Turprogram i kort udgave

Prisen inkluderer

  • 6  dages billeje Intermediate bil, Toyota Auris eller lignende inkl. fri km, LDW forsikring og GPS
  • 2 nætter i Blue Mountains på Liliansfels Blue Mountains Resort & Spa, Deluxe Resort View værelse
  • Unlimited Discovery Pas - Scenic World Blue Mountains
  • 1 nat i Southern Highlands Sutton Forrest på Peppers Manor House, Highland Queen værelse
  • 2 nætter i Huskisson på Dolphin Sands Bed & Breakfast, Garden værelse inkl morgenmad
  • Lokale skatter
  • Rejseguide/kørselsvejledning på engelsk

Ikke inkluderet

  • Flytransport
  • Udflugter og aktiviteter kke nævnt (tilkøb på stedet)

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Mountains & Highlands for livsnydere

Sydney - Blue Mountains - Sutton Forrest - Huskisson - Sydney

6 dage fra Sydney til Blue Mountains og New South Wales højlandet
Oplev det grønne højland i New South Wales med ekstra forkælelse undervejs. Tag turen fra dejlige Sydney til mytiske Blue Mountains og det skønne højland i sydøst.
Fra 1.089 AUD

pr. person i dobbeltværelse på 6 dages kør-selv-rundrejse med 5 nætters ophold, Unlimited Discovery Pass til Blue Mountains samt billeje med GPS og kørselsvejledning.

Information om Mountains & Highlands for livsnydere

Dag for dag
Dag for dag
Dag 1 : Sydney - Blue Mountains
Dag 2 : Blue Mountains
Dag 3 : Blue Mountains - Sutton Forrest
Dag 4 : Sutton Forrest - Huskisson
Dag 5 : Huskisson
Dag 6 : Huskisson - Sydney
Dag 1
Dag 1

Sydney - Blue Mountains (103 km)

På en klar dag kan de imponerende bjerge i Blue Mountains National Park ses fra Sydney.
Efter at have hentet Jeres bil, kan I kører mod bjergene kun ca. 100 km fra storbyen. Tag Great Western Highway gennem Sydneys forstæder og Penrith, hvorefter vejen begynder at stige opad ind i bjergene. The Blue Mountains har fået deres navn efter den varierende men altid tilstedeværende blålige dis, som hænger over bjergene og som stammer fra minimale dråber af eucalyptusolie der udledes fra områdets tætte skove. Området indeholder 26 landsbyer og et overflødighedshorn af naturoplevelser.

Katoomba
Er byen som danner det naturlige centrum for oplevelser i Blue Mountains. Byen er en hyggelig bjergby med et godt udbud af butikker, cafeer og restauranter. Herfra er kun kort afstand til Echo Point med de smukke udsigtspunkter og visitors center,
Dag 2
Dag 2

Blue Mountains

Nyd en hel dag i bjergene og oplev den barske, vilde og smukke natur. Området vrimler med afmærkede vandrestier, små vandfald og flotte udkigspunkter.

Scenic World
Vi har inkluderet et Unlimited Discovery Pass til Scenic World. Gå ikke glip af en tur med verdens stejleste jernbane, som tager gæster med på et 52 grader fald hele 310 meter ned til regnskoven i Jamison Valley. Dalen kan også opleves med fabelagtig udsigt fra Scenic Skyway, en kabelbane med glasbund spændt ud 270 meter over dalbunden.

De tre søstre
klippeformationen Three Sisters er områdets varemærke. Klipperne bør nydes fra flere af de gode udsigtspunkter.

Jenolan Caves
Er I til underjordiske oplevelser, så besøg Jenolan Caves en times kørsel fra Katoomba, en virkelig imponerende række af store drypstenshuler.
Dag 3
Dag 3

Blue Mountains - Sutton Forrest (180 km)

Idag fortsætter turen til Sutton Forrest i det sydlige højland, et område fyldt med nationalparker, udsigtspunkter og vandrestier i den smukke natur.

Undervejs -

Picton
Byen har en række historiske bygninger som er et besøg værd. The George IV Inn opført i år 1839 er en af de ældste hotelbygninger i Australien. Kælderen under kroen inderholder stadig lænker og håndhjern, som blev brugt når fangetransporter overnattede på stedet under transport fra Sydney til fængslet i Berrima.

Mittagong
Byen ligger ved inkørslen til Southern Highlands og ligger mellem de to vulkanske toppe Mount Gibraltar og Mount Alexandra. En hyggelig lille historisk by med med lokal vingård, historiske sandstensbygninger og en del spændende antikforretninger.

Bowral
En lille hyggelig og meget engelsk præget by ved foden af Mount Gibraltar. Stedet er kendt for sine mange smukke prydhaver med marker af tulipaner om foråret. Er I til cricket så besøg Sir Donald Bradman Oval og International Crcket Hall of fame. Omkring byen er der rig mulighed for lystfiskeri og golf.

Sutton Forrest
En stille tilbagelænet landsby med smukke gamle huse og kirker. Besøg evt. equestrian centre et tidligere kolonihotel.
Dag 4
Dag 4

Sutton Forrest - Huskisson (85 km)

Idag går turen videre til Huskisson. Dagens køretur er ganske kort, så tage jer god tid, og gør nogle stop undervejs eller tag en afstikker fra hovedvejen til nogle af de smukke grønne åndehuller, som denne del af staten vrimler med.

Undervejs -

Fitzroy Falls
Vilde blomster, farverige papegøjer og spændende dyreliv. Nyd et ophold i området Morton National Park. Tag gangstien langs vandløbet gennem smuk bushland, og I bliver belønnet med et smuk udsigt over vandfaldene, fra udkigspunktet.

Kangaroo Valley
Eftersigende en af kun syd dale i hele verden, som er fuldt omkranset af højland. Et dejligt grønt område klemt ind mellem Southern Highlands og sydkystens hvide strande. Kombinationen af regnskov der vokser opad skråningerne og et utal af vandløb på kryds og tværs, giver et unikt landbrugsområde.

Nowra
Det travle centrum for Shoalhaven området og kendt for mejerivirksomhed og gartnerier. Byen kan også tilbyde hyggelige sø-strande. Besøg også Meroogal, et historisk hus fra 1886 åbent for gæster.

Huskisson
Dejlig kystby på sydkysten af New South Wales omringet af det klart vand og nationalparken Jervis Bay National Park. Nyd de hvide sandstrande, badning og snorkling.
Dag 5
Dag 5

Huskisson

Dagen er fri til at nyde dette dejlige feriecentrum ved Jervis Bay. Udover de skønne strande, kan I opleve Booderee National Park og den botaniske have. Nationalparken har flere spændende steder som Green Patch Beach, Hole in the Wall, Bristol Point og Scottish Rocks. Brug dagen på parkens mange vandrestier.
Dag 6
Dag 6

Huskisson - Sydney (185 km)

Turens sidste dag. I kører tilbage til Nowra, og herfra ind på Princess Highway, som følger kysten nordpå med dejlig udsigt over havet. turen på små 200 km tager Jer gennem flere byer og landsbyer, før I ender tilbage i storbyen.

Undervejs -

Berry
En rustik landsby med rødder i landbrug og mejeriproduktion. Landsbyen har et hyggeligt marked og er berømt for et godt køkken i prisvindende restauranter. Centrum har en del historiske bygninger, og besøges ofte af indbyggere fra Sydney, som trænger til lidt landlig luft.

Kiama
Navnet strammer fra Aboriginer ordet Kiaram-a, hvilket menes at betyde "Hvor havet laver støj", en reference til stedets berømte, Kiama Blowhole, hvor havet presses larmende igennem.

Wollongong
Den tredje største by i New South Wales, havde sin storhedstid som leverendør af kul. På trods af det lidt industrielle image, har byen også en række dejlige strande.





Lillianfels Blue Mountains Resort & Spa
Lillianfels Blue Mountains Resort & Spa
Peppers Manor House, Sutton Forrest
Peppers Manor House, Sutton Forrest
Dolphin Sands Bed & Breakfast, Huskisson
Dolphin Sands Bed & Breakfast, Huskisson
Boutique overnatning med sjæl og charme


Blue Mountains - Klipper, vandfald og grøn skov

Lillianfels Blue Mountains Resort & Spa

Klassisk og smuk koloni resort placeret i smukke omgivelser og en perfekt ramme
for oplevelser i Blue Mountain. Efter en god dag i bjergene kan I nyde de opvarmede swimmingpool eller en tur i stedet Spa.

Deluxe Resort View værelse
Smagfuldt indrettet værelse med klare rødder I kolonitiden. Wedgwood tapet, stor queenssize seng, lænestol og alle moderne faciliteter samt en skøn udsigt til hotellets velplejede have.




Sutton Forrest - Grønne landskaber og smukke haver

Peppers Manor House
Landlig charme i et smukt og nyronoveret Manor House anlagt i en velplejet have. Nyd livet som den engelske landadel. Slap af i de elegante fællesområder, nyd den prisvindende restaurant eller prøv den nærtliggende golfbane. 

Highland Queen værelse
Nyrenoveret værelse med alle moderne faciliteter. Badeværelset har beholdt sit 1920ér look men med et moderne touch. Nyd udsigt over haverne fra altanen. 




Huskisson - Drømmestrand og nationalparker

Dolphin Sands Bed & Breakfast
Hyggeligt og jordnært Bed & Breakfast sted i  centrum af Huskisson ved smukke Jervis Bay. Stedet er placeret i en skøn have kun en kort gåtur fra hovedgaden med butikkker og cafeer. Slap af I haven på terrassen eller i de lyse fælleslokaler.

Garden værelse
Stort lyste værelse med udsigt til haven. Indrettet med trægulv, queensize seng, tv, køleskab, gratis kaffe og te, wifi og et dejligt stort badeværelse.
 

Start nu! Det er let at bestille Mountains & Highlands for livsnydere


Sydney - Blue Mountains - Sutton Forrest - Huskisson - Sydney
Fra 1.089 AUD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse på 6 dages kør-selv-rundrejse med 5 nætters ophold, Unlimited Discovery Pass til Blue Mountains samt billeje med GPS og kørselsvejledning.

Rejseperiode:
1. september 2016 - 31. marts 2017 

1. september-  24. nobember 2016
Pris pr. person fra:

Dobbeltværelse. 1.089 AUD

25. november - 21. december 2016
Pris pr. person fra:

Dobbeltværelse. 1.100 AUD

2. februar - 31. marts 2017
Pris pr. person fra:

Dobbeltværelse. 1.100 AUD

* Vær opmærksom på at der er tillæg for ophold over weekenden.


 

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/frankrig/provence/sollies-toucas/le-galoubet-sommerferie.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.