Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om British Columbia

Læs mere om rejser til British Columbia

Rejsetips af samme forfatter

Sea to Sky Highway - British Columbia, Canada
Rejsetips indsendt af:
København
10. okt. 2010

Sea to Sky Highway - British Columbia, Canada

Fra Vancouver til Lillooet ad rute 99
Pemberton
Pemberton

Vancouver til Pemberton

British Columbia Hwy. 99 kaldes også Sea to Sky Highway. Den går fra Horseshoe Bay nær Vancouver og følger Howe Sound på vej nordpå. Ved Squamish fortsætter ruten ind i landet og begynder at klatre. Ca. 100 km nord for Horseshoe Bay når man Whistler, hvor næsten alle udendørs discipliner under 2010 Vancouver Vinter-OL fandt sted. Her slutter de fleste rejsebøger deres beskrivelser. Jeg går ud fra, at man med Sky mener den, scenic ganske vist, men ret ligegyldige tur mellem Squamish og Whistler. Hwy. 99 fortsætter imidlertid, og 30 km nord for Whistler når man den lille by Pemberton, der ligger og trykker sig for foden af sneklædte tinder. Dette er sidste chance for at handle og tanke inden Lillooet!
Nedre Joffre Lake
Nedre Joffre Lake

Til Joffre Lakes Provincial Park

Hvordan man har kunnet kalde turen til Whistler for 'Sky' er mig lidt af en gåde, for ca. 20 km øst for Pemberton begynder 'Sky'- delen nemlig for alvor!Man starter med en stejl opkørsel i Coast Mountains og når så frem til Joffre Lakes Provincial Park.Parken er forholdsvis lille og ret ukendt, men rummer alligevel noget af det voldsomste og mest storslåede sceneri, jeg har oplevet i Canada.Der er hele 3 søer i parken, men mens den første (nederste) blot ligger 5 minutters gang fra landevejen over fladt terræn, så er det noget mere anstrengende at nå ind til de 2 næste.
Sporet passerer adskillige vandløb undervejs. Her mellem Middle og Upper Lake.
Sporet passerer adskillige vandløb undervejs. Her mellem Middle og Upper Lake.

Det indre af Joffre Lakes Provincial Park

Man skal igennem et wilderness, jeg ikke har oplevet mere uvejsomt andre steder, og stien er sine steder kun markeret med små mærker på træer eller bomuldsgarn bundet til buske o.lign. Til tider går ruten hen over områder med store sten, hvor de røde bånd er eneste mulighed for at se, om man stadig er på rette vej. Samtidig med, at man skal finde ud af, hvordan man kommer over den næste store sten. Og hele tiden går det opefter!
Den øverste sø for foden af Matier Icefields
Den øverste sø for foden af Matier Icefields

Upper Joffre Lake

Højdeforskellen op til den øverste sø, der ligger for foden af en udløber af Matier Icefields, er 400 meter og afstanden ca. 5,5 km. Det tog mig sammenlagt 6 timer at gå derind og tilbage igen. Heldigvis på en dag i starten af juli med blot 18 grader. I 30 grader eller i regnvejr havde det næppe været muligt. Det er også værd at bemærke, at der overhovedet ikke er nogen form for faciliteter imellem pakeringspladsen og den øverste sø. Der er primitive toiletter ved P-pladsen og et outhouse for foden af gletcheren, hvor der også er muligt at campere.
Duffey Lake og Mt.Matier
Duffey Lake og Mt.Matier

Videre til Lillooet

Fra Joffre Lakes PP begynder Hwy. 99 så småt at gå nedefter igen. Kort efter nås Duffey Lake, der også er en provinspark. Udsigten tilbage mod Mt.Matier er storslået! Fra Duffey Lake dykker vejen ned gennem en dyb, smal dal. Det sidste stykke inden Seton Reservoir klamrer vejen sig til en næsten lodret klippeside, mens floden løber dybt nede. For foden af Seton Dam, lige uden for Lillooet, har BC Hydro indrettet en glimrende, og gratis, campingplads. Drikkevandet her er i topklasse, så man kan nok leve med, at toiletterne ikke har rindende vand. På nær den ret utilgængelige lejrplads dybt inde i Joffrey Lakes PP, er der mig bekendt ingen campingmuligheder mellem Pemberton og her.

Afslutning

Turen fra Horseshoe Bay til Lillooet er på ca. 240 km, men de sidste ca. 80 efter Pemberton tager mindst lige så lang tid, som de forudgående 160. Jeg har kørt ruten 2 gange, og har hver gang haft behov for en overnatning syd for Pemberton. Muligvis fordi, jeg hver gang startede dagen fra området omkring Mt.Baker i Washington.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til British Columbia

Hoteller i British Columbia
Rejser til British Columbia
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.