Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New South Wales

Læs mere om rejser til New South Wales

Rejsetips af samme forfatter

Fredag aften i parken
Rejsetips indsendt af:
Frederiksværk
26. jan. 2009

T for Tamworth i NSW

Vi skal for 2. gang til The Tamworth Country Music Festival. 10 dage med musik fra morgen til aften, mange koncerter (ca. 75% er gratis) andre mod betaling.
Musik i gaderne
Musik i gaderne

Til The Tamworth Country Music Festival

Toget afgår fra Central Station/Sydney – kun en gang om dagen! Det tager 6 timer med toget. Der var mange, som skulle til Tamworth. Og hvad skal vi så i Tamworth?

Vi skal for 2. gang til The Tamworth Country Music Festival. 10 dage med musik fra morgen til aften, mange koncerter (ca. 75% er gratis) andre mod betaling. Jeg havde hjemmefra bestilt billetter til flere koncerter. Overnatning kan være et problem, da byen, som har 50.000 indbyggere, skal modtage 60.000 turister. Vi havde bestilt ”Home Stay” (BB) gennem samme firma som sidste gang, Jim and Margaret Finucane. Det er private, som lejer deres gæsteværelse ud, når der er festival. Det var hos et dejligt, venligt ældre ægtepar, ikke langt fra byen, så vi kunne gå til centrum på 15 min. Margaret fra Homestay mødte os på stationen, som 1. gang i hendes blå Stetson hat. Hun er fantastisk, jeg tror ikke hun får sovet meget mens festivalen er igang, hun har mange kunder, som får en virkelig god service.
Skøn musik i gaderne
Skøn musik i gaderne

Musik i gaderne

Første aften, fredag var vi til åbning af festivalen i parken. Du tager foldestolen med og så går det løs med taler og musik. Det er stadig dejligt vejr, når du går hjem. De næste dage var temperaturen omkring 29¤. Næste dag gik vi ud til Turistinformationen for at hente de billetter, som jeg havde bestilt over nettet. Det er virkeligt svært at vælge, mange kunstnere kender du slet ikke. Hovedgaden i Tamworth er lukket for trafik og der er musik hele vejen igennem, du kan melde dig som gadesanger. De spiller hele dagen lang og der vil blive udtaget en vinder, når ugen er omme. Nogle synger og spiller bedre end andre men det er altid sjovt. Der er også musik på pubberne, flere steder forskellige orkestre i løbet af dagen på samme pub. Så i teorien kan du blive samme sted hele dagen.
John Williamson
John Williamson

Til koncert med John Williamson

Lørdag var vi til den første koncert, det var med John Williamson, vi så ham også sidste gang, han er ”true blue” (ægte australier) vi kan lide hans sange. Denne gang sang han ”Wildlife Warrior”, som han skrev til minde om Steve Irwin (krokodillemanden). Efter koncerten sad han og skrev autografer og man kunne tage billeder. Det kan man gøre efter alle koncerter. I flere supermarkeder er der en scene, så det er bare med at sætte sig ned på stolen og høre musik. Vi hørte bl.a. The Borderes. De har spillet på Skagen Musik Festival
Til reception hos borgmesteren
Til reception hos borgmesteren

Til reception hos borgmesteren

Onsdag skulle blive en dag fyldt med oplevelser! Vi gik gennem gaden og hørte musik indtil vi igen skulle til koncert med John Stephan. Vi sidder på 1. række, da jeg har bestilt billetter, så snart de kom i salg. Han har en fantastisk stemme, ikke meget country. Derefter gik vi til Borgmesterens reception, som er for udenlandske turister, vi gjorde det samme sidste gang og kommunens personale kunne genkende os! (Det er jo Danmark og Mary) Vi bliver godt taget imod. Der bliver holdt taler og der er musik, masser at spise og drikke. Der er folk fra Canada, Alaska, NZ og lille Danmark. Som sidste gang blev vi interviewet til den lokal avis, fint billede i avisen.
The Golden Guitar-Tamworth – 12 m høj
The Golden Guitar-Tamworth – 12 m høj

Country Music Awards of Australia

Lørdag blev en travl dag. Først skulle vi i byen, hvor der er Line Dance og optog med mange forskellige flåder. Mange af de kendte kunstnere var der og nu er der mange mennesker i gaderne. Nu er temperaturen nået op på 35 grader, så vi skulle lige hjem og have et bad inden vi skulle til det store arrangement, Country Music Awards of Australia, hvor den bedste kunstner i forskellige kategorier bliver valgt. Der bliver hvert år udgivet en CD med alle finalisterne. Margaret havde sørget for billetter og vi havde fået gode pladser. Koncerten blev optaget til TV. Så er det tid at pakke. Det har været 10 hektiske dage med masser af oplevelser. Hvad var det bedste – er svært at sige. Nu er det tid til at slappe af, det behøver vi – tror jeg. Dette er kun et lille udpluk af vore oplevelser. Men er I i Australien mellem den 15. og 24. januar 2010, så prøv at komme til Tamworth. Det er en oplevelse for livet.

Underholdning
Festivaller
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New South Wales

Hoteller i New South Wales
i New South Wales
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tjekkiet/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.