Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Belgien

Læs mere om rejser til Belgien

Ieper, Belgien
Rejsetips indsendt af:
Aksel Nielsen & Anne Ravn
Skanderborg
17. marts 2011

Ieper, Belgien

Vi havde tidligere besøgt Ieper eller Ypres - bynavnet staves på flere måder - og var fast besluttet på at besøge byen igen sidste sommer.
Det er en by med mange fine gamle huse, et stort torv, hvor også det store museum "In Flanders Field Museum" ligger. Museet har en meget informativ hjemmeside, som ud over at fortælle om museets mange aktiviteter også har link til byens turistinformation med gode brochurer (som kan downloades). Endvidere kan der downloades forskellige former for undervisningsmateriale. Da vi besøgte museet i sommeren 2010, var der en specialudstilling om kinesiske invandrere, der var kommet til Europa - og specielt til området ved Ypres - i forbindelse med 1. verdenskrig.
Hotel De Hollemeersch
Hotel De Hollemeersch

Hvor skal vi bo?

Der er mange og varierende muligheder for at finde overnatningsmuligheder i Ieper. Ved hjælp af gps-en tjekkede vi forskellige muligheder udenfor byen, og fandt frem til et hyggeligt gammelt hotel ca. 5 km udenfor Ieper. Hotellet - De Hollemeersch lå på en bakketop med god udsigt - lidt for sig selv i et landligt område. Det var ikke noget luksushotel, men der var en hyggelig stemning og venlige værtsfolk - og restaurantens udbud og kvalitet var fin. Personalet på hotellet bestod hovedsageligt af bedstemor, sønner, svigerdøtre og børnebørn. Da vi nød vores aftensmåltid, kom vi i en hyggelig snak med nogle ældre belgiere ved sidebordet, som fortalte, at hotellet var bygget af bedstefaderen til den nuværende ejerfamilie på hotellet, da han kom hjem fra 1. verdenskrig.
Krigsmonument i Ieper med navne på faldne
Krigsmonument i Ieper med navne på faldne

Interesse for Europa's historie

Hvis man interesserer for Europa's historie, er Ieper et interessant sted.

Byen - og dens mindesmærker - gør et stærkt indtryk.

Som nævnt ovenfor er In Flanders Fields' hjemmeside et godt udgangspunkt for at forberede sig på et besøg i byen, så tjek hjemmesiden - måske også for at se brochuren om overnatningsmuligheder.



Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/new-york/crowne-plaza-times-square-manhattan.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.