15 sjove facts om Manitoba

15 ting du måske ikke vidste om Manitoba

​​​​​​Her finder du 15 små skarpe facts om den canadiske provins Manitoba - kendt for sine mere end 100.000 søer og muligheden for at opleve isbjørne og hvidhvaler fra den lille by Churchill.

  1. Manitoba blev Canadas 5. provins i 1870
  2. Manitoba er med sine 647.797 km² ca. 15 gange større end Danmark med sine ca. 43.000 km²
  3. Manitobas største by og hovedstad, er Winnipeg med omkring 750.000 indbyggere
  4. Manitoba bliver ofte kaldt for "verdens curlinghovedstad" da provinsen har flere curlingbaner og klubber end Ontario og Quebec tilsammen
  5. Winnipeg har Red River Mutual Skating Trail - en af de længste naturlige frosne skøjtestier i verden. Længden varierer mellem 6 og 10 km og byder på små varmehytter designet af arkitekter fra hele verden
  6. Winnipeg har med 358 solskinstimer, den mest solrige vintersæson i Canada
  7. Manitobas højeste punkt er Baldy Mountain med sine 832 m.o.h. Det ligger i Duck Mountain Provincial Park
  8. Churchill i Manitoba, er Canadas nordligste havneby og den har fået tilnavnene "Verdens Isbjørnehovedstad" på grund af de mange isbjørne på vej til Hudson Bay, og ”Hvidhvalhovedstaden” på grund af de ca. 3.000 hvidhvaler, der hvert år svømmer ind i Churchill floden
  9. The Canadian Museum of Human Rights ligger i udkanten af Winnipeg. Selve museumsbygningen er en fryd for øjet og et kapitel for sig
  10. Manitoba har hele 92 provinsparker og 2 canadiske nationalparker. Riding Mountain National Park ligger i den sydlige del af provinsen og Wapusk National Park ligger i nord tæt på byen Churchill
  11. Manitoba overrasker mange med sine op til 30 meter høje sandklitter, som kan ses i Spruce Woods Provincial Park
  12. Der er mere end 100.000 søer i Manitoba
  13. Byen Gimli, på den vestlige bred af Lake Winnipeg, har det største islandske samfund uden for Island. Hver sommer afholdes en islandsk festival kendt som Islendingadagurinn
  14. International Peace Garden er en stor park, langs grænsen mellem provinsen Manitoba i Canada og staten North Dakota i USA. Haven blev etableret i 1932 som et symbol på det fredelige forhold mellem de to lande
  15. Manitoba er ca. 1.225 kilometer fra nord til syd og 450 kilometer fra øst til vest


Se 15 sjove facts fra alle provinser og territorier i Canada

Kort

Vis på kort