Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om British Columbia

Læs mere om rejser til British Columbia

Roadtrip tips til British Columbia
Rejsetips indsendt af:
Mette
Hillerød
15. aug. 2013
Vinderrejsetip August 2013

Roadtrip tips til British Columbia

Fantastisk. Betagende. Smukt. Vildt. Tager du på ferie i British Columbia for første gang...ja, så skal du vide, at du sikkert vil af sted igen.
Så er du advaret! Her er nogle få tips fra mig:

Tip nr. 1: Med et motorhome kan du blive i naturen
Vi er langt fra campister. Men valget af et motorhome var helt rigtigt. Vi var 2 voksne og 3 teenagere. Efter at have kørt en hel dag og beundret den fantastiske natur, var det prikken over i'et, at parkere vognen på en camp-ground...midt mellem træer og dyr, grille lidt mad og sidde i mørket med bålet tændt. Alle steder er der bålplads og bord/bænk til hver plads. Og så kan du spare lidt på mad-budgettet. Vejene er de fleste steder brede, og vi fandt altid parkeringsmuligheder - også i byerne. Og vores 'sneglehus' var da 9 meter langt!
Long Beach
Long Beach

Tip nr. 2: Vancouver Island

Vi sejlede over til Nanaimo, tog en overnatning ved Rathtrevor Beach Provincial Park (skønt sted) og kørte så tværs over øen til Tofino. Besøg på vejen Englishman River Falls Provincial Park (13 km sydvest fra Parksville). Her kan du strække benene en time eller to, mens du nyder skoven og vandfaldet.

I Tofino kan det anbefales at tage på et Bear Watch Cruise med West Coast Aquatic Safaris. Vi havde en fantastisk tur, hvor vi så både bjørne, ulve, ørne og meget mere. Guiden var entusiastisk, og ikke mindst yderst hensynsfuld overfor dyrene - hvilket var rigtigt rart at opleve.



Er du ude i god tid kan du få plads i Pacific Rim/Green Point Campground, som ligger lige ved Long Beach - en fantastisk strand ud til Stillehavet. Vi havde en enkelt nat dér - dagen efter overnattede vi på SurfJunction Campground i Ucluelet - en campingplads, som mange surfere benytter.

På returvejen tibage til færgen (der er kun een vej) kan du tage en lille kørepause ved Sproat Lake, tæt på Port Alberni. Her kan du se de store 'flyvende vandtanke' som smider vandbomber ved skovbrande. Det er de største i verden og kan indtage op til 27 tons vand fra søens overflade. Læs evt. mere om Coulson Flying Tankers.
Joffree Lake
Joffree Lake

Tip nr. 3: Whistler og Joffre Lake

Tilbage på fastlandet begynder vi med den hyggelige olympiske (vinter 2010) bjergby Whistler. Om vinteren et yndet skisportssted, om sommeren indtages skibakkerne af mountainbikere. Er du til sport/aktiv ferie, så er det stedet at blive hængende nogle dage. Et par timers shoppingtur kan også anbefales. Spis en god frokost hos Earls.

På vej ind i landet stødte vi på Joffre Lake ved Pemberton. Der var fyldt med myg, men for pokker der var smukt.

Gratis overnatning ved Seton Dam Campground nær Lillooet.
Dawson Fall i Wells Gray
Dawson Fall i Wells Gray

Tip nr. 4: Wells Gray Park v/Clearwater

Læg vejen forbi Wells Gray Park og se de to vandfald Dawson Fall og Helmcken Falls - begge ret fantastiske! I øvrigt også her vi så vores første 'landevejs-bjørn'. Senere mødte vi endnu een, som kom meeget tæt på os. Har du brug for en lidt mere 'rigtig' campingsplads med pool, strøm, vaskeri og restaurant kan jeg anbefale Wells Gray KOA Campground. Der kan du også fornøje dig med et spil mini-golf.
Bow Lake - min favorit!
Bow Lake - min favorit!

Tip nr. 5: Icefields Parkway - fra Jasper til Banff

Den smukkeste rute i verden. Det ene bjerg efter det andet, men ingen ens. Der er så smukt. Og sæt god tid af til at stige ud af bilen, nyde udsigten og tage billeder.


Den mest omtalte sø på strækningen er Lake Louise. Og den ER smuk. Ingen tvivl om det. Den er også fyldt med turister. Ikke så langt derfra er endnu en meget omtalt sø Moraine Lake, ligeledes smuk. MEN...mit hjerte blev tabt før vi nåede dertil. En halv times tid før vi skulle dreje af til Lake Louise, kom vi rundt om et bjerg og der lå så den mest spektakulære, turkise sø med omkringliggende bjerge med stærke aftegninger. Bow Lake. Waow!! Det flotteste syn...og så havde vi det nærmest for os selv.
På vinsmagning i Penticton
På vinsmagning i Penticton

Tip nr. 6: Besøg Canadas Napa Valley

Forlad de store bjerge og tag på vinsmagning langs den store Okanagan-sø ved Penticton/Kelowna. Der ligger vingårdene som perler på en snor, og vil du ikke køre selv, så arrangeres der vinsmagningsudflugter med chauffør hele vejen.
Tip nr. 7: Tør du zip-lining?

Tip nr. 7: Tør du zip-lining?

Få gang i adrealinen med en tur i ZipZone....Canadas højeste zipline-tur! Mand og børn nød udfordringen, og kom hjem høje af oplevelsen. Professionelle intruktører følger dig hele vejen på de 5 forskellige ture - og sikkerheden er i top.
Capilano Suspension Bridge
Capilano Suspension Bridge

Tip nr. 8: Vancouver - Capilano Suspension Bridge

En spadseretur over den 137 meter lange hængebro - 70 meter over en flod! På den anden side af den store bro kan du gå på andre mindre broer, men det er til gengæld i træ-toppene, det foregår. Der er også en glas-sti på siden af bjerget, som man kan tage en tur på. En underholdende made at se naturen på. En sjov tur for både voksne og børn...og ikke så farlig som det lyder.
Udsigt - dog på en gråvejrsdag
Udsigt - dog på en gråvejrsdag

Tip nr. 9: Vancouver - Stanley Park

Kør op til toppen i Stanley Park til Prospect Point og få en fantastisk udsigt over Vancouver og bugten. I parken ligger også Vancouver Aquarium, som er Canadas største akvarium. De har dog også andet end fisk. Parken har både børnezoo, cykelstier, vandrestier, bademuligheder og meget andet.
Nej, det er ikke en hund!
Nej, det er ikke en hund!

Tip nr. 10: Pas på naturen

Vi danskere kan lære meget af canadierne hvad angår miljøet. Alle steder findes der skraldespande og genbrugscontainere. Offentlige toiletter findes på rasterpladser, og selv på vandrestierne i skoven...og de er rene, har papir, vand eller desinficeringsmiddel. Vær selv med til at holde naturen ren, når du bevæger dig rundt. På campingpladserne køber man brændet til bålet. Man tager IKKE grene fra skovbunden. De er forbeholdt dyrene.



Skal du afsted? Rigtig god tur - du vil ikke fortryde det!

Kommentarer til rejsetippet om British Columbia

Super ideer

07/09 2013 Nanna Kortbek
Skøn læsning
Ja BC ER fantastisk.
Jeg har været nogle af stederne før - og skal derover næste sommer, så det var herligt med mange gode nye ideer.
Og tak for de dejlige billeder.

Svar vedr budget

04/09 2013 Mette
Hej
Flybilletter var klart en stor post, da vi måtte afsted midt i sommerferien. 8000 kr.stk. Dette kan gøres VÆSENTLIGT billigere uden for sommerferien. Mobilhome bestilte vi i rigtig god tid (det gav rabat og fri km) og gav ca. 1000 kr. om dagen. Hvis man som os var 5 personer, er 1.000 om dagen for overnatning/bil en god løsning, og man sparer ret meget på madbudgettet ved ikke at skulle på restaurant 3 gange dagligt. Tror vi gns. gav max et par hundrede kroner pr. overnatning på campground (for os alle). Vi var afsted i 22 dage, men var også på familiebesøg. Men mindre end 14 dage vil jeg ikke tilråde.
Go for it! It's worth it!

Wow - hvor fedt

04/09 2013 Mette Wold
Hej Mette

Fedt tip - fed tur. Og meget inspirerende. Må jeg spørge, sådan ca. hvad jeres budget for turen var? Bare hvis man nu overvejede at gøre noget lignende :)

På forhånd tak. Kh Mette

Man mærker suset

27/08 2013 Mariette Rosé
Det var genkaldelsens glæde at læse disse tips. Ja, Canada går én i blodet, når man først har været der!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til British Columbia

Hoteller i British Columbia
Rejser til British Columbia
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/filippinerne/filippinerne-med-rygsaek-og-2-smaa-boern.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.