans død, 94 år gammel.
# Hvis I ikke har bil, kører der tog fra Flinders Street Station til Belgrave.
Bundoora Park

Bundoora Park

Bundoora Park ligger ca. 100 km nordøst fra Melbourne. I denne park, som blev bygget som hestestutteri i 1900, men senere blev politiets heste træningscenter, er nu et stort picnic område. Men på dette område ligger Cooper’s Settlement. Det er gamle bygninger og Kjeld ville gerne besøge den gamle smedje. De havde virkelig lavet nogle flotte smedearbejder. De er medlemmer af The Australian Blacksmiths Association.
Kjelds "blade"
Kjelds "blade"

The Tree Project

Og hvordan kom vi så i forbindelse med dem. Vi havde fået en e-mail, som fortalte om et projekt, hvor smede fra mange lande havde smedet blade enten af rustfrit stål eller kobber, som skulle hænge på et træ (jern), som et minde om Black Saturday, den 7. februar 2009. På denne dag mistede mange mennesker livet og mange huse blev udslettet. Kjeld har lavet 4 blade og sendt dem til dette projekt. I slutningen af december var der indsamlet mere end 3000 blade fra hele verden.
Vi fik også set hvordan der blev lavet papir i gamle dage, af blade fra træer, som først blev kogt og siden presset. Da der ikke var mange mennesker, fik vi en gennemgang af projektet. Jeg fik et flot ark papir, med et flot mønster.
Marysville

Marysville

En dag tog vi en tur til Marysville, som ligger ca. 100 km fra Melbourne. Byen var en af byerne, som næsten blev udslettet af bushfire på dagen, som bliver kaldt Black Saturday. Ilden kom med 150 km i timen og der var ingen mulighed for at flygte for de fleste, som boede oppe i skovene. 53 mistede livet og 350 huse nedbrændte. Det er fantastisk at se hvordan området er ved at blive grønt igen. Flere huse er ved at blive genopført.
Ture fra Melbourne

Men mange af de gamle forretninger på hovedgaden vil ikke blive genopført. Det er mærkeligt at se stakittet og lågen stå der men huset bagved er brændt
Vi fik kaffe på en cafe, en af de få forretninger, som ikke brændte. Her købte jeg en DVD, som viser området før branden og efter og herved støtter man genopbygningen af byen.
Ture fra Melbourne

Vi havde på Internettet set en skulptur park, som igen var åben. Den hedder Bruno’s Art & Sculpture Garden. Her blev halvdelen af figurerne (ca.60)som er lavet af taracutta, ødelagt, ikke af ilden men af nedfaldne træer. Det er så flot, du opdager hele tiden figurer i græsset og selv i træerne. Der var virkeligt gjort noget for at få området gjort parat til den nye tid.

Seværdigheder
Parker
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Melbourne

Hoteller i Melbourne
Rejser til Melbourne
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/miami/four-seasons-hotel.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.