Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Cambodja

  • Cambodia - Fantastiske mennesker

    (Bedømt af 3 personer)
    23.04.13: Bente Bæk Hansen
    Cambodia byder på mange dejlige oplevelser, men også skræmmende minder fra en tid, hvor mennesker blev udslettet uden rettergang og uden omtanke for det enkelte menneskes værdi.
    Se hele rejsetippet
  • Tag på eventyr i Thailand, Cambodja og Vietnam!

    (Bedømt af 55 personer)
    01.03.13: Ida Andersen Tambjerg
    Hvad siger du til at indtage din aftensmad med tæerne begravet i kridhvidt sand og stjernerne blinkende over dig? Hvad med et besøg på verdens største religiøse monument og et indblik i de buddhistiske munkes sælsomme hverdag? Eller at udvide dine gastronomiske horisonter med lynstegte larver og hundehoveder på et marked i bjergene?
    Se hele rejsetippet
  • Smukke lotus marker i cambodja

    (Bedømt af 3 personer)
    29.05.12: Louise krüger Nielsen
    Hvis du er i cambodja i sieam rieap, ved du sikkert allerede, at du skal se det historiske og flotte ankor wat. Men der er en anden lille, og dog virkelig smuk oplevelse du skal give dig selv.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Cambodja

Cambodia - Et uspoleret land (endnu)
Rejsetips indsendt af:
Flemming Kokholm
Aalborg
21. juli 2011

Cambodia - Et uspoleret land (endnu)

Cambodia, marts 2011
Det begyndte allerede i lufthavnen i Siem Reap, hvor der, på grund af en ændring i flyplanerne, ikke var nogen til at hente os og bringe os til hotellet.
Vi havde stået der nogle minutter, for ”de skulle jo nok komme”, da der kom en lufthavnsfunktionær og spurgte, hvem vi ventede på. Det fortalte vi så, og han gik igen. Et par minutter senere kom han tilbage. Han havde ringet til selskabet, der ville komme efter os i løbet af 20 minutter. Flot service. Der var også flere taxa-chauffører, der deltagende spurgte os vedr. vores manglende afhentning. Kun af interesse – ikke for at kapre kunder!
Ville gerne fotograferes
Ville gerne fotograferes

Cambodianernes interesse fortsatte gennem hele vores ophold i landet. Stod vi og kiggede kort for at orientere os, kunne vi være sikre på, at der nok skulle komme en og spørge, om vi havde brug for hjælp.
Landet er meget fattigt. Vi så mange faldefærdige huse, og byen Siem Reap virker meget slidt. Det er dog tydeligt, at der satses meget på turismen. På det meste af vejen fra lufthavnen, så vi det ene store og imponerende hotel efter det andet. På en del af den korte tur fra lufthavnen var vejen ved at blive udbedret og udvidet.
Transport med elefant er en mulighed
Transport med elefant er en mulighed

Vi skulle heldigvis bo inde i byen, på det lille men meget luksuriøse Royal Bay Inn hotel. Vi blev modtaget med tjener til at åbne døren for os – ikke noget med elektronik her! Vi blev høfligt bænket i en sofa, hvor vi fik en kold klud til at svale os med, inden vi kunne modtage en velkomstdrink, som vi kunne nyde, mens papirarbejdet med værelset blev klaret.
Buddah status i Angkor Watt
Buddah status i Angkor Watt

Vi fik anvist vores værelse. Stort og flot og meget velholdt. Da vi boede i stueetagen, var der en lille terrasse med møbler, men ellers kunne vi fortsætte få meter, hvor vi kunne ligge ved den palmeomkransede pool med tjener lige ved hånden, hvis vi skulle få lyst til noget at drikke eller spise. Vi behøver vist ikke at fortælle, at det blev udnyttet, at priserne var lave :o) 
Motiv fra Tomb Raider (Ta Prom templet)
Motiv fra Tomb Raider (Ta Prom templet)

Grunden, til at vi ankom til Siem Reap, var nu ikke den venlige befolkning eller det lækre hotel. Nej, som de fleste andre turister i byen var vi kommet for at se ruinerne af Angkor Wat, den gamle hovedstad i Cham-riget.

Egentligt lidt uretfærdigt at kalde dem for ”Angkor Wat-ruinerne”, men det er disse ruiner, der er de mest kendte og mest velholdte. Men snyd ikke jer selv ved kun at se disse ruiner, for den gamle hovedstad Angkor Thom i Khmerriget er imponerende med dens mange templer og tårne for slet ikke at tale om alle stenreliefferne, der imponerer både med hensyn til størrelse, men også med hensyn til detaljerigdommen.
Cambodia - Et uspoleret land (endnu)

Det er tydeligt at se på reliefferne, hvem der er Khmerer (den lokale befolkning) og hvem der er f. eks. kinesere. Fantastisk! Selv om der allerede kommer ca. 2,5 mio. besøgende hvert år, er det åbenbart ikke helt gået op for myndighederne, hvor meget skade alle disse mennesker kan gøre, for det er stort set ingen afspærringer. Man ser turister klatre på ruinerne m.v.! Det kan de ikke blive ved med at holde til. Og når man så tænker på, at de er ved at udvide lufthavnen, så der vil kunne komme op mod 5 mio. besøgende hvert år, er det vist på tide at ændre holdning. Hvis man selv vil prøve klatring m.v. der, skal man nok ikke vente alt for længe.

Vi lejede en bil med chauffør og guide, så vi var sikre på at få mest muligt ud af turen. Det fortrød vi ikke, selv om det kunne have været sjovt med en tur derud i en knallerttaxa.
Marked i den flydende by på søen Tonle Sap
Marked i den flydende by på søen Tonle Sap

Vi blev hentet ved hotellet på det aftalte tidspunkt. På vej derud snakkede guiden om, at han mente at vi kunne nå at besøge både Angkor Thom og Angkor Wat samt yderligere et tempel og afslutte på toppen af en tempelpyramide (ja, de har mange pyramider i området). For at undgå den værste strøm af turister (som vi også selv var), anbefalede guiden, at vi startede ved Angkor Thom (det store kompleks). På vej dertil kørte vi forbi Angkor Wat, som var hovedmålet for vores besøg, mens vi planlagde turen. Det var uvirkeligt, ufatteligt og ja, mangler ord, da vi så Angkor Wat. Tænk at det vi så mange gange har set på billeder og i TV pludselig var lige der udenfor bilen, og vi kunne se det med egne øjne!!
Der fiskes i Tonle Sap
Der fiskes i Tonle Sap

Vores guide var en fantastisk person. Kendte alle de gode steder, og når der ikke var andre i nærheden (!), fortalte han også meget om landet og dets politiske system, som han absolut ikke var tilfreds med. Det var meget interessant at høre om det land, vi var gæster i. Da vi jo kun var os 2, kunne vi vælge, hvad vi ville bruge meget tid på, og hvad vi måske ville bruge mindre tid på. Det betød så, at der var tid til yderligere et tempel inden solnedgang. Det blev Ta Prom-templet, som vi ikke havde hørt om – troede vi. Alle der har set filmen ”Tomb Raider”, har set Ta Prom-ruinerne med de store træer, der vokser på og i ruinerne. Den store statue, der blev væltet i filmen, var dog kun et film-trick.
 
Efter dette besøg gik turen videre til pyramiden, hvor vi skulle se solnedgangen. For at komme op på toppen, måtte vi klatre op ad en meget stejl og slidt trappe. Det var der hundredevis af andre, der også gjorde. Solnedgangen var som på billeder. En stor og rund ”appelsin”, der gik ned over junglen med en sø i forgrunden. Flot og betagende. Og i tilgift kunne vi se Angkor Wat-ruinerne i junglen derfra.

På vej tilbage til hotellet spurgte guiden, om vi var interesserede i at se en flydende by i Tonle Sap-søen. Denne sø er den største sø i Sydøstasien. I regntiden er den ca. 1/3 af Danmarks størrelse! Selvfølgelig var vi interesserede, for vi var jo rejst så langt for at se og opleve så meget som muligt. Da vi ankom til hotellet ville vi betale for dagens tur, men det skulle vi ikke, for vi skulle jo mødes næste dag igen! Næste dag blev vi igen hentet som aftalt, og vi kørte mod den store sø, der i øvrigt kun er 1 meter dyb og 3.500 kvadratkilometer, når der ikke er regntid. På vej til og fra søen så vi mange blikskure m.v. som et tydeligt tegn på, hvor fattigt landet er. Vi så også store rismarker og smukke lotusmarker. Vi ankom til en slags havn, hvor vi blev sejlet ad en kanal ud mod søen. På vejen så vi mange lokale, der stod ude i vandet og kastede net ud for at fange småfisk. Ligeledes så vi også en kirkegård, som vi fik fortalt var oversvømmet i regntiden, hvor søen kan nå dybder på op til 8 – 10 meter. Vi ankom så til ”byen”, der består af masser af beboelsesbåde. Nogle med små både ved siden af, hvor der var en lille have, eller f.x. andeopdræt. Der var supermarkeder, skoler, tankstation, politistation, vandrensningsanlæg, barer o.s.v. Alle var dertil indrettede både. I regntiden sejlede de fleste væk. Mange af bådene havde det Cambodianske flag på båden. Vi fik at vide, at dem, der ikke havde det, var vietnamesere (90 %), som tilsyneladende ikke var specielt populære i området. Bagefter kørte vi retur til hotellet, hvor vi så skulle afregne for begge dage. For guide, chauffør, billeje, vand og kolde klude i halvanden dag samt sejlturen ud til søen i egen båd betalte vi i alt 100$ - endda med rigelige drikkepenge. Det er billigt! Landet er i det hele taget meget billigt. På en gåtur i byen, blev vi lokket til en gang massage. Priserne startede fra 5 $ for 1 times massage – afhængig af, hvilken slags man ville have.

På vores lækre hotel var der en aften danseshow med lokal khmer-dans. Selv om det selvfølgelig er ”turistet”, er det så meget forskelligt fra, hvad vi ellers har set, at man ikke bør snyde sig selv for det. Flotte dragter, og som de piger dog kan sno arme, håndled og ben! Det i sig selv er imponerende! Musikken synes vi dog ret hurtigt blev ensformig.
Vi var der i marts, hvor regntiden var overstået. Temperaturen var som en god, varm dansk sommer. Pragtfuldt i betragtning af, at der var meget kold vinter i Danmark samtidigt.
Hvis turen går til Siem Reap kan det anbefales at tage små dollarsedler med. Alle priser er opgivet i dollar, selv om de dog også gerne tager imod lokal valuta – og til en fair vekselkurs. Indkøb er meget billigt i landet – og med en arbejdsløshed på op til 80 %, kan de fleste af os turister vist godt få råd til at give lidt ekstra hist og her. Analfabetisme er også et udbredt problem med 45 %, der hverken kan læse eller skrive. Derfor, giv jer selv en fantastisk oplevelse med spændende ruiner, venlige og hjælpsomme mennesker, flot natur – inden også dette sted bliver ødelagt af for meget turisme!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Cambodja

Hoteller i Cambodja
Rejser til Cambodja
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.