Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om British Columbia

Læs mere om rejser til British Columbia

Rejsetips af samme forfatter

Grizzlybjørne
Rejsetips indsendt af:
Lise Moth og Kurt Jørgensen
Skallebølle
3. aug. 2011

Grizzlybjørne

Da vi i januar 2008 så en tv-udsendelse om grizzlybjørne med klip fra "Knight Inlet Lodge" i British Columbia, var vi straks klar over, at vi måtte besøge det sted, for vores store ønske var at se bjørne i deres naturlige omgivelser.
Vi har netop besøgt "Knight Inlet Lodge" (juli, 2011) og vil gerne dele vores begejstring med andre.

Knight Inlet Lodge er en flydende lodge, så alle ture foregår i forskellige både, og på hver eneste tur så vi grizzlybjørne: Hun med to unger fra sidste år, hun med to unger fra i år samt bjørne, der levede alene.
Det var helt fantastisk at se dem gå rundt på bredderne og vende sten efter sten for at finde føde og helt uden at tage notits af os. En morgen havde vi den store oplevelse at iagttage en hunbjørn lige ved siden af lodgen en halv time.

En aften kom en sort bjørn ned lige bag lodgen og ledte efter føde, og et par minke løb rundt på klipperne bag vores hus.
På turene så vi også ænder, ørne, andre fugle, hjorte, sæler og en enkelt odder.

Personalet er virkelige naturelskere med stor viden og høj moral, så vi kom aldrig for tæt på dyrene.

Man kan kun komme til "Knight Inlet Lodge" med vandflyver, så man køber "en pakke" med en overnatning i Campbell River på Vancouver Island, det ønskede antal nætter på lodgen - incl. fuld forplejning - samt transport med vandflyver til og fra lodgen.

Det er ganske vist dyrt, men man får "fuld valuta for pengene": Fire ture om dagen samt fuld forplejning af høj kvalitet og vin til middagen.
Vi var på lodgen 4 nætter og fik den ene dag tilbudt en sejltur alene med en guide, og vi havde en enestående 10-timers tur i de meget smukke omgivelser. Vi så en masse forskellige dyr, bl.a. en flok på 60-70 meget aktive delfiner.

De fleste gæster var der kun en eller to nætter, men vælg mindst tre nætter for at få fuldt udbytte af turen. - En oplevelse for livet.

I øvrigt havde vi en fantastisk rundtur i British Columbia, bl.a. sejlturen gennem Inside Passage, besøget i Prince Rupert og ikke mindst opholdet i de små byer Stewart (Canada) og Hyder (Alaska), hvor man ved Fish Creek kan være heldige at se bjørne fiske laks. Desværre var laksen ikke kommet, men det har vi så til gode til næste besøg.

Lise Moth og Kurt Jørgensen
Grizzlybjørne

Seværdigheder
Bjørne

Kommentarer til rejsetippet om British Columbia

Wau!!!

04/08 2011 Mette Søndergård
"Knight Inlet Lodge", det vil jeg straks skrive mig bag øret, for det lyder da bare helt fantastisk!!!

Min mand og jeg elsker bjørne, og var heldige at se en brun af slagsen på laaang afstand i Yellowstone sidste sommer. Men at se dem så tæt på i deres naturlige miljø - og så endda med unger - det lyder godt nok spændende!

5 stjerner fra mig :)
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til British Columbia

Hoteller i British Columbia
Rejser til British Columbia
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/oestrig/tyrol/hopfgarten/berggasthof-alpenrose.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.