Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om British Columbia

Læs mere om rejser til British Columbia

Sortbjørn i centrale British Columbia
Rejsetips indsendt af:
Mads Krøyer
Alsted
25. marts 2010

Gemte juveler i Vest Canada

Tips til 2-3 uger i det vestlige Canada.
Vancouver fra Grouse Mountain
Vancouver fra Grouse Mountain

Vancouver og Vancouver Island

I Nord Vancouver ligger Grouse Mountain. På en skyfri dag er her en perfekt udsigt over Vancouver og Howe Sound. Desuden kan du stifte bekandskab med 2 grizzly bjørne (i fangeskab). For den aktive kan turen op og ned af bjerget foregå til fods.
Lej en cykel i Stanley Park i stedet for at tage en færdigpakket tur.
Smag lokalbrygget øl på markedet på Granville Island.

På Vancouver Island ligger byen Tofino på vestkysten. Fantastisk maritimt miljø, med mulighed for både hval og bjørneture i båd. Især bjørnetur i en Zodiac gummibåd ved solnedgang er fantastisk.
I Victoria skal "Afternoon Tea" på The Empress opleves. Den dyreste kop te du nogensinde kommer til at opleve, men så følger der også en tjener med i en hel time. Husk pæn påklædning.
I Telegraph Cove udgår ture, hvor du ser spækhuggere i deres naturlige element.
Tag en tur fra Port Hardy til Prince Rupert med færgen op gennem Inside Passage. Fantastisk tur på 15 timer (hver vej) og meget billigere end krydstogtskibene. HUSK at bestille plads, hvis du skal have din bil med.
The Skeena, togrejse med panoramaudsigt.
The Skeena, togrejse med panoramaudsigt.

Centrale British Clumbia

Har du taget turen med Inside Passage og skal køre ind mod Rocky Mountain, så lav en afstikker op til Fort Saint James, som er et fuldt restaureret Pelsjæger Handelsstation. Afsæt minimum 3 timer heroppe, det er intet mindre end en fantastisk oplevelse. Samtidig er turen derop et godt sted at se sortbjørne. Her er langt flere bjørne end i nationalparkerne.
Området i det centrale British Columbia er domineret af savværker. Gør stop ved et af dem og kom i snak med de lokale. Det er meget interessant at høre dem fortælle om livet i skoven.
Tager du toget "The Skeena", så brug lidt flere penge og få plads i vognen med panoramavinduer. Flot togrejse gennem varieret terræn.
Solopgang over Athabasca Gletscher (Columbia Icefield)
Solopgang over Athabasca Gletscher (Columbia Icefield)

Rocky Mountains

Gå en lille tur ved Mount Robson.
I Jasper National Park, tag en sejltur på Maligne Lake ud til Spirit Island.
Syd for Jasper ligger Athabasca Falls. Imponerende i det sene forår pga af meget smeltevand.
Sydpå af Icefields Parkway er der utrolig mange muligheder for at stoppe. Mine favoritter er Peyto Lake, Bow Lake, Ved Columbia Icefield er der et godt lille museum nede i kælderen, som fortæller om gletscherhistorie mm.
Om muligt overnat ved Columbia Icefield, der er ingen mennesker hverken om aftenen eller om morgenen, da turbusserne første ankommer op ad formiddagen.
I Johston Canyon skal du også prøve at være tidlig morgen. Her er næsten ingen mennesker og enormt fredfyldt natur.
I Banff er gondolturen op på Sulphur Mountain flot. Tag den til fods hvis du er i god form.
Ved Lake Louise undslipper du en del af folkene ved at gå ud til "Plain of Six Glaciers" eller tag turen op til "Lake Agnes"
I Yoho National Park, tag en tur op til Takkakkaw Falls og har du en hel dag til rådighed, så gå turen "Iceline Trail".
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til British Columbia

Hoteller i British Columbia
Rejser til British Columbia
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.