Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Turist i Cambodja

Landet og befolkningen

Cambodja har et areal på 181.035 km2 og en befolkning på 14 mio., hvoraf 1,2 mio. bor i hovedstaden Phnom Penh. Befolkningen er sammensat af 90% khmerer, 5% vietnamesere, 1% kinesere og 4% andre. Heraf er 95% buddhister og 5% andre.
Til toppen

Klima

Cambodja har tropisk klima med monsuntid, hvor vejret er varmt og fugtigt med en gennemsnitstemperatur på ca. 27 °C. Året kan deles ind i to sæsoner, den våde og den tørre (kold og varm). Regnsæsonen ligger i perioden fra juli til oktober med temperaturer på 27-35 °C. Den tørre og kolde sæson strækker sig fra november til februar med temperaturer på 17-27 °C. Den tørre og varme sæson går fra marts til maj med temperaturer fra 29-38 °C.
Til toppen

Valuta

Møntfoden i Cambodia hedder riel (KHR) og fås i op til 100.000 riel-sedler. 100 riel svarer tilca. 0.13 kr. Medbring altid valuta i amerikanske dollars, da disse også er accepteret som landets anden valuta. Thailandske baht er også accepteret som betaling mange steder.
Til toppen

Kreditkort

Det er ved at blive mere almindeligt at bruge kreditkort på de større hoteller. Visa og MasterCard kan benyttes i banker, men det er altid bedst at medbringe kontanter.
Til toppen

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Cambodia er +7 timer. Ved dansk sommertid +6 timer.
Til toppen

Mad og drikke

Det cambodianske køkken læner sig meget op ad Thailand og Laos og i mindre grad Vietnam. Dog er maden ikke lige så krydret som i Thailand. Kun i de større byer findes de internationale restauranter.
Til toppen

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke almindeligt og forventes derfor ikke, medmindre man bor på et af de større hoteller. Man kan dog altid give nogle få hundrede riel ekstra for et godt måltid mad eller en tur i taxa.
Til toppen

Rejsetidspunkt

Den tørre sæson fra november til maj vil nok være at foretrække for de fleste, hvor temperaturerne spænder fra det behagelige til det meget varme. Den våde sæson fra juni til oktober er monsuntid, hvor 70-80% af den årlige nedbør falder. En meget varm og fugtig periode, men uden dagsregn, da regnen fortrinsvis falder om eftermiddagen.
Til toppen

Visum og pas til Cambodja

Der er visumpligt til Cambodja. Visum kan opnås via rejsebureauer i Bangkok eller ved ankomsten til Phnom Penh eller Siem Reap. Kontakt altid Cambodjas ambassade/konsulat, da reglerne for pas og visum kan ændre sig med kort varsel.
Læs mere om pas- og visumregler for Cambodja her
Til toppen

Vaccinationer

Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Cambodja, men visse anbefales. Undersøg derfor enten hos egen læge, Statens Seruminstitut (www.ssi.dk) eller www.vaccination.dk).
Til toppen

Udrejseskatter

Der betales udrejseskat 25 USD pr. voksen/13 USD pr. barn under 12 år på alle rejser. Indenrigsrejser 6 USD pr. person.
Til toppen
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.