Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Bulgarien

Rejser til Sofia

Rejs med FDM travel til Sofia. Vi har nogle dejlige centrale hoteller til suveræne priser med virkelig høj kundetilfredshed. Book din rejse til Sofia og bliv overrasket over en storby i rivende udvikling.

Sofia – en charmerende overraskelse

Du har sikkert ikke hørt særlig meget om Sofia i forhold til Europas øvrige hovedstæder. Det er en skam. Rejser du til Sofia i Bulgarien, bliver du nemlig helt sikkert positivt overrasket. Det er en dejlig by med en forbavsende lang historie, der gemmer sig mellem de mere moderne monumenter. Du kan gå på opdagelse blandt de mange seværdigheder, der omfatter alt fra spændende museer, gallerier til en sjov forlystelsespark for børnene. Det meste er inden for gåafstand.
Vil du ud og shoppe, har du en masse at vælge mellem. Der er alt fra de kendte mærkevareforretninger, markeder, små boder til gadehandlere, der prøver at tjene en ekstra skilling ved at sælge en spand kartofler eller andet godt. Sofia har også et farverigt natteliv med utallige natklubber, koncerter, trendy cafeer, pubber, mehani (traditionelle kroer) og restauranter. Trænger du til lidt afveksling ligger Vitosha-bjergkæden lige syd for Sofia. På ingen tid kan du være oppe i bjergene og nyde den friske luft, mens du vandrer eller måske tager en tur på mountainbike.
Alexander Nevski-katedralen

Alexander Nevski-katedralen

Den enorme Alexander Nevski-katedral er Sofias vartegn, som du næsten ikke kan undgå at få øje på. Det er en af verdens største ortodokse kirker med plads til mere end 7.000 mennesker. Selve bygningen er meget særpræget med en stor gylden kuppel på toppen. Giv dig lidt tid til at studere den og du vil sikkert sætte mere og mere pris på den.

Byparken – en lille oase midt i Sofia

Byparken i Sofia er ikke særlig stor, men en herlig lille grøn plet midt i byen. Der ligger nogle cafeer omkring parken, hvorfra du i ro og mag kan kigge på livets gang i Sofia. Der er travle forretningsmænd og kvinder, der løber stærkt med den uundværlige mobiltelefon. Som diametral modsætning sidder nogle ældre herrer og hygger sig med et spil skak. Hvis du får øje på en stor smuk rosafarvet bygning, er det Bulgariens nationalteater, Ivan Vazovs Nationalteater.
Legends Hotel
Se mere og bestil her

Nationalmuseet – Bulgariens historie samlet ét sted

Er du interesseret i Bulgariens historie? Så får du et godt overblik, hvis du besøger Nationalmuseet i Sofia. Museet er fra 1973 og et af de største historiske museer i
Balkan-landene.
Læs mere om Nationalmuseet her
Den russuiske kirke i Sofia

2 populære kirker

  • Skt. Sofia kirken er fra 500 - 600-tallet og den ældste ortodokse kirke i Sofia. Det er denne kirke, som byen Sofia formentlig blev opkaldt efter.
  • Den russiske kirke er nok en af Sofias absolut smukkeste. Sæt dig ned, nyd roen og studer den fabelagtige udsmykning og de mange fra alle samfundsklasser, der besøger kirken.
Marked i Sofia

Markeder i Sofia

Rejser du til udlandet, er det altid en oplevelse at komme på et lokalt marked. Du er så heldig, at Sofia har flere at byde på. Du kan fx starte med den store markedshal, en smukt renoveret bygning fra 1909. Der finder du alle Bulgariens specialiteter og flere spisesteder. Det er et farverigt skue. Så kan du fortsætte til kvindernes marked, hvor landmænd- og koner sælger ud af dagens høst af frugt og grønt.

Der er også boder med alt fra tøj, krukker til udtjente dele til gamle biler. Der er stadig noget tilbage af den gamle stemning. Mangler du en bog til din rejse eller måske en guidebog, så skal du besøge bogmarkedet i Sofia. Du kommer til markedet, hvis du går ud af Graf Ignatiev gaden. Der er et livligt forretningsliv med butikker og frugt- og grøntmarkeder. I området tæt på Alexander Nevski-katedralen ligger små markeder med kunst, antikke lækkerier og smukke religiøse ikoner.

Transport i Sofia

Det er nemt at komme rundt i Sofia. Der er både undergrundsbane, busser og minibusser. De fleste rejsende vælger taxa, da det er utroligt billigt og afstandene som regel er korte. Hvis du bor midt i Sofia, kan du faktisk nå det meste til fods, da seværdighederne er koncentreret i et lille område.

Udflugter fra Sofia

Vitosha Naturpark

Vitosha Naturpark

Trænger du til lidt afveksling fra storbylivet, så kan du nemt tage på en dagsudflugt til Vitosha Naturpark. Du kan komme derop med kabine- og stolelifter, og på ingen tid er du omringet af frisk luft og frodige skove, dramatiske klipper og bjerge mere end 2.000 meter høje. Husk nogle gode vandresko, for der er masser af vandrestier. Om vinteren kan du også stå på ski i Vitosha Naturpark. Frokosten kan du tage på et cafeteria ved Aleko, hvis du da ikke selv har smurt en sandwich.
Rila klosteret

Rilaklosteret – overvældende flot

Rejser du til Sofia på en forlænget weekend, bør du bruge en dag på at besøge det enestående Rilakloster syd for Sofia. Beliggenheden mellem de dramatiske bjerge og den utroligt smukke arkitektur, har gjort klosteret til en af Bulgariens populæreste seværdigheder. Mellem de mange turister ser du også pilgrimme, der hele året valfarter til klosteret, da det også er Bulgariens største helligdom. Vil du fuldende oplevelsen, kan du overnatte i selve klosteret. Vær dog forberedt på primitive værelser med fællesbad.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.