Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Kør-selv rundrejser
hvor du besøger Victoria

Udflugter i Victoria

Australien rejsetilbud

Rejser til Victoria

Victoria er den mindste af delstaterne på hovedlandet. Et hvert hjørne af Victoria kan nås på en dagstur fra Melbourne, og naturmæssigt er Victoria utrolig varieret.

Vidtstrakte vinmarker og dramatisk klippekyst

Penguiner på Phillip Island

Victorias geografi

I Victorias østlige ende finder du endeløse skove og spredte småbyer. I delstatens sydlige midte spreder Melbournes forstæder sig i en bred vifte ud fra centrum. Sydøst for Melbourne ligger nationalparken Wilson’s Promontory og pingvinernes ø, Phillip Island.

Sydvest for Melbourne begynder den spektakulære kystrute, Great Ocean Road. Nord for Melbourne ligger nogle af Australiens højeste bjerge – og bedste skiområder. Nordvest og vest for Melbourne afløses gamle guldbyer efterhånden af stadig mere tørt sletteland, og langs grænsen til nabostaten New South Wales slynger Australiens største flod Murray sig.
Katedralen i Bendigo

Guldbyerne og australsk historie

Der er mange byer i Australien, der startede med et guldfund. Men de største guldfund gjorde man omkring Ballarat og Bendigo i Victoria. Og det ses tydeligt på byerne i dag, der er præget af en storhedens arkitektur fra anden halvdel af 1800-tallet. I modsætning til storbyerne, hvor man rev gamle bygninger ned for at gøre plads til skyskraberne, lever historien videre her.
Gulsgraverbyen Sovereign Hill, Victoria
I Ballarat meget bogstaveligt i guldgraverbyen Sovereign Hill, der er en levende museumsby. Om aftenen genopføres med krudtslam og lysshow guldgravernes håbløse kamp mod den forhadte kolonialregering, der indførte en upopulær guldgravelicens i 1854. Ud over Bendigo og Ballarat ligger der en række hyggelige småbyer i området. Mange har slået sig på vinproduktion og der ligger ganske udmærkede restauranter og cafeer i mange af byerne.
Floden Murry nær Mildura

Floden Murray

Murray, Australiens største flod, danner grænse mellem Victoria og New South Wales. Du kan køre langs floden, men også komme ud at sejle på floden, bl.a. med hjuldamper. Du kan også besøge byen Glenrowan, hvor Australiens mest berømte landevejsrøver, Ned Kelly, kæmpede mod myndighederne. Men da politiet brændte hans hovedkvarter (den lokale pub) ned til grunden, endte han i galgen i Melbourne.

Citrusplanter og mallee
Den vestlige del af Victoria er tør, og jorden er fattig på næringsstoffer. Her finder du en meget flad slette og et lavstammet buskads, som man kalder for mallee efter det knortede og forvitrede træ, som der findes rigtig mange af her. I den nordvestligste ende af delstaten tapper man vand fra Murray-floden til at vande de kæmpemæssige frugtplantager omkring byen Mildura.
The Grampians i Victoria

Nationalparkerne

The Grampians og Wilson’s Promontory er to af Victorias bedste nationalparker, beskrevet under Melbourne. Men Victoria har mange andre flotte naturområder. I bjergene nord for Melbourne kan du stå på ski om vinteren, men hvis du vil se dyreliv, kan du nøjes med at køre til dyrereservatet Serendip, hvortil der også går ture fra Melbourne. Hundredvis af kænguruer springer rundt, og du kan vandre mellem emuer eller se australske traner (brolgas), Cape Barren gæs og en bunke andre fugle. Serendip ligger uden for Geelong, indfaldsbyen til Great Ocean Road.

Billeje i Victoria

FDM travel giver dig den bedst mulige billeje i Victoria. Du kan let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Victoria
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.