Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Brasilien

Læs mere om rejser til Brasilien

Fugle tur i Brasillien.
Rejsetips indsendt af:
benny jensen
Herrested, Fyn
5. jan. 2012

Fugle tur i Brasillien.

DAGBOG.

Mandag/Tirsdag d. 30-6 til1-7/ 2008

Så oprandt dagen, som vi havde set frem til, siden vi startede d. 06-11–2006 med de første forespørgsler på en tur til Brasilien.
Sonja og jeg tog bilen kl. 13,30 og kørte til Nyborg for at stå på toget til København, hvor vi skulle mødes med Erik og Inge, de var ankommet til Kastrup en time før os, for at det passede med diverse tog fra Jylland.
Turen til Paris, Charles De Gaulle, gik fint, dog i en noget larmende maskine.
De 3 timer vi havde her til at skifte fly, gik med at komme fra den ene gate til den anden så den lange ventetid vi havde forventet blev ikke til noget pga. størrelsen på lufthavnen. Nu var der 11 timers flyvning med aftensmad kl. 00,30 og morgenmad kl. 9,00 inden vi var fremme i Brasilien. Vi var i Sao Paulo, Brasilien, hvor vi havde et par timer til at skifte og få en længe tiltrængt smøg(!!). Derfra igen på en flyver til Manaus, hvor vi var kl. 13,30 lokal tid minus 6 timer på uret, på vej derop havde jeg et dobbeltsæde, så jeg fik nogle gode billeder bl. af hvor de to floder mødes.
Dog mangler vi på dette tidspunkt en kuffert, nemlig Inges som var forsvundet sporløst, dog var vi blevet lovet at den ville komme dagen efter.

Da vi var kommet på plads på Hotel Tropical Manaus, som skulle være et 5 * hotel, men nok kun var 3*, fik vi os et tiltrængt bad, da der var 32 grader i skyggen.
Vi var hurtigt ude og se området og blev straks meget imponeret af de mange ”stue” blomster der stod ud i den ”vilde” natur, bl. den Sonja har hjemme, her var det som bunddække i store mængder.
Vi så også de første fugle, som var Kiskadie ”Great Kiskadee”, en fluesnapper og Gulgumpet pungstær ”Yellow-rumped cacique”, samt et hav af (væver) reder der tilhørte fluesnapperne.
Det her bliver stort!.

Onsdag d. 2-7-2008

Vi stod op kl. 5,30 efter en god lang nats søvn. Inges kuffert skulle være på vej, (det var den dog ikke.)
Kl. 9,30 tog vi en taxi for at komme til havnen i Manaus, taxachaufføren troede dog han skulle være vores guide for dagen og kørte os rundt for at se alle de store ting i byen, så som operahuset, gamle huse, kirker mm. Men det var ikke det vi havde bestilt så han fik 50 brl (skal ganges med ca. 3,3 for at få det i Dkk), og tak for turen, som han ellers mente kostede 150,- og vi havde været så smarte at spørge på hotellet, hvor meget en taxa ca. kostede og fået at vide det kostede 40 brl til byen.
I havnen var der mange biler og de kørte som en dobbelt brækket arm, vel fremme i havnen gik vi rundt og så hvordan livet foregik med meget fattigdom, og en masse boder. Helt nede ved havnen var der bygget flere store haller, hvor de handlende (formentlig) har købt sig en bod og derfra kunne handle med fisk, frugt og grønt, der var også boder med mad, som vi dog ikke turde prøve (Sonja ville dog meget gerne have smagt noget af deres mad), da der mindst var 35 grader og det er vist ikke noget for en dansk mave.
Vi var tilbage på hotellet kl. 12,00 for at pakke de 5 kg bagage vi måtte tage med på båden. vi skulle med båden Clipper kl. 14,00.
Vi blev afhentet ved hotel, og personalet fra Clipper bar alt vores bagage for os (og Inges tager de altid, af en eller anden grund?)

Vi var 12 gæster på båden, som var en 3 etagers båd, øverst var der et soldæk, midten var: bar, spisested og to sovekabiner; Sonja og jeg i nr. 8, Inge og Erik på den anden side. I underetagen var der køkken samt sove kabiner til ialt 6 sæt mere. På båden var der ud over os et ægtepar fra Australien, far og søn fra Mexico, dog bosat i Californien og et ægtepar med to teenagedøtre fra Tyskland, som var bosat i Sao Paulo p.g.a. hans arbejde. Den familie håber jeg, vi kan holde kontakt med, da vi havde det hyggeligt de 4 dage.
Vi startede hele turen rundt på Amazonfloden lidt baglæns, for at vi kunne komme retur og hente Inges kuffert næste dag (som de denne gang var sikker på kom!!).
Så vi tog op ad floden, der kun falder 70m på den lange vej til havet, den er over 25 km på det bredeste sted, andre steder kan man kun komme på denne tid af året, da vandstanden falder 13 m i alt og det derfor er så lavvandet at selv små både støder på grund.
Kursen blev sat mod det sted, hvor vandene mødes, altså Rio Negro og Solimöes den anden store flod som flyder sammen med Rio Negro Det var mærkeligt at se så skarp en deling af vandene, men floden løber mere end en km før det beskidte vand fra Rio Negro og det mere klare vand fra Solimöes begynder at blande sig.
Allerede på vejen mod det sted hvor de to floder mødes, så vi de første delfiner, Gray Dolphin, som er den mindste af de to arter der findes i Amazonfloden.
De sprang lystigt og vi tog en masse billeder, kun få blev gode, for de bevæger sig så hurtigt og mest under vand, at de svære at fotografere.
Vi så også de første ara i luften over os, det var Ara Severas, derudover så vi Grårygget stødfisker ”Ringed kingfisher” (isfugl) og fisk samt en høg Puto ”Common potoo” og Stor puto ”Great potoo” – Stribet gøg ”Striped cuckoo” – Stor ani ”Greater ani” – Ravne grib ”Black vulture”, af ænder så vi Sortbuget træand ”Black-bellied whistling duck”, en blad fugl Jacana ”Wattled jacana”, en Kalothejre ”Capped heron”, en frø White-lined leaf frog og South American common toad, af sommerfugle så vi Brazillian morpho og Sulphur butterfly.
Da det blev mørkt, hvilket det gør kl. 18,00, var vi igen på floden, denne gang i en lille båd, hvor vi sad 2 og 2 med Hugo forrest, som den lysende guide han var, med over 30 års erfaring og en af de andre besætningsmedlemmer i den anden ende til at styre fart og retning. Hugo havde en evne til at spotte alt der var liv i og kunne finde en edderkop på 200m afstand, dog var det noget andet han have set i lyset af den meget kraftige lampe han havde med, men han ville ikke fortælle os hvad det var. Det samarbejde de to guider havde i den lille båd var imponerende, Hugo kørte hurtigt op og ned med lygten han brugte til at finde dyr med og straks drejede vi den vej mod det sted hvor Hugo havde set et eller andet, oftest var det et par øjne han spottede.
Vi så Spectacled caiman, høge i trækronerne og frøer. Dette kan kun blive en god tur, alle hyggede sig og var glade, dog var vi de eneste, der var her for at se fugle, vi var ret sikre på at de andre hovedsagelig var der for feriens skyld og for naturen.

Torsdag d. 3-7

Dagen starter kl. 5,15 med en tur i den lille båd gennem den tætte skov, vi så en abe med en unge på ryggen ”pippi abe” Common squirrel, 2 par lyserøde ara og en varan, og bare det at være et med naturen var et kæmpe oplevelse i sig selv, det at sejle inde midt Amazonjunglen og ikke ane om man nogen sinde kommer levende ud igen eller om man fare vild (men guiderne havde nok prøvet det før for vi fandt altid vej tilbage til båden ), igen så vi isfugle flyve i luften, de er nu kønne.
Senere var vi inde ved en restaurant på en af de mange små øer der ligger midt i Amazonfloden (disse restauranter er de steder hvor de store skibe der sejler med turister stopper for at spise og proviantere generelt i løbet af det cruise man kan tage på, på Amazonfloden)(”hotel”), på den lille ø så vi et dovendyr, det er et 2-tået dovendyr, det bevæger sig godt nok langsomt, man forstår lige pludselig navnet meget bedre når man har set det i den virkelige verden og ikke bare i film og lign. Her så vi de store åkander, der kan blive op til 1 m brede, den blomstre om natten og skulle være noget så smuk.
Vi så også et træ der kan blive op til 20 m bredt.
Tilbage på Clipper kl. 9,00 fik vi god morgenmad, som altid, med masser af frugt og frisk lavet juice af diverse frugter.
Nu var vi på vej mod Manaus igen, for at se om vi var så heldige, at Inges kuffert var kommet. Det var den. (Yes!)
Der så vi også den store handelsflåde.
Kursen var nu mod en indianerlandsby. Den lå på en ø hvor der boede 35 familier, det tidligere overhoved havde 12 børn, og der var 4 stammer i alt samlet på øen, de var blevet samlet på en ø efter at de steder de normalt levede var blevet fjernet og fordi det var vigtigt for regeringen at få disse mennesker uddannet og det var nemmere hvis man samlede dem på et sted.
Alle husene var bygget ca. 1 m over jorden, for at beskytte mod insekter og lignende.
Her viste Hugo os en frugt, som kan bruges til krigsmaling, Sonja og en af de tyske piger blev malet i ansigtet med de frø den har inden i, hvis man koger det først, bliver det permanent, hvilket havde rystet de første hvide mennesker, da de ikke forstod, at nogle kunne være så røde.
Vi så det sted hvor de bagte brød, og det var en opgave som hele byen hjalp til med, dog mest kvinderne, da mænd her ikke laver meget andet end børn.
De havde høns, moskus ænder, aber og hunde, som så noget udmarvet ud.
De snakkede et fælles sprog + portugisisk.
De var meget venlige. Vi kunne tage alle de fotos vi havde lyst til, mod at vi købte lidt i deres butik hvor alt var håndlavet. Her købte jeg en frugt lavet om til en servietholder, Sonja købte en grydeske i noget mørkt rødt træ.
(Så lidt skal der til,)Børnene forstod at underholde sig selv alt de skulle bruge var en 1½ tom cola flaske, som de brugte som en bobslæde ned af bakken, de fik løn fra regeringen, mod at de blev og holdte kulturen i live.
Om aften var vi igen på floden, men da der var optræk til regn, så vi kun 3 fugle, men hørte en del aber, brøleaber de kan høres 3 km væk, så vi så dem ikke.
Om aften på båden fik vi prøvet den lokale drink, Caipirinha (lime-sukker-isterninger og sprut, den er god.) Max 2 pr aften, sagde tyskeren.

Fredag d. 4-7

Igen op kl. 5 for at tage på floden i den lille båd, med da det begyndte at regne var der igen kun få fugle, så vi tog tilbage til super morgenmad. Kl. 7,00
Fra 9 til 11,00 var vi i regnskoven, og der var det, vi kunne høre det begyndte at regne, men der gik ca. 20 min. før det kom ned til os, det var dejligt varmt, så det var kun kameraet der fik regnfrakke på, vi så dog en del, forskellige frøer, orme og Hugo prøvede at lokke en tarantel frem, men det var den ikke meget for. Vi så et jerntræ som er 80 år om at blive 40 cm. i diameter, og jeg fik en lille stump med hjem fra et træ vi fandt som var væltet selvom det godt nok to Hugo 10 min eller mere at få slået et stykke løst med hans ”lille” machete, og en stump af et nelliketræ, det lugtede stadig 3 uger efter. Hugo viste os også et gummi træ, et slag med machete og der kom gummi, som han kunne lave til en lille kugle. Glade og gennemblødt tog vi retur til Clipper. ”Tag en pause” sagde Hugo ”i eftermiddag skal I se ara.”
Ganske som han havde sagt så ved 3 tiden, så vi vores første blågule ara(!!), det kan ikke blive større end at se denne fugl i det fri, og vi så flere af dem, dog altid parvis. Det er meget generelt for alle ara.
Senere igen i båden og sejlede vi ind i en National park, hvor kun ganske få har tilladelse til at komme. Her er meget uberørt og helt vildt skønt, det skal ses(!!), det kan ikke forklares. Men prøver dog alligevel for de der ikke har været i Brasilien, det var smuk grønt, virkelig uberørt, og man kunne mærke på de forskellige dyrearter vi så (mest fugle) at de ikke var vant til at der kom mennesker der jagede dem da de ikke på samme måde flygtede når vi kom tæt på. Hele floden var meget idyllisk men denne del af floden virkede om muligt endnu mere idyllisk.
Her skulle vi også prøve at fiske bl.a. efter pirat fisk, som også lykkedes og Inge fik den største af alle på krogen, nemlig Hugo, da han trak i linen, så hun var ved at falde ud af båden af bare forskrækkelse, det var et fedt syn, og de hyggede sig de to, selv om de ikke kunne snakke sammen da Inge ikke kan snakke engelsk og Hugo ikke kan dansk (lidt for dårligt af ham men sådan er det jo!).
Lørdag d. 5-7

Sidste dag på Clipper. Tiden går hurtigt, da det bare er den ene store oplevelse efter den anden.
Op kl. 5,15 skulle på båden, men der blev lavet lidt om, da der var nogen som skulle nå et fly.
Så det blev kun 1½ time denne gang.
Så dog en del hejre, Snehejre ”Snowy egret” – Kalothejre”Capped heron”,
Herefter skulle vi aflevere dem fra Tyskland på en flodlodge, håber de lader høre fra sig.
Turen har været på 200-250 km med en fart på 7-8 knob, 4 helt uforglemmelig dage med højt humør og godt selskab.
Vi så følgende fugle, på floden og bifloder:
Gråhalset hønserikse ”Grey-necked wood-rail” – Sortbuget træand ”Black-bellied whistling duck” - Savannavåge ”Savanna hawk” – Lys caraacaara ”Yellow-headed caracara” – Blåhovede pionus – venesuela amazoner – fastiva amazone – Stribet gøg ”striped cuckoo” – Hvidbræmmet svale ”White-winged swallow” – Rødnæbbet tokan ”Cuvier´s toucan” – Brunstrubet kardinal ”Red-capped cardinal” – Pink river dolphin , det var noget af det vi så på floden og mange af dem flere gange og amazoner i store flokke.

Fra kl. 10,30 var vi igen på hotel Manaus, hvor vi fik et varmt bad, da det på båden kun var koldt vand (og hvis det ikke skal være løgn så var det flodvand vi tog bad i så det kan godt være at vi blev våde men ligefrem rene blev vi ikke!). Erik og jeg gik en tur, mens pigerne skulle have massage. Vi fik et par øl ved en pige ved en bar, der var utrolig klog at se på(smuk) så det var hygge for alle pengene.

Søndag d. 6-7

I dag skulle vi bare have til at gå, da vi skulle pakke, for senere at tage flyet til Iguacu, så vi gik en tur ud og nød det dejlige vejr, vi fandt en lille vej hvor det ikke så ud som om der kom så mange mennesker og besluttede os for at gå op der, her så vi et lille firben og vi prøvede flere gange at komme tæt på det men til alles skuffelse var det så hurtigt at vi ofte først opdagede det når vi var ved at træde på det og så var det allerede væk igen. Ude på vejen der var en strøm af mennesker der gik og kørte forbi det hotel vi boede ved, så vi måtte da finde ud af hvor alle de mennesker strømmede hen, så vi gik med, vel et par km. Det vi kom til var et sted hvor folk tog på picnic med deres medbragte mad, her tog de en båd ud til, ja det ved jeg ikke, men der var godt nok mange mennesker, og som altid masser af musik og flere steder hvor man kan købe mad og drikkelse.
Det så ud som noget der virkeligt trak mange til og vi hygge da også ved bare at gå rundt og se hvordan livet blandt de lidt dårlige stillede var, efter en øl og en pose ristede bananer med salt (man kunne også få dem med sukker men det prøvede vi ikke), som smagte lidt som franskekartofler, gik vi igen den anden vej, mens stadig flere kom mod os.
Vel tilbage på Hotellet skulle vi til at gøre os klar, da flyet skulle lette kl. 15,55 og der var jo lidt køre tid til lufthavnen, så kl. 13,30 kom de og hentede os.
Først fra Manaus til Sao Paulo og så til Iguacu hvor vi lande kl. 1,35 for igen at blive mødt af en frisk og glad guide, som havde en chauffør med og vi kørte til Hotel Recanto Park og nu var kl. blevet ca. 4,30 og vi sov til kl. 8,00

Mandag 7-7

Ciro, vores guide, forslog at vi, hvis vi havde lyst, startede kl. 11,00 for at få mest ud af dagen
Jeg ville ud og flyve i helikopter over vandfaldet, som består af 275 floder der løber sammen til et mega stort fald på 72 m og fordelt over 2,5 km.
Vi kom afsted efter en gang morgenmad, igen var der alt hvad hjertet kunne begære!!
Vi kørte dog først forbi et apotek, da Inge havde nogle væskende sår på bagsiden af benet, her fik hun noget til at smøre med og nogle piller. Det var formentlig en larve der havde rørt hende og lavet brandmærker. Det hjalp og godt for det, da det ellers kunne havde ødelagt resten af turen for hende (og os andre).
Så skulle vi op og flyve - 580 kr. for ca. 10 min flyvetur. Det syntes Sonja var for dyrt, men hvad har man så sin far med for, så Erik, Sonja og jeg kom op og så hvor stort vandfaldet egentligt var, og det var stort, det tog kun 10 min, men det var godt vi gjorde det.
Så skulle vi se faldet fra den Brasilianske side, ca. 900m gik vi op og ned, Ciro viste os en masse om planter og de dyr der var i området, så det var en fornøjelse at gå de par timer, hvor vi også så næsebjørne, som vi skulle passe lidt på, da de tror at alt kan spises, og de derudover har hundegalskab så man skulle passe på ikke at blive bidt.
Der var også en masse blomster såsom orkidéer i alle afskygninger, den ene smukkere end den anden.
Herfra gik det mod fugleparken Parque das Aves. En park på ca. 6 ha og mere end 900 fugle fra 150 arter. Her kunne vi godt have brugt en time mere, men da Ciro ikke var helt klar på at vi var fuglefanatiker(!), havde han afsat for lidt tid, men sådan er det.
Resten af dagen fra 17,30 brugte vi på hotellet med hygge og lidt øl, senere fik vi buffet og det er bare god mad man spiser derovre (ca.30 brl. for buffet) der var noget for alle, fisk, kylling, okse- og svinekød og alt hvad hjertet begærer af tilbehør plus en masse lækre desserter.

Tirsdag d. 8-8

Vi skulle til Argentina, for at se Foz do Iguacu fra den anden side og den national park som vandfaldet lå i, og turen var ca. 8 km af diverse broer og gangstier, det var endnu smukkere fra denne side, og man forstod godt hvorfor de anbefaler at se det fra begge sider.
Vi skulle med tog noget af vejen før vi kom til selv vandfaldet. Inde i Nationalparken, sad en et benet mand og lavede ting i træ, det måtte jeg have noget af, ud af træet lavede han ansigter, træet fik han fra folk fra lokalsamfundet som kom og forærede ham og det var den måde han tjente til dagen og vejen.
Ellers var der indianere der solgt tasker og andre ting til os turister, jeg købte her en taske til Vita og Sonja købte en lidt større taske til sig selv, og fik oven i købet en lille ”pung” med til småmønter og lign.
Midt på dagen kom vi til et stort buffethus, hvor Sonja gav mad, det kostede ca. 322,- for 4 personer, men så var det også med alt og lidt til, af hvad vi kunne ønske os. Ciro spiste ikke sammen med os da han så ikke fik sin mad gratis, så han spiste sammen med de andre guider.
Så kørte vi i lastbil gennem en urskov med en anden guide, for at komme til det sted hvor vi skulle med speedbåd på ad floden. Her fik vi udleveret en regntæt taske og så gik det ellers i fuld fart op ad floden, der var meget strøm så nogle gange var båden helt omme på siden, eller sådan føltes det, skægt, det føltes også til tider som om bunden var ved at blive smadret når den ramte bølgerne på vandfaldet. Afslutningsvis fik vi besked på at gemme alt væk, der ikke kunne tåle vand, da vi nu skulle ind under vandfaldet. Det var vådt og lidt koldt, men igen en god oplevelse. Og Inge og Sonja morede sig kosteligt og var ved at ”dø” af grin.
Fra bunden af floden og op var der 400 trin til toppen hvor den reelle sti var, det er sku mange og jeg fik pulsen op. Jeg var dog ikke den eneste der sagde som en blæsebælg, da vi kom op.
Før vi skulle køre hjem, var vi inde og se stenting, bl. et bord til 148,000 brl. Det var pænt, men det var nu for dyrt. De ville gerne se, om de kunne lave en bedre pris, men jeg sagde det kunne være det samme, haha.

Onsdag 9-7

I dag havde vi egentligt en fridag, vi 3 gamle vil gerne ud og se et vand-kraftværk, Sonja har brug for lidt tid for sig selv, og sove lidt længe.
Ciro komme igen og hentede os og tog med ud til Itaipu, som er det 2. største kraftværk i verden. Det er et imponerende bygningsværk som har taget over 10 år at bygge. Vi fik en tur rundt ude og inde.
Da vi skulle køre retur spurgte Ciro, om vi ville køres ned til et indkøbscenter. Det ville vi gerne, med hvad med Sonja? Ja, det var ikke noget problem, vi ventede da bare til hun var klar, det er service der vil noget. Og sådan var han bare generelt, der var ingen smalle steder med ham.
Sonja sad ved poolen og hun blev hurtig klar, og vi kom afsted til et kun 6 uger gammelt center, men der var nu ikke så meget at se har man været i et indkøbscenter har man set dem alle, og det gælder også for Brasilien, men på 3 sal var der kun spisesteder, med pizza, italiensk, burger, kinesisk osv. og i midten var der så borde, så vi valgte lidt forskelligt og spiste sammen som vi plejer, med hygge og grin.
Vi var også på jagt efter blomsterfrø til at tage med hjem, men fandt ingen, kom dog forbi en dyrehandel, eller kald det hvad du vil, med undulater til 25,- stk og kanariefugle til 200,- blot fordi de kan fløjte.
De havde også små hundehvalpe i meget små bure til 500,- stk der er en verden til forskel på hvordan de har forretninger i forhold til os.
Resten af dagen lå vi ved poolen og Erik og jeg gik en tur, for at se om vi kunne finde kolibrier igen, men der var ingen, de er nu også meget små.
Om natten kl. 04,00 tog vi mod Pantanal, det bliver nu spændende at se om det er så meget bedre end det vi har set, men det siger alle.
Iguacu havde ikke mindre end 200 hoteller med ca. 1,8 mil. udenlandske turister + alle de turister fra Brasilien.

Torsdag d. 10-7

Ud af flyet i Campo Grande kl. 9,40 og på vej fra flyet til ankomst hal, så Erik og Inge de første 3 blågule ara, i øvrigt de eneste 3 vi så her.
En sød pige tog glad i mod os og jeg ville gerne have en smøg før vi kørte men ude var der 37 grader så det var sku varmt at stå der og vi havde jo godt med tøj på for de bruger ikke mange penge på varme i flyene havde vi erfaret, nu skulle vi køre 300 km mod Pantanal, verdens største vådområde ca. 5 gange så stort som Danmark, Her er det muligt at se op mod 1200 fugle arter og 175 fiske arter (Europa har til sammenligning 200 fugle arter). De veje de har her skulle man ikke byde en dansker, der var flere huller end der var asfalt, det var lige før deres grus vej er bedre at køre på. På vej der ud så vi træhuse/hytte, ikke ret pænt, men sådan lever de, det er staten der bygger de fleste men de ”glemmer” oftest at bygge dem færdige, det så i hvert fald sådan ud.
De sidste 36 km kørte vi på grusvej før vi nåede farmen, som er på 53,000 ha og de laver oksekød af tyre som de havde ca. 30,000 stk. af.
Men allerede her så vi de første Hyacinter ara og caimaner (alligator) 100 vis af hejre, rovfugle osv.
Refugio Ecologico Caiman bestod af 3 lodge hvor vi skulle bo i Cordilheira lodge som har plads til 12 personer, det var ud over os 4, en Engelsk familie på 4 personer, et sæt fra Australien og 2 ”mærkelig” fra Amerika.
Vi ankommer kl. ca. 13,30 og fik en tår saft og lidt kage, lækkert.
Vi blev anvist hvor vi skulle bo, og det var med en lille terrasse ud mod en sø (vandhul), med en del dyr i, men inden for en ½ time har vi hørt ara, vi blæser om på den anden side for at se om vi kan se den, der var 2 Hyacinter, ALLEREDE, det var helt vildt, guiden griner og siger ”er i allerede på fugle jagt”, oh ja det var vi, men kort tid efter komme de om på den anden side og slog sig ned 100 m fra hytten og gik og ledte efter noget at spise i græsset, det her kan godt gå hen og blive mega stort når vi har set så meget på så kort tid.
Kl. 16,00 skulle vi på vores første tur, og der blev ringet med klokken, det gjorde de hver gang der var noget vi skulle, som at være i skole igen. Og NØJ hvor var vi træt af den klokke til sidst, vi følte os virkelig som en flok børn.
Det blev til en gå tur op ad grusvejen og der var da også lidt at se, men ved hytten så vi flere hyacinter, maximilian pionus havde et træ på den store terrasse hvor de spiste frugt, så meget at vi gik i frugt affald som klistrede helt vildt, Rødhovedet kardinal, nanday, hvin ænder, + masser af vade fugle så som:
Kohejre ”Cattle egret”- Sølvhejre ”Great egret” – Cocoihejre ”Cocoi heron” – Pibehejre ”Whistling heron” – Rødhalset tigerhejre ”Rufescent tiger heron” – Jabiru stork, var blot nogle af de mange fugle der hele tiden var ved søen.
Før vi skulle spise så vi en stor myresluger i skovkanten.
Så blev det tid at spise, og igen var det meget god mad, og jeg kunne lide det meste.
Vi sluttede af med en aften tur, men det kunne nu være det samme, vi har jo været med Hugo, så det er ikke nemt at imponere os, med nogle få fugle og en ræv, i lampeskær, vi så dog en Spraglet natravn ”Pauraque”- nat høg.

Fredag d. 11-7

Op kl. 4,45 (1 time for tidligt) fordi jeg ikke havde fået stillet mobilen, som i øvrigt var helt uden signal i hele Pantanal.
Men så havde jeg god tid til at se og høre naturen vågne, en sjov ting er, at her køre solen jo den anden vej rundt, da vi er på den anden side af ækvator.
Klokke ringe igen kl. 7,15 hvor vi tog på safari tur rundt på farmen i lastbil.
Denne gang så vi vildsvin ”Collared peccary” og ”White-lipped peccary” samt alle 3 slags rådyr – ”Pampas deer”, ”Red brocket deer” samt ”Marsh deer”, ræve ”Crab-eating fox” og Næsebjørn ”South american coati”.
Vi så verdens største stork Jabiru stork med 2 unger i reden, Emu og Capybara, før vi kom til det sted, hvor dagen hoved attraktion var.
Vi skulle ud og ride. Her var et lille hus og rundt om gik der heste, og små grise havde de også i baghaven, bag huset var der nogle træer, i dem var der i 100 vis af munkeparakitter og Nanday parakitter, det var flot at se, men jeg kunne forstille mig at det kan være lidt irriterende med den larm i haven,
Rideturen varede et par timer og det gik i roligt tempo, næsten for roligt syntes Sonja, da hendes hest ikke ville gå, da den havde fået monteret bidslet forkert, ellers var det er rigtig fin tur, det var dog næsten umuligt at tage foto på ryggen af en hest, men den stilhed, man bevæger sig rundt med, gør at man er et med naturen, for min skyld kunne vi godt havde tage en tur mere. Inge var dog til at starte med ikke særlig vild med tanken om at skulle ride, men selv hun så ud til at nyde det til sidst.
Så blev det middag, og alle holder siesta, da det var alt for varmt til at lave noget, kun omkring 32 grader, men vi holdte pause i og ved poolen.
Klokken ringer igen og nu er der kaffe, saft og kage før vi skal ud og sejle i kano, 2 og 2 får vi en kano så vi kan sejle lidt rundt og se fugle livet langs skov kanten, det var dog tæt på at blive et helvede for mig, da jeg havde glemt mit nyrebælte, og fik meget ondt i ryggen, i øvrigt første og eneste gang der var problemer med den, men jeg havde heldigvis Sonja og hun tog det store slæb og vi kom både frem og tilbage, nu var det også næsten mørkt.
Efter vi igen havde spist godt, var det muligt at tage på en aften tur, det var der ikke mange der havde lyst til, men vi 3 gamle og de 2 ”dumme” fra Amerika ville ud og se, men igen, det var ikke nogen stor oplevelse, vi prøvede om vi kunne lokke Jaguaren frem, med et rør med en stål pind i og så en klud, der kunne sige som var det en anden der forsvarede sit område, men det gav ikke noget, 14 dage før havde de dog set den, og de mener at der er ca. 40 af dem i området.
Hjem og nu skulle vi have noget at drikke troede vi, men alle var gået i seng, så Erik og jeg lavede noget kaffe på min medbragte kande og det var da også hyggeligt, men det er nu en søvnig flok.

Lørdag d. 12-7

Morgen tur, hvor fuglene nærmest stod i kø for at blive fotograferet, 8 hyacinter, der gik på jorden og hygge sig,
Maguari stork, Grøn ibis ”Green ibis”, Blygrå ibis ”Plumbeous ibis”, Brunnakket ibis ”Buff-necked ibis”, Brun ibis ”Bare-faced ibis”, Riksetrane ”Limpkin”, Sorthalset chaja ”Southern screamer”, Nandu ”Greater rhea”, Sortnakket stylteløber ”Black-necked stilt”, Vibe ”Pied lapwing”, Sydvibe ”Southern lapwing”, Chaco chachalace, Nøgenmasket hokko ”Bare-faced curassow”, Stor gulhovedet grib ”Greater-yellow-headed vulture”, Tranehøg ”Crane hawk”, Tandglente ”Double-toothed kite”, Amerikansk tårnfalk ”American kestrel”, Fiskevåge ”Black-collared hawk”, Tyknæbbet våge ”Roadside hawk”, Stor sortvåge ”Great black hawk”, Stor caracara ”Crested caracara”, Smalnæbsparakit ”Cobalt-winged parakit”, Canary wingede parakit, nanday, munke, Guira ”Guira cuckoo”, Indisk kirkeugle ”Burrowing owl”, Spraglet natravn ”Pauraque”, Nacunda nathøg ”Nacunda nighthawk”, Brunbrystet svale ”brown-chested martin”, Swallow- tailed- hummingbird, Kløfthalet skovnymfe ”Fork-tailed woodnymph”, Hvidhalset dovenfugl ”White-necked puffbird”, Kæmpetukan ”Toco toucan”, Hvid spætte ”White woodpecker”, Stribet sortspætte ”Lineated woodpecker”, Sortplettet guldspætte ”Spot-breasted woodpecker”, Rødbåndet jaguarspætte ”Pale-crested woodpecker”, Gulstrubet trækryber ”Buff-throated woodcreeper”, Lysbenet ovnfugl ”Pale-legged hornero”, Rødpandet tornfugl ”Rufous-fronted thornbird”, Kvægtyran ”Cattle tyrant”, Rubintyran ”Vermilion flycatcher”,
Sortrygget vandtyran ”Black-backed water tyrant”, Trupial ”Troupial”, Grå kardinal ”Red-crested cardinal”, Safran finke ”Saffron-yellow finch”, Bæltedyr ”Nine-bande armadillo”, Stor myresluger ”Giant anteater”, Flagermus ”Black myotis”, Brøleabe ”Black howler monkey”, var blot nogle af de mange dyr/fugle i den bog jeg havde med, hvilket var en god ide, da det ellers havde været helt umuligt at huske så mange, efter bare nogle få dage,
Det var også dagen hvor Sonja så sine ønske fugl, munke parakit (Sid), tæt på i flok og ved reden som var pæn stor.
Nu skulle vi til grill fest sammen med de 2 andre lodge, her blev der grillet kød på grene og så gik de rundt og skar en luns af til os, og der var igen masser af tilbehør og naturligvis masser af frugt og god kage, på gå turen der til så vi en jord ugle, sød lille fætter.
Så kørte vi hjem og holdte lidt siesta, før vi skulle på en sidste gå tur i den nærliggende skov, hvem var det lige der havde glemt at få et ekstra batteri med, skovl, nå der var nu ikke så meget at se på denne tur, men der blev snakket lidt og måske lidt for meget, efter forskellige meninger, ha ha.
Her skulle det også have forgået med lange bukser og myggespray, men det gjorde vi nu som det passede os, og der var da heller ikke nogen der blev stukket mere end normalt, men da vi kom hjem fik vi besked på at tage et langt varmt bad for at være sikker på at der ikke var tæger på os og vores tøj skulle vi lægge ud så de evt. kunne rende af.
Om aften skulle vi igen køre en tur, men denne gang var der ingen, der ville med, han kunne jo intet finde alligevel, så det blev en hygge aften, med drinks og fælles snak, i øvrigt første gang, der var det i Pantanal.

Søndag d. 13-7

I dag stod vi ekstra tidligt op da Sonja og jeg har købt en ”fuglekigge tur”, kun os to med en guide.
Kl. er 5,00 og vi får lidt morgen mad, så vi kl. 6,00 kan blive kørt op til hoved lodge hvor vores guide venter, en fin fyr der er født og opvokset på farmen..
Vi havde sagt at vi manglede at se den mørkerøde ara og ville gerne have nogle billeder af den blåpandet amazone, nu var det bare at håbe.
Vi havde ikke gået længe før vi så de første fugle, og det var tydeligt at den fyr vidste hvad han snakkede om, og hvordan jeg skulle stå for at få de bedste billeder.
Der var en der var to og snart var der flere, Hyacinter der fløj rundt, men han sagde bare vent lidt så kommer der endnu flere, wawwwwww.
De blåpandet sad snart så vi kunne tage gode billeder, og ved hegnet gik munke og nanday og ledte efter frø m.m. i græsset.
Nu blev det helt vildt, et træ med 6 hyacinter i og vi gik stille frem mod det, stansede vel ca. 50 m fra og de så os ikke, eller var bare ikke på virket af os, de tog flere ture rundt om træet og det er et syn for guder, at se dem flyve så frit, der var 6 men der kom to mere og to mere, for til sidst at kunne tælle 20 stk, selv guide var berørt, det var ikke ofte der var så mange på en gang. Måden hvorpå han kaldte dem hen var via en Ipod hvorpå der lå mange forskellige kald fra forskellige fugle, når han så ønskede at få hyacinten hen til os afspillede han bare deres kald og så kom de flyvende og satte sig i det nærmeste træ. Vi kunne have stået der endnu, men efter nogen tid, hvem tæller, begyndte de at flyve igen og også her 2 og 2 .
Der sad en lille sort/hvis fugl den er smuk, en Sortrygget tyran ”Black-backed water-tyran”.
Og bag ved os sad en Amerikansk tårnfalk ”American kestrel” og spiste noget af en slange.
Vi så termitbo næsten lige så høje som Sonja
Se der – en spætte, skulle til at tage et billede, med så sagde guiden det er bedre i det træ for dig så du får det rigtige lys, og han tog en mp3 afspiller frem, spillede en spætte sang og vupti sad der 2 spætter i det andet træ og kiggede som om de ville se den ”anden” Stribet sortspætte ”Lineated woodpecker”.
På en gren sad en lille brun fugl Rødpandet tornfugl ”Rufous-fronted thornbird” ved sin rede som ser ud som et terimitbo, den bliver dog også kaldet ”ovenbirds” fordi deres reder ligner en lille ovn, men den er lavet som vi kender svaler dog med åbning langs grenen.
På marken var en parakit, den var lidt langt væk, så vi prøvede om vi kunne komme tætter på men den var sky, det er en halvmåne parakit.
Pludselig stoppede han op, hør? Vi hørte og så intet, men så kom den, måske 5 km ude en mørkerød ara, alene flyvende mod os, men dog aldrig så tæt på at det var rigtigt godt, men vi havde set den, men hvordan kunne han høre den, det er stadig en gåde. Dette bevidste bare for os hvor god han egentlig var til sit job.
Vi så gulnakket ara i luften, men pludselig stod der en kolibri Kløfthalet skovnymfe ”Fork-tailed woodnymph”, kun 1½ m fra Sonja, vi stod som lammet, for at nyde det syn, som jo nok kun varede det halve af, hvad det føltes som, også her kunne guiden få den frem ved at sige lyde denne gang ikke som en anden af sammen art men som dens værste fjende.
Turen havde varet ca. 3½ time og vi havde gået 3 km.
Men denne dag vil står som noget af det største jeg har oplevet og så sammen med Sonja, det er bare så skønt at skulle afslutte denne fantastiske tur, med en så god guide, havde han da bare været med os de andre dage, frem for den ”grønne” Leo.
Mens vi ventede på vores transport tilbage til lodgen kom de og sagde der er en hyacint i træet bag huset, 3m max oppe i træet, ved at spise frugt, tillige med var der lige et bæltedyr der var blevet tørstig, og drak af en utæt vandhane.
Vel hjemme på lodgen skulle vi have et bad og så pakket det sidste før det var spise tid.
Vi blev afhentet af en lokal og han kørte os til lufthavnen, dog måtte vi bede ham om at stoppe så vi kunne betale vores drinks m.m. Men det var også et problem, de havde ikke meget styr på deres regninger, så vi slap meget billigt, så kunne vi da gøre et hold ved et butik og tankanlæg, her var det faktisk sidste mulighed for at få fyret nogle penge af.
Kl.18,30 skulle vi igen med fly fra Campo Grande mod Sao Paulo, måske surt, men vi er nu fyldt helt op med oplevelser, der kan blive svært at slå.

Mandag d. 14-7

Ja dagen gik med at komme hjem, dog uden kuffert, som vi først fik 2 dage efter.
Kl. 22,30 kunne Sonja og jeg glade hoppe af toget, for at mødes med Vita som stod og ventede. Erik og Inge måtte fortsætte et par timer endnu før de var hjemme.
En stor tak skal lyde til jer alle 3, det er dejligt at tænke på den store oplevelse som vi har fået sammen, det havde ikke været det samme uden jer.
Der skal også lyde en Stor tak til Vita, at du sagde ja til at være alene, og lade mig og Sonja få den oplevelse.
Året hvor Brian og Anja passede fugle så godt at det blev til unger ved de blågule for første gang..

En god ide, er at tage en fugle bog med på en tur som denne, vi så over 1000 forskellige og det kan man slet ikke huske hvad og hvor medmindre man kan krydse dem af, efter hånden.

Turen er lavet i samarbejde med Hannibal & Marco Polo, som har haft kontakten med de guider i Brasilien, men hvor Sonja og jeg har kommet med forslag til hvor og hvad vi ville se, så en tur vi selv har sammensat med hjælp fra Lene ved Marco Polo også til hende skal der lyde en stor tak og mange ros, havde det ikke været for hendes fantastiske evner til at skaffe os de enormt gode guider ville der være mange ting vi var gået glip af (tror vi)
Prisen er 24.200,- plus mad på diverse hoteller.

Benny d. 8-8 - 2008
2500 billeder, dog reduceret til 1700 + 500 fra Erik

Fugle tur i Brasillien.

Aktiviteter
Fugleliv, Udflugter
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/norge/gaustablikk/gaustablikk-for-alle-aldre-og-alle-niveauer.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.