Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Bruxelles

Læs mere om rejser til Bruxelles

Grand Place
Rejsetips indsendt af:
Ole
Nykøbing
13. april 2009

Stress i Brussel

Levende by, men svær at komme rundt i. Vi skulle nok have sat os mere ind i, hvad byen har at byde på. Et hotel lidt væk fra det hele kan være en fordel og så benytte det gode transportnet Metro og tog byder på.

Fra stilhed til roderi

Efter tre rolige dage ved Moselen og tysk orden, kørte vi de cirka 300 km til Brussel, Belgien. Her ventede både overraskende, men også spændende oplevleser.

Lad det være sagt med det samme, når man kører i bil til store byer man ikke har været i før, så skal man bruge en GPS navigator, men men i mange byer kan trafikken reguleres alt efter tidspunkt og især sted, så da vi langfredag ved middagstid kom rimelig problemfrit midt ind i Brussels restaurant og -handelskvarter, så var der dømt kaos.

Så fandt vi plads

Vores Hotel, der var booket hjemmefra via FDM, lå centralt midt i byen(mere om det senere) og så ud som man kunne køre direkte til det, dog var markedspladsen rundt om indfaldsvejen spærret, da der var torvedag, men min opdatrede og spritnye GPS fattede ikke at jeg ikke kunne køre der, så vi kørte tre gange rundt om pladsen. Efter meget stress og tæt på at give op(belgier er IKKE høflige og forstående billister), forsøgte vi at køre ned i det helt store parkeringshus, det var en god ide.

Hvis du på nogen måde skal til det centrale Brussel, så tag parkeringshuset Grand Place/Grand Market, du kan komme rundt til alle seværdigheder og nå hovedbanen derfra, det koster en del, men spar dig selv for besværet med at køre rundt i Brussel og du kan parkere der ubegrænset(men det er dyrt).
Stilhed før stormen
Stilhed før stormen

Søvn er en by i ...

Endelig fandt vi vores hotel, to hundrede meter fra parkeringshus og chekkede tidligt ind. Det (Hotel Arleqein Floris)så fint ud og virkede ok, det ligger midt i det hele, hvilket så har to sider. Leder du efter et sjovt og meget varieret natteliv, så er det stedet, gå ikke i seng før efter seks om morgenen, for der slutter de fleste aktiviterer.

Desværre er vi mere til normalturisme og troede at vi skulle sove ved ellevetiden, efter en lang og spændende dag i byens butikker, store torve, og lækre restauranter. Desværre så flyttede livet fra byen stort set ind i vores værelse, med en fuldstændig sindsyg larm, fra alle de små spisesteder og turnerende værtshusgæster, spillestederne i nærheden lagde en god klangbund af aldrig sluttende musik(til ca klokken tre). Tro mig, vi er ikke sarte, men dette overgår alt hvad jeg tidligere har oplevet og det er ellers ikke småting.
Regnvåd morgen
Regnvåd morgen

Så tog vi hjem

Efter en nat med maks ti minutters sammenhængende søvn, besluttede vi at tage hjem en dag før tid. Vi spiste morgenmad tidligt på 7. etage, med en udsigt over en regnvåd by(se billede) og sagde så farvel, i receptionen var man ikke spor overrasket over vores tidlige exit.
Klokken ni var alle gået i seng
Klokken ni var alle gået i seng

Når enden er god

Vi skyndte os ned til parkeringshuset, betalte de ca 15 euro for små tyve timer! og kørte ud på den store indfaldsvej, der var fuldstændig tom..., turen ud var nem for både navigator og chauffør. De næste 800 km, tænkte vi lidt over oplevelsen og synes egentlig at det havde været en god dag i Brussel, trods mangel på søvn og stress ved ankomst.

Vi skulle nok have sat os mere ind i hvad byen(den centrale del) har at byde på og så beslutte om man vil bo midt i det hele, på godt og ondt, eller om et hotel lidt væk fra det hele også kan gøre det og så benytte det gode transportnet Metro og tog byder på.

Overnatninger, Transport
GPS, Hotelophold
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til Bruxelles

Hoteller i Bruxelles
Rejser til Bruxelles
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/koer-selv-tips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.