Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Sydney

Australiens største by, Sydney, ligger smukt ud mod Stillehavet med havneindløb gennem en skærgård af småøer og klippeskær. Skibet lægger til i hjertet af Sydney, kun få hundrede meter fra Jørn Utzons verdensberømte Operahus og den ikoniske Sydney Harbour Bridge.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Operahuset i Sydney

Kun en håndfuld bygninger i verden er så arkitektonisk og kulturelt betydningsfulde som Operahuset i Sydney. Det, der adskiller Operahuset fra de arkitektoniske ikoner, som fx Taj Mahal, er, at de hvide sejl danner rammen om hundreder af årlige arrangementer og events.

Den største og fornemste sal har plads til 2.690 siddende gæster, og salen har den bedste akustik i verden for en bygning af den type. Lokale såvel som turister, kommer hertil for at opleve opera, kammermusik, symfonier, dans, korkoncerter og endda rock og pop.

Den danske arkitekt Jørn Utzon vandt en international konkurrence om at designe operahuset. Efter temmelig store uoverensstemmelser om byggeriet vendte Utzon hjem uden nogensinde at se sit færdige projekt.

Projektet blev budgetteret til 7 mio. AUD, men endte med at have kostet det svimlende beløb af 102 mio. AUD.
Sydney Harbour

Sydney Harbour

Sydney Harbour er byens navle. Tag på sejltur i havneområdet, og det lyder måske industrielt og lidt kedeligt, men det er præcis det modsatte. Operahusets sejl og Harbour Bridges drager danner rammen for fuldt riggede sejlskibe, gigantiske containerskibe på vej til og fra kajerne i Darling Harbour og hundreder af kridhvide yachter.

Der er overraskende grønt langs havnens kanter takket være Sydney Harbour National Park. I midten af havnen er en række øer. Den mest imponerende er den lille ø med Fort Denison, som engang husede fanger og fungerede som en del af byens forsvarsværk.

The Rocks

Tag en tur til The Rocks, som er Sydneys historiske bydel med kuperede gader og snoede gyder. Her ligger nogle af Australiens ældste pubber og stemningsfyldte restauranter med køkkener fra alle verdenshjørner, butikker og hoteller.

I dag er 96 af bygningerne i ”The Rocks” med på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Cadmans Cottage fra 1815 er det ældste hus, og på Observatory Hill ligger resterne af murene af Fort Phillip fra 1804. Det var her, den første bølge af indvandrere, europæerne, slog sig ned.

Chinatown

Chinatown blev grundlagt af immigranter af nyere dato end i The Rocks. De første kinesere kom til Sydney omkring slutningen af det 19. århundrede.

Her er røde lanterner, gyldne løvestatuer og drager, det bedste kinesiske køkken uden for Kina, forretninger med traditionel kinesisk medicin, købmandsforretninger og markeder, der sælger frugt, grøntsager og andre fødevarer, der ikke er at finde i supermarkederne.

Næsten alle virksomheder her drives af kinesere, og det er som om et lille bitte stykke af Beijing er flyttet ind på Dixon Street.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved to forskellige moler afhængig af størrelse. De krydstogter, der ikke kan passere under Sydney Harbour Bridge lægger til ved Overseas Passenger Terminal i Circular Quay, der støder op The Rocks, Sydneys ældste bydel.

Mindre skibe anløber White Bay, som er lige under Sydney Harbour Bridge ved siden af Operahuset.

Begge moler ligger centralt.

Krydstogter til Australien

Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.