Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om British Columbia

Læs mere om rejser til British Columbia

Rejsetips af samme forfatter

  • Grizzlybjørne

    (Bedømt af 25 personer)
    03.08.11: Lise Moth og Kurt Jørgensen
    Da vi i januar 2008 så en tv-udsendelse om grizzlybjørne med klip fra "Knight Inlet Lodge" i British Columbia, var vi straks klar over, at vi måtte besøge det sted, for vores store ønske var at se bjørne i deres naturlige omgivelser.
    Se hele rejsetippet
Grizzlybjørne, natur og biltur i British Columbia, Yukon og Alaska
Rejsetips indsendt af:
Lise Moth og Kurt Jørgensen
Skallebølle
1. aug. 2013

Grizzlybjørne, natur og biltur i British Columbia, Yukon og Alaska

Efter vores fantastiske tur til British Columbia, Canada, sommeren 2011 måtte vi helt sikkert derover igen. Vi ville gerne se den sydlige del af staten og det vigtigste af det hele: Se grizzlybjørne fange laks.
Vi fandt hurtigt ud af at udvide turen til Katmai National Park i Alaska, da laksen dér kommer tidligere og dermed bjørnene. Midt i oktober 2011 meldte firmaet "Katmailand Inc." desværre alt optaget på Brooks Lodge i juli 2012. Vi blev rådet til at bo i den lille by King Salmon og flyve med vandflyver til Brooks Falls i Katmai de 3 ønskede dage, og sådan blev det.
Glacier Park Lodge i Rogers Pass.
Glacier Park Lodge i Rogers Pass.

Den månedlange biltur på 9.024km

Fra Vancouver kørte vi i lejet bil, en stærk Buick Lucerne, via Vancouver Island, 15-timers smuk og solrig sejltur gennem Inside Passage samt Yukon til Anchorage i Alaska.
Derfra fløj vi til King Salmon og som nævnt 3 dage med vandflyver videre til Katmai og derpå retur til vores bil i Anchorage.
Alt dette var planlagt og reserveret hjemmefra, men sidste halvdel af turen improviserede vi. Fra Anchorage kørte vi gennem Yukon til British Columbia, Jasper National Park (N.P.), ad Icefield Parkway, gennem Yoho N.P., Glacier N.P., Mt. Revelstoke N.P., gennem Okanagan Valley med masser af frugt- og vindyrkning og tilbage til lufthavnen i Vancouver.
Fiskende grizzlybjørne ved Brooks Falls.
Fiskende grizzlybjørne ved Brooks Falls.

Turens absolutte højdepunkt: Besøget hos Grizzlybjørnene

Turene ud til Brooks Falls i "Grizzly-Land" var absolut rejsens højdepunkt, en fantastisk oplevelse at se de store dyr, bl.a. en mor med 3 livlige unger, lunte sindigt af sted på stierne ved lodgen, svømme og plaske i floden samt fange laks ved vandfaldet. Der var god aktivitet alle 3 dage. Laksene sprang lystigt, og bjørnene var sultne og meget aktive.
Særligt morsom at iagttage var en ung bjørn, der energisk øvede sig i laksefiskeriet.
Sortbjørnen, der gik lige forbi vores bil.
Sortbjørnen, der gik lige forbi vores bil.

Andre højdepunkter

* Den smukke natur, der hele tiden omgav os: Frodig vegetation, bjerge med sne og gletsjere, smaragdgrønne bjergsøer, klare lyseblå smeltevandsfloder m.m.m.
* Telegraph Cove, en 100-år gammel telegrafstation, hvor vi boede i et lille, idyllisk træhus ved marinaen, - med oddere på broerne.
* Hvalturene fra Telegraph Cove, hvor vi bl.a. så en vågehval samt ryg og hale af et par pukkelhvaler.
* Den fantastiske sejltur gennem Inside Passage fra Vancouver Island til Prince Rupert.
* Møderne med de sorte bjørne langs landevejene, 30 i alt. Den ene gik forbi lige ved siden af bilen og kiggede ind til os.
* Mødet med en bisonflok, 45-50 dyr, ved/på Highway 97 i det nordlige B.C.
* Møderne med mange forskellige dyr: Jordegern, murmeldyr, prærieulv, små hjorte, elge,elks (wapitier), caribous (vildrener), stone sheep og big horn sheep, hvidhovedede ørne, ravne, hvaler, sæler, marsvin, delfiner og laks.
* Besøget hos "Diamond Tooth Gertie's" i Dawson City, Yukon, et etablissement i gammel western-stil med saloon-optræden, dvs. sangere og dansepiger, samt restaurant og kasino.
* Maligne Lake, et storslået naturområde med dyreliv på restaurantens terrasse!
* Overnatning på dejlig lodge i bjergene ved Rogers Pass i Glacier N.P.
* Turen med svævebane ned til "Hell's Gate" i Fraser Canyon.
Klondike Rib and Salmon.
Klondike Rib and Salmon.

En spændende restaurant

I Whitehorse, Yukons hovedby, rådede et par canadiere os til at spise hos "Klondike Rib and Salmon", et meget specielt og hyggeligt sted med et virkeligt godt køkken. Mange gæster sad i kø uden for restauranten, så vi lod os skrive på listen, og efterhånden som der blev plads, kom servitricerne ud på fortovet og kaldte os ind.
Vi fik anvist et bord og bestilte mad: Kokospanerede kæmperejer i sur/sød sauce til forret, grillet laks med kartoffelmos, grønsager og brød til hovedret. På hjemvejen fik vi lækre bisonsteaks.
Mens maden blev tilberedt, havde vi god tid til at betragte restaurantens interiør, en masse forskellige "ting og sager".
Vand og vin fik vi serveret i særligt fine syltetøjsglas, der var vilde blomster på bordene, og
atmosfæren var hyggelig.
Absolut anbefalelsesværdig.
Lækker bisonsteak med tilbehør.
Lækker bisonsteak med tilbehør.

Med air tram ned til Hell's Gate i Fraser Canyon øst for Vancouver.
Med air tram ned til Hell's Gate i Fraser Canyon øst for Vancouver.

Tag turen!

På denne supertur nød vi i det hele taget mange måltider med frisk fisk, fx laks, helleflynder og torsk samt "prawns", meget store rejer.

Det var en utroligt god, spændende og oplevelsesrig tur, som bestemt tåler gentagelse.
Det er fantastisk at opleve de varierede landskaber og at møde dyrene i deres naturlige omgivelser.

Vi er i gang med planlægningen af næste tur, i god tid til at leje hytte ved Brooks Lodge i Alaska!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til British Columbia

Hoteller i British Columbia
Rejser til British Columbia
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.