Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Nessebar

Der er flere gamle byer spredt langs Bulgariens Sortehavskyst, men den absolut mest seværdige er Nessebar, der er en af de ældste bosættelser i Europa. Hele byen er bevaret som et levende museum, og de smalle, labyrintiske, brostensbelagte gader er et uendeligt fascinerende sted at gå en tur. Overalt ligger monumenter fra alle stadier af byens historie. Her er rester af romerske mure, gamle byzantinske og ortodokse kirker og hundredvis af gamle huse.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Gå en tur i Nessebars krogede gader

Det er fascinerende at gå en tur rundt på den farverige halvø. Her er hundreder af gamle huse, og de lokale restauranter byder på frisk fisk og skalddyr og kølig bulgarsk hvidvin.
Det arkæologiske museum

Det arkæologiske museum

Nessebar har et flot, arkæologisk museum, som bl.a. udstiller ældgamle ortodokse ikoner og ikke mindst nogle smukke guldsmykker fra oldtiden.

Havn

Havn
Havnen i Nessebar er lille, og derfor er det ikke muligt for de større krydstogtskibe at lægge til kaj. Gæsterne sejles derfor til kaj i de mindre tenderbåde, som lægger til ca. 10 minutters gang til centrum i den lille by.

Klima

Klimaet i Nessebar er svagt kontinentalt med et strejf af indflydelse fra middelhavsklimaet. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen om dagen på 28-30 grader.

Forskellen på temperaturen nat og dag svinger sjældent mere end 3 grader. Desuden sikrer den konstante brise fra havet, at luften ikke bliver for hed om sommeren.
Denne side er udskrevet d. 30. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/tilbud-surfers-paradise-og-regnskov-med-familie-og-venner-australien-og-new-zealand.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.