Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Queensland

Læs mere om rejser til Queensland

Rejsetips af samme forfatter

Farmstay i Queensland

På hesteryg ud ad de røde jordveje med hoppende kænguruer som tilskuere og sveden drivende ned ad nakken – så er man i Australien.
Da jeg på min rundtur i Australien nåede til Rockhampton i Queensland, tænkte jeg: nå, så fandt jeg jordens røvhul – hvad i hele hule h… skal jeg lave her? For at være retfærdig skal jeg sige, at jeg ikke havde sat mig ind i hvad der var at se i Rockhampton og heller ikke gjorde det, for der var bare sådan en kedelig stemning, at jeg ikke havde lyst til at være der.

Heldigvis fandt jeg tilfældigt en flyer der reklamerede for gård, der hedder Myella. Jeg ringede fluks til dem og bookede en nat og 2 dages farmstay og blev hentet næste morgen ved mit hotel.
Good decision.
Myella

Myella

Man bor i alm dobbeltværelser i en barak lignende bygning. Måltider foregår udendørs i det overdækkede køkken, hvor man selv rister sin toast over bålet til morgenmaden og ellers nyder Olive’s lækre mad. Der er overjordisk pool til at køle af i efter en varm ridetur og liggestole man kan slappe i, hvis man trænger til en pause. Og tro mig – bagdelen har brug for lidt pause efter et par dages rideture.

Der er masser at tage sig til på gården. Man kan:

• tage på rideture et par gange om dagen på de røde jordstier i området med udsigt til hoppende kænguruer. Ejeren rider med og lærer en at lave 8 taller og arrangerer ridekonkurrencer – det er faktisk smadder sjovt og også muligt selvom man, som mig, aldrig har redet før.

• hjælpe med at flytte hø, malke køer eller fodre høns – hvis man har lyst!

• lære klassikere som whipcracking eller at kaste med lasso.

• køre tur på motorcykel eller quadbike.

• hjælpe med at hente hestene ind fra marken om morgenen enten på hesteryg eller motorcykel.

• måske fodre en kænguruunge med sutteflaske (gården tager sig af forældreløse unger) og bare generalt kradse kænguruerne, som ikke er flyttet ud i naturen endnu, bag ørerne.

• tage ud og lede efter skorpioner og redbacks sammen med en af ejerne

• bare hygge ved lejrbålet sammen med de andre gæster

Ved ankomst bliver man udstyret med tøj – så som skjorte, chaps (”benvarmere” som beskytter benene under ridning), hat og ridestøvler, så man behøver ikke slæbe slidt tøj med eller slide på sit eget normale tøj.

Det blev simpelthen de bedste 3 dage i løbet af den måned jeg var i Australien. Og ja, jeg endte med at blive en ekstra nat, og havde jeg ikke haft en flybillet videre, var jeg også blevet længere.

Overnatninger
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ditte Mikkelsens profilside

Læs mere om rejser til Queensland

Hoteller i Queensland
Rejser til Queensland
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/mecklenburg/perfekte-weekendtur-til-schwerin-i-juli-eller-aug.-men-bestil-operabillet-nu.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.