Turprogram i kort udgave

  • Dag for dag
  • Dag 1: Sydney – Jervis Bay (360 km)
  • Dag 2: Jervis Bay - Tlba Tilba (195 km)
  • Dag 3: Tilba Tilba - Gipsy Point (190 km)
  • Dag 4 : Gipsy Point - Lakes Entrance (207 km)
  • Dag 5: Lakes Entrance – Wilsons Promontory (270 km)
  • Dag 6: Wilsons Promontory - Phillip Island (140 km)
  • Dag 7: Phillip Island - Melbourne (140 km)

Prisen inkluderer

  • Ophold på valgte hotelkategori
  • Lokale skatter
  • Rejseguide på engelsk

Bemærk - Inkluderer ikke

  • Flytransport
  • Billeje

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

South East Coastal Highlights

7 dage fra Sydney til Melbourne - New South Wales og Victoria

7 dage fra Sydney til Melbourne
Oplev Australiens fascinerende storbyer Sydney og Melbourne, bundet sammen med en række charmerende kystbyer og fabelagtige udsigtspunkter på den smukke kyststrækning i det sydøstlige Australien.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 689 AUD

pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter

Rundrejsen dag for dag

Dag for dag
Dag for dag
Dag 1 : Sydney – Jervis Bay
Dag 2 : Jervis Bay - Tlba Tilba
Dag 3 : Tilba Tilba - Gipsy Point
Dag 4 : Gipsy Point - Lakes Entrance
Dag 5 : Lakes Entrance – Wilsons Promontory
Dag 6 : Wilsons Promontory - Phillip Island
Dag 7 : Phillip Island - Melbourne

Totalt ca. 1.505 km
Dag 1
Dag 1

Sydney – Jervis Bay (360 km)

Sea Cliff Bridge
I forlader Sydney og kører sydpå langs kysten til den smukke Jervis Bay. Syd for Sydney kommer I gennem Royal National Park og ind på Grand Pacific Drive med et smukt og spektakulært kystlandskab. I kører over den imponerende Sea Cliff Bridge og gennem regnskove og maleriske landsbyer ved kysten for at nå Wollongong. Tag evt. en afstikker til for Huskisson før Jervis Bay. Nærliggende Hyams Beach, er kendt for at have det hvideste sand i verden. Jervis Bay er velkendt for sin bestand af delfiner, og et delfin cruise er næsten et must.
Dag 2
Dag 2

Jervis Bay - Tlba Tilba (195 km)

Batemans Bay og Clyde River

Fortsæt jeres rejse sydpå til Tilba Tilba. På hovedparten af køreturen har I udsigt til nationalpark mod vest, og fantastiske kystlinje mod øst. Ved Batemans Bay drejer I fra hovedvejen og kører via Broulee. Fortsæt sydpå langs kysten gennem Narooma for at nå til Tilba Tilba og nærliggende Central Tilba, som er et paradis for høj kvalitet lokale kunst og kunsthåndværk.

Dag 3
Dag 3

Tilba Tilba - Gipsy Point (190 km)

Sapphire Coast
Via Princes Highway kommer I nu gennem en perlerække af hyggelige byer og smukke skove på vej til statsgrænsen mellem New South Wales og Victoria. I kører langs den fantastiske Sapphire Coast til byen Merimbula hvor laguner, søer og hav kun er adskilt af hvidt sand, og hvor uspoleret bushland strækker sig op mod bjergene. Fortsæt midt gennem Yambulla Statsskovdistriktet før I krydser grænsen til Victoria og via Genoa til smukke Gipsy Point.
Dag 4
Dag 4

Gipsy Point - Lakes Entrance (207 km)

Med afrejse fra Gipsy Point går turen nu videre sydpå via Cann River på Princes Highway. I nærheden af Cabbage Tree Creek bør I forlade motorvejen og besøge Cape Conran Coastal Park og landsbyen Marlo. I kan komme tilbage på hovedvejen ved byenOrbost, beliggende på bredden af berømte Snowy River. Herfra er der kun en kort køretur til Lakes Entrance. Lakes Entrance er et unikt område med floder, søer og laguner. Tag med på en sejltur på Australiens største indre vandveje. Udforsk også nærliggende landsby Metung placeret ved en af de smukke søer.

Dag 5
Dag 5

Lakes Entrance – Wilsons Promontory (270 km)

Surfing
Fra Lakes Entrance fortsætter I igen ad Princes Highway gennem fatastiske bushland. Syd øst for Sale ligger Holey Plains State Park hvor I vil møde en lang række af Australiens fascinerende lokale flora og fauna før ankommer i Gippsland region.

Byen Sale ligger på Melbourne-siden af Lakes Entrance og er det operationelle center for det nærliggende Bass Strait Oil Fields. Der er flere interessante seværdigheder i Sale, bl.a. svingbroen fra 1883 over Latrobefloden, St. Paul's Cathedral fra 1885, Bishops Court fra 1885 og Our Lady of Sion Convent, bygget i perioden 1892-1902.

Fortsæt sydpå via Yarram og Foster for at nå det imponerende område Wilsons Promontory i sydøst. Området er fyldt med masser af grønne skove og haver, fantastiske bjerge, klippefyldte floder, maleriske byer og er i høj grad også berømt for sine lange sandstrande.
Dag 6
Dag 6

Wilsons Promontory - Phillip Island (140 km)

Pingviner på Phillip Island
På køreturen fra Wilsons Promontory til Phillip Island får I en fantastisk udsigt over Victorias sydkyst. Ruten er begavet med mange hyggelige småbyer. Oplev også de smukke Bunurong Marine- og Coastal Park ved Cape Paterson, hvor I kan opleve det fascinerende havmiljø langs noget af Victorias smukkeste kystlinje før ankommer til Phillip Island. Phillip Island er hjem for Australiens berømte små pingviner. Stedet er bl.a. berømt for Penguin Parade, hvor de små dyr kommer ind fra havet og vandrer over stranden.
Dag 7
Dag 7

Phillip Island - Melbourne (140 km)

Melbourne

På turens sidste dag forlader I Lad Phillip Island, og tager den korte tur ind i storbyen Melbourne. Der er kun ca. to timers kørsel til Melbourne, og turen tager jer gennem de østlige forstæder til centrum af denne skønne by, som vi anbefaler at bruge nogle dage til at opleve.


7 dage fra Sydney til Melbourne - New South Wales og Victoria
Fra 689 AUD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter

Rejseperiode:
1. december 2016 - 31. marts 2018
 

Standard, fra 689 AUD
pr. person i dobbeltværelse.

Superior
, fra 877 AUD
pr. person i dobbeltværelse.

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage / 6 nætter

Længde:
ca. 1.505 km



Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/belgien/bruxelles/floris-arlequin-grand-place.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.