Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om British Columbia

Læs mere om rejser til British Columbia

Rejsetips af samme forfatter

  • Vancouver og Chilliwalck

    (Bedømt af 6 personer)
    03.10.13: Jimmy Mikkelsen
    20-21 august:
    Vi lagde ud efter et hotelophold i Vancouver (Accent Inn), udmærket hotel, men elendig fastfood mad på deres Ihop restaurant i Richmond-området, og tog en taxa til Delta (Vantage Way), hvor vi fik vores første bil.
    Se hele rejsetippet
  • Vores 4 tur til skønne Canada

    (Bedømt af 7 personer)
    15.02.12: Jimmy Mikkelsen
    Canada dagbog 2011



    For fjerde gang siden 2005 drog vi så ud på en Canada-tur i et motorhome. Vi er Bente (B), Jimmy(J) og Elisabeth (E).
    Se hele rejsetippet
  • Et anderledes Canada.Ontario søernes Eldorado

    (Bedømt af 4 personer)
    09.11.09: Jimmy Mikkelsen
    Efter at vi oplevede BC i 2005 samt 2007,ville vi prøve en anden del af Canada. Valget faldt denne gang på Ontario,med et lille smut i Qubeck (Hull) Museum.
    Læs hele rejsetippet
Den smalleste gade i Viktoria
Rejsetips indsendt af:
Jimmy Mikkelsen
Køge
10. okt. 2009

Vancouver, Victoria, Chilliwlk og Crambrock i Canada

Turen gik som i 2005 igen til BC,her er starten på den tur jeg har skrevet slutning på. Den der hed Bryllup i Rocky M. Om 1 mdr. kommer vores tur i 2009 der gik til Ontario.

Vancouver, Victoria; BC

Canada dagbog 10. sept. – 4. oktober 2007

Ma 10/9: Med tidlig opståen og planlagt afgang kl. 8.35 fra Kastrup var vi i London kl. ca. 10. Vi blev gennet ud af flyet fra Heathrow for en ekstra sikkerhedskontrol og ankom langt om længe til Vancouver kl. ca. 14.30 lokal tid efter ca. 9 timers flyvetur. I lufthavnen tog de lidt røven på os, fik os til at bestille og betale for en limousine (?), som vi ventede længe på, men vi gjorde vrøvl, fik pengene tilbage og tog en almindelig taxa til det forudbestilte Howard Johnson Hotel, ret centralt downtown (Granville Street). Jimmy måtte tage sig en lille lur oven på udpakning af en våd taske (den ene flaske rød Aalborg duftede dejligt på hans tøj, og resterne af bryllupsvasen måtte vi smide i skraldespanden). Imens gik Bente og Elisabeth ned for at få en øl på en sportscafe, hvor man måtte ryge udendørs, og da Jimmy lidt efter dukkede op, gik vi på irsk pub og spiste aftensmad. Alle tre sov fortrinligt, selv om vi lå i en tremandsseng.

Ti 11/9: Tidlig morgenmad, kl.7, ved hotellet. Gik tur downtown, bl.a. så vi at der var ved at blive lavet en kørebane under gadeniveau, og vi så at der nu to år efter var godt gang i byggeriet ved Canada Place, hvor vi havde set pilotering i 2005. Drak kaffe v. kunstmuseet, sad udendørs, dejligt vejr, fotograferede nærgående fugle (en slags stær?), købte sandwich og ringede så til Cruise Canada, som bestilte taxa til os kl. 12. Det betød, at vi fik vores RV allerede inden kl. 13, hurtigt og kvikt. Det viste sig at være en 30 fods bil, hvilket vi ikke gjorde vrøvl over, men Elisabeth fik kolde fødder - den bil skulle hun i hvert fald ikke køre! Det viste sig så senere, at den ekstra plads måtte vi betale (dyrt) for, både i færgepriser og benzin. Et dansk par, der afleverede deres bil, overlod os deres rester, og vi kørte til færgen fra Tsawwassen, hvorfra det tog 1 time og 35 min at komme til Swartz Bay.

Vi sejlede tæt på flere af Gulf Islands – det kunne godt ligne den svenske skærgård. Ankommet til Vancouver Island skulle vi nu finde et supermarked og en campground. Det første lykkedes ved indkørslen til Victoria, men den campground, vi have udset, var fuld, meget populær og booket op for længst. Så måtte vi spørge os frem flere steder inden vi endelig fandt Fort Victoria, hvor vi fik plads nr. 1, lige ved indkørslen.

Nu var det blevet mørkt, men Bente fik hurtigt lavet lækre hakkebøffer og ratatouille. Uhm. Det var koldt, så vi måtte have varme på.

12.09. 2007 - Victoria

Ons 12/9: Vi tog bus ind til Victoria, en flot by, hvor vi så meget, det meste dog udefra: Bastion Square (med et træ hvor man hængte folk og med rester af gl. fangeceller), Government Building, Empress Hotel, Royal British Columbia Museum m. totempæle, havnen, Chinatown, som kun var et par gader, men hvor vi købte grøntsager og frugt. Det var koldt og tåget, så vi måtte varme os med en kop kaffe i et fint te/kaffehus, Bente købte en fleece jakke, og vi spiste frokost i en fransk (Montreal) restaurant. Om eftermiddagen måtte Jimmy til kinesisk læge og fik et kompres på sin hæl samt nogle piller. Det viste sig faktisk at virke! Vi tog bussen hjem, men fordi Elisabeth tog fejl - det var ikke et supermarked men Frelsens Hærs genbrugsbutik, der lå nær campgrounden – blev det kødløs middag, men god alligevel. Tidligt i seng.

To 13/9: Morgenmad og bad. Kørte kl. 8.30 nordpå og handlede i Mill Bay, et lavt, pænt indkøbscenter med mange små butikker, tilsyneladende et velhaverkvarter. Vi gjorde holdt i Duncan, en by med mange totempæle og et pionermuseum. Frokosten blev indtaget ved Cameron Lake, ved et picnic bord, som vi ”delte” med et engelsk par, der efterhånden tøede op og som vi snakkede med. Så var der ellers road works og hullet kørebane næsten hele vejen til Ucluelet, så vi stoppede ikke for at gå ind i skoven og se på de store træer. Surf Junction Campground lå lidt nord for Ucluelet, den var lidt primitiv, men rar. Bente og Elisabeth gik i Hot tub/ Spa – dejlig varm.

Middagen var atter med kød: lammekoteletter, bøf til Jimmy og grøntsager. Fint vejr hele dagen.

Fre 14/9: Kørte tidligt ind til Ucluelet, hvor vi parkerede og gik en lille tur i regnskoven og fik nogle få glimt af Stillehavet. Fotograferede en banansnegl. Lidt længere fremme, ved et fyrtårn,

stødte vi på et dansk-canadisk par, der udpegede en hval langt ude. Efter en kop tynd kaffe (vores egen nescafé var nu den bedste!) og lidt formiddagsmad i en lille café i Ucluelet, kørte vi i retning mod Tofino. Undervejs var der et Interpretive Center v. Wickaninnish Beach, med p-afgift.

Her gik vi så endelig ned og stak fødderne i Stillehavet, så ingen hvaler men pludselig kom en hvidhovedet ørn og satte sig i et træ. Indenfor i centret så vi udstilling om hvaler, om de indfødte, om naturen. Vi besluttede at drage tilbage over øen, vejret var ikke rigtig indbydende nok til at blive endnu en dag på vestkysten. Og der var jo også den gebrækkelige køretur at tænke på, op og ned, rundt og med masser af huller desuden; som Bente sagde, der er mange bjerge på Vancouver Island. Og Jimmy blev vist også godt træt at skulle holde tungen lige i munden. Det skulle senere vise sig, at vi kom ud på en endnu værre tur det sidste stykke til Bull River Guest Ranch, men herom senere.

Ganske rigtigt, efterhånden blev vejret bedre, tågen lettede, og vi besluttede at prøve at nå Parksville. Men i Port Alberni spurgte vi om campgrounds og det viste sig at der netop i den weekend var Senior Games på østkysten af Vancouver Island, så Timberlodge i Port Alberni var nok eneste mulighed, så der blev vi.

Også en lidt primitiv campground, der lå bag en japansk restaurant (det var nok samme foretagende), med natur lige udenfor (en hare så vi lige uden for vinduet, mens vi spiste skinkesmåkød til aftensmad), og en ”eneboer” som nabo. I det hele taget var det kendetegnende for de campgrounds, vi boede på, at det var lidt sent på sæsonen og at de fleste campister nu nok var helårsbeboere. I hvert fald havde mange af dem opbygget en lille have (mere eller mindre smagfuld, mest det sidste), et hegn el.lign. omkring deres trailer. Det så vi især på det næste sted (Chilliwack), hvor vi tog et billede af en, der åbenbart var vild med frøer i alle former.

Nå, men det blev en pæn solnedgang, som Jimmy og Elisabeth gik tur i inden sengetid.

15.09.2007 Familien

Lør. 15/9: Atter tidligt af sted- Bente og Jimmy er oppe med hønsene – ringede til Cann og Darleen for at få Bents telefonnummer; Darleen var meget kortfattet og ville ikke snakke, men vi fik dog nummeret og ringede til Bent og Solange. Vi prøvede at få dem til at møde os, men de ville helst have at vi kom til dem. Vi sagde, at vi ville tænke over det og ringe tilbage. Kl. 10.40 nåede vi færgen i Nanaimo, og da havde vi besluttet at køre til Chilliwack.

Vi kunne ikke tage til BC uden at besøge Bent, besluttede vi. Kl. ca. 15 var vi fremme, de var jo nu flyttet sammen og boede ikke langt fra deres gamle lejligheder. Vi afleverede en flaske rød Aalborg, som Bent blev meget glad for, og en blomst som vi havde købt til Solange. De kan ikke købe snaps mere i Canada, fordi alt på deres varer skal stå på både engelsk og fransk, og det vil de nye svenske ejere af spritfabrikken åbenbart ikke gøre.

Bent og Solange kørte foran os til den nærmeste campground, Cottonwood Meadows, hvor vi installerede os for 2 nætter. Vi skiftede tøj og kørte med dem tilbage, hvor vi fik vin, og efter et kort besøg af Ron (Solanges søn) og Cathy, serverede Solange store steaks, salat, grøntsager, brød med ost og druer, dessert og kaffe. Bent kørte os hjem til campgrounden og vi gik i seng kl. 10. Det var lidt anstrengende og indelukket i lejligheden, så Elisabeth måtte ud at ryge flere gange! Men Bent så ud til at have det lidt bedre end sidst vi besøgte dem.

Søn. 16/9: Sov længe (kl. 8!). Men tog det afslappet om formiddagen. Gik tur på campgrounden, det støvregnede og der var ingen muligheder for at komme ud af området, med mindre man ville gå langs den larmende highway. Vi så den en stor blå hejre stå ved floden, så lidt natur var der da over stedet. Og så den spøjse vogn med alle frøerne stillet op rundt omkring!

Vi spiste lidt frokost, og kl. ca. 14 kom Bent og hentede os. Vi fik drinks, og lidt efter kom Connie og Eric, et nydeligt par. De er nu flyttet til Chilliwack, måske for at være lidt tættere på Bent. Så dukkede Ron og Cathy op med pink salmon, som Ron havde fanget (i Fraser River?). Vi fik også lidt med hjem til fryseren. Kl. 19.30 kørte vi alle (- Ron og Cathy) på Bozzini´s restaurant i Chilliwack. Solange erklærede at vi skulle ”go dutch”, dvs hver betale for sig selv. Det var helt fint med os, selv om maden ikke var noget at råbe hurra for. Store portioner, så man kan tage resten med hjem i en ”doggy bag”. Hellere lidt, men mere veltillavet.

Så sagde vi farvel, Jimmy gik med Bent hen til bilen og fortalte senere, at han også denne gang var meget rørt. Connie og Eric kørte os hjem. Inden vi gik i seng, måtte vi lige have en lille(!) whisky oven på en hård dag, med megen snak. Vi er ikke rigtig vant til den megen sidden stille i en lejlighed.

Ma 17/9: Efter morgenmad – indendørs, det regnede – og et brusebad i fine omgivelser, tog vi nordpå, genvej uden om Hope, ad Highway 1. Fri fugle igen – hurra! Vores oprindelige plan havde været over Squamish og Whistler, men nu blev det altså anderledes, bl.a. fordi Chris og Zella havde frarådet Highway 99, et andet par, vi havde mødt, havde også sagt, at der var meget vejarbejde på den rute og nu var vi jo taget til Chilliwack.

Efter at have provianteret og fået benzin på, gjorde vi stop ved en virkelig forfalden tankstation, som Jimmy fotograferede, og nåede til Hell´s Gate ved Fraser River. Tog svævebanen ned, gik over en suspension bridge og så laksene i vandet på vej op gennem de porte/trapper, der var lavet ind i klipperne. Flotte udsigter. Og det var der også på den campground, vi fandt lidt uden for Lytton, Kumsheen, ved Thompson River, et sted mest for riverraftere, men dem var der ingen af den dag, vi var der. Få campister, roligt, meget smukt beliggende, med bjerge til alle sider, floden lige neden under os, en natursti med beskrivelse af vilde planter o.m.a., som vi fulgte inden Bente serverede koteletter med champignons, som vi spiste udendørs.

Dejligt vejr, stjernehimmel, et helt igennem perfekt sted – det bedste vi havde oplevet indtil da, men det skyldtes muligvis også kontrasten til de to foregående dages ”indelukkethed”.

18.09. 2007 - Guld

Tir. 18/9: Godt at vi gik den dejlige tur dagen før, for om natten regnede det og morgenen var lidt råkold. Afgang kl. 9.30. Kørte ad Hwy 1 langs Thompson River, lidt ørkenagtigt, men flot på en barsk måde. Vi gjorde holdt og spiste frokost ved Last Spike (sidste søm, der blev slået i til Canadian National Railroad), og der passerede også mange, lange tog.

Sådan huskede vi også turen i 2005. I Cache Creek stoppede vi, købte vin og øl. Trods navnet var det ikke rigtig nogen spændende by. Selv om historien fortæller, at her skulle guldgraverne have gemt noget guld. Drak kaffe ved Savona Lake, let regnvejr. I Kamloops fandt vi Silver Sage Campground, i et industriområde, men tæt ved floden og tæt ved byen, men vi gik dog ikke aftentur over den røde bro. Aftensmad: Boeuf Bourgignonne m. bønner og kartofler.

Ons. 19/9: Blæsende morgen. Vi befandt os på indianergrund og måtte naturligvis se Shuswap Heritage Museum i Kamloops. Der var film om indianerne og deres udnyttelse af planter m.m., som vi så kunne vandre rundt i udendørs bagefter. Bl.a. så vi også hvordan de boede i jordhytter om vinteren. Museet var indrettet i en tidl. Government School (?), hvor man tvangsanbragte indianerbørnene, som blev undervist i den hvide mands kultur og ellers brugt som slavearbejdere.

Så kørte vi downtown og vandrede over skinnerne for at se et jernbanemuseum, som ikke var der! Men Jimmy købte et lille lokomotiv og Elisabeth et tæppe. Frokost i Kamloops: suppe (chili sin carne) og vegetar tortilla, udmærket, men dårlig kaffe igen (som vi godt vidste: i Canada serverer de tynd kaffe, men man kan altid få mere af den!).

Kaffestop (vores egen kaffe) på sydsiden af Shuswap Lake, i blæst men sol. Tilbage til nordsiden af søen, hvor den første campground lige havde lukket for sæsonen, men 20 km længere østpå fandt vi så Scotch Creek. Den lå i en Provincial Park og havde derfor ikke hook ups. Her var vi helt omgivet af store træer, med grå egern, igen næsten ingen mennesker, men en parkbetjent kom kørende i sin lille bil og afkrævede os penge. Vi købte også brænde af ham og lavede et hyggeligt bål. Middag: kylling m. citron og løg. Vi måtte tænde for generatoren for første gang.

Tor. 20/9: Regn det meste af natten. Ingen bad, men der var dog toilet på pladsen og et sted at dumpe (CD $2) ved udkørslen. Vi handlede i Salmon Arm og måtte nu tage den endelige belutning, om vi ville fortsætte østpå (Revelstoke – Golden) eller køre sydpå ad Hwy 97.

Vi havde diskuteret det nogle dage, men på grund af vejret virkede det mere tiltalende at køre sydpå til vin- og frugtmarker. Så det gjorde vi. Formiddagskaffe +kage (!) ved en lille strøm/sø i Enderby. Vi holdt ved et loppemarked, hvor Jimmy købte 2 små biler til sin samling. Endnu et stop i Vernon, hvor vi gik tur – for en gangs skyld en pæn by med rigtige forretninger, bl.a. en boghandel, hvor Elisabeth købte to naturbøger. Og der var fine gavlmalerier (fotograferede et med motorcykler på). Men ingen restaurant som levede op til vores krav om: øl, mad og udendørs mulighed for rygning, så vi fortsatte og stoppede ved et Visitor Center/gl. militærlejr, hvor vi spiste frokost i vognen.

Derefter til Kelowna, som var langsommelig (30-45 min) at komme igennem på grund af myldretid og vejarbejde ved en bro. Nåede Peachland ved 17-tiden, Visitor Center havde lige lukket, men damen var sød at åbne for os, gav os flere brochurer og viste vej til Todd´s RV Park, lige ved Okanagan Lake, et fint sted vi troede ville være dyrt, men det var det ikke. Der var skilte oppe med advarsel om en bjørn, som var set på pladsen, men vi så dog ingen. Som sædvanlig indrettede vi os med hook ups (Jimmys job) whisky, gin+tonic (Bente), regnskab og kort. Lammekoteletter, 4 små bøffer til Jimmy.

Vin

Fre. 21/9: Morgenmad og bad. I Summerland fik vi benzin på, formiddagskaffe v. Skaha Lake, frokostindkøb i Oliver. Nord for Penticton besøgte vi et Visitor center, som orienterede om vingårde i Osoyoos-området. Oliver er vinbyen, men vi besluttede at vente til Osoyoos.

Nu havde landskabet ændret sig, i stedet for bjerge og masser af løv- og nåletræer var vi omgivet af vinmarker og frugttræer, og masser af fruit stands langs vejen, men de var næsten alle lukkede – måske var det for sent på sæsonen eller også var det frokostpause eller også weekend – vi ved ikke hvorfor.

Vi forsøgte at finde Okanagan Falls for at spise frokost der, men der var ingen Falls mere og man tillod ikke dagbesøgende at parkere på campgrounden i nærheden, så vi fandt i stedet en strand på vestsiden af søen, hvor vi kunne spise udendørs.

Vi kom tidligt til den campground vi havde besluttet os for – Nk’Mip i Osoyoos. Den var ligesom ridecentret, vingården og Desert Heritage Center ejet af indianere. Vi fik en god plads, helt nede ved søen, med dejlig udsigt over til byen, til ænder og gæs i vandet. Nu kunne vi få tid til at vaske lidt tøj; til vakemaskinerne krævedes ”loonies” – endollarmønter med billedet af en loon på (en lom). Imens reddede Jimmy en lille dreng, der var faldet i vandet (?).

Middagsmaden – Ron’s pink salmon m. spinat og asparges – kunne indtages udendørs, selv om det blev mørkt allerede kl. 8.15. Vi nød lysene ude over søen, men måtte gå på fluejagt senere inde i vognen.

Lør. 22/9: Efter en god søvn (ikke koldt), gik vi i solskin op gennem vinmarkerne til Nk’Mip wine cellars, hvor vi var på en guidet tur rundt i den meget moderne vingård. Bente og Jimmy var ikke imponerede, men de har også gamle franske vinslotte at sammenligne med. Vi købte ingen vin, for dyr, men fortsatte til Desert Heritage Center, hvor vi så film og gik en god lang tur rundt i naturområdet, som ligger lige på grænsen til mere ørkenagtigt landskab mod øst.

Vi så ingen klapperslanger der, men fik senere fremvist et par stykker på centret. Til gengæld så vi mange smukke blomster og buske Til vingården og centret hørte også et fornemt hotel med lejligheder og golfbane. Og der blev bygget ud, så dette indianerband (vist nok en gren af Blackfoot) har forstået at klare sig på de hvides betingelser – i modsætning til nok flertallet af indianere i Canada.

Frokosten blev indtaget på en pub i Osoyoos, hvor vi også købte ind og fandt et posthus (det var ikke altid let at få postet kort). Trods det smukke navn var byen ikke noget særligt, mest hoteller nede på dæmningen/tangen tværs over søen, men med flotte udsigter op i bjergene og ned til søen.

Hjemme på campgrounden var det blæst op, så vi fandt en anden plads lidt længere oppe og i lidt mere læ. Vi ringede til Chris og Zella, som foreslog at vi kom til Cranbrook tirsdag. Spiste oksefrikadeller, kartofler og grøntsager, inden døre.

Søn. 23/9: Sol men blæsende. Afg. kl. 9.15 (vi er hurtige til at spise, bade, vaske op, hooke af om morgenen, nogle mere hurtige end en anden!). Vi kørte nu østpå og opover ad Hwy 3, stoppede og nød den fantastiske udsigt ned over Osoyoos. Kort efter ned til Johnstone Creek, hvor der ikke var noget vandfald, som vi troede, men en campground, hvor vi i fred og ro kunne drikke formiddagskaffe.

Næste stop var Midway Museum, som vi havde været ved for to år siden, men dengang var der lukket. Vi så det lille lokalhistoriske museum, med den nedlagte jernbane (Kettle River Railway) og tilhørende stationsbygning. Et par ældre damer med fuld oppakning var ved at gøre klar til en cykeltur østpå ad cykelruten på den nedlagte banestrækning. De fortalte at det ikke var så stejlt, men naturligvis lange, seje opture hele vejen til Castlegar, hvor de havde deres bil stående.

Vi var nu tæt på grænsen til Bush-country, så Elisabeth var nysgerrig og ville lige høre om det var muligt at få visum til at køre ind over grænsen. Det var det, dog skulle man betale med US-dollars. Grænsemanden var højtidelig og havde ikke ret megen humoristisk sans. Vi havde dog heller ikke til hensigt at besøge US, Bente slet ikke!

Frokosten blev indtaget i dejligt solskin udendørs på en berømt café i Greenwood, Copper Eagle, som var blevet os anbefalet af museumsdamen i Midway. Vi havde udsigt til skorstenen fra den gamle kobbermine. Men byen var,som så mange andre små byer, nu blot en hovedgade med mere eller mindre ”kulissefacader”. Næste stop var kaffestop ved en rest area, som vi pludselig opdagede at vi havde været ved for 2 år siden. Der var karakteristiske toiletter og et skilt med orientering om den ”bug”, der ødelægger nåletræerne i området. Her talte vi med et dansk par, som var emigreret for 40 år siden (konen var fra Ølby).

Første forsøg på at finde RV park ved Christina Lake mislykkedes, den første var privat, andre var lukkede, men endelig fandt vi Cascade Cove. Heller ikke her var mange campister, kun nogle få fastboende. Vi fik en plads i solen, som sammen med rødvinen varmede dejligt. Aftensmad var left-overs, bacon, kartofler, tomatsalat – Bente kan bare trylle! Vi havde lidt brænde til overs og fik langt om længe ilden til at futte. Det var koldt, næsten fuldmåne og stjerneklart. Bente vågnede kl. 12 og frøs.
De smukke
De smukke

Kulde

Man. 24/9: Kl. 7 frøs hun stadig, satte varmen på. En kold RV er en af de få negative sider, men vi rejste nok for sent i år (3-4 uger senere end i 2005.) Vi kørte hen til Cascade Falls ved Kettle River, gik en flot tur op langs nedfaldne sten, væltede træer og med spændingen om vi nu mødte en bjørn. Det gjorde vi heldigvis ikke! Men vi fik da set vandfaldet – endelig var der vand i de lovede vandfald! Stop ved Paulson Bridge – også et sted vi havde stoppet i 2005 med Chris og Zella. Foto.

I Castlegar fandt vi en Safeway, fik handlet, kørte videre ind til byen, fandt en fotoshop, et posthus (der skulle skrives fødselsdagskort til Helga). Efter en del spørgen og køren omkring fandt vi endelig vej til Suspension Bridge og Zuckerberg Island. Broen var nu ret lille, vi spiste frokost på en bænk, inden vi gik over til øen, opkaldt efter en russisk lærer, der underviste Doukhobor-børnene (russiske emigranter i området).

På øen var der gravmonument for ham og hans kone, og der var en lille kirke, som nu var museum (lukket). Vi stødte på nogle skolebørn med tegneblokke og da vi kom tilbage til bænken, sad deres tegnelærer der. Det var egentlig et sjovt tilfælde, en ret levende lærer og en afdød!

Videre over Kootenay Pass ( 1774 meter), 30 km op og 30 km ned, en rigtig benzinslugende tur. På vejen ned så vi en stor sort bjørneunge, som hurtigt forsvandt op ad klippeskrænten igen. Vi fandt let og smertefrit denne gang vores campground, Scotties, i Creston, lige over for et bryggeri. Som vanlig, drinks, regnskab, aftensmad (kalveschnitzler) og i seng.

Tir. 25/9: Lidt støvregn om morgenen. Kørte lidt tilbage ad Hwy 3 til Creston Wetlands, hvor vi gik rundt. Der var ikke mange dyr (vi havde ellers set et skilt med en skildpadde, der krydsede vejen), men så dog canadagæs og et par bisonrotter oppe fra et fugletårn. Et par fuglenørder og en hundelufter var de eneste andre besøgende, for stedet var under ombygning. Et lille jordegern viste sig også ved bilen.

Kaffestop v. Kidd Creek, en rest area hvor vi også havde været med C+Z; nu var den gjort i stand med fine bænke og asfalteret, men desværre holdt en larmende lastvogn, som ikke stoppede motoren selv om vi stirrede ondt på chaufføren. I Yahk holdt vi ved et sæbehus med geder på taget(dog ikke mens vi var der); vi købte sæber og i den lille butik på tanken købte vi whisky til C+Z.

Frokost i vejkanten lidt senere. Kaffe ved Moyie Lake, lidt før Cranbrook; det var i en campground i en Provincial Park, og vi tøvede lidt med at køre derind, men så kom opsynsfolkene og guidede os hen til en bænk ved søen. Sådan hjælpsomhed mødte vi adskillige gange på vores tur; Canadierne er generelt utrolig søde, og trafikken går glat; som fodgænger er man aldrig bange for at krydse vejen, bilerne standser længe før man bare gør tegn til at gå over.

Kl. 17 kom vi så til Cranbrook – vi skulle jo tilpasse ankomsten til Happy Hour! Og vi havde husket at sætte uret en time tilbage til Mountain time. C og Z virkede oprigtigt glade for at se os, og Chris virkede ikke særlig påvirket af sit fald sidste år – dog skulle det vise sig, at han ikke kørte så hensynsfuldt i trafikken.

Vi fik lækker mad, som Chris stegte ved grillen udendørs og Zella lavede alt tilbehøret indendørs, (vi havde nu på fornemmelsen at det meste var færdigkøbt). Og så blev der snakket og drukket rødvin, desværre ikke på deres terrasse – det var for sent på året. Denne gang valgte vi at sove alle tre i vognen.

Ons. 26/9: Helgas fødselsdag (85). Morgenmad i camperen, kaffe i huset. Frokost med sild og snaps (Chris havde stadig noget tilbage af flasken fra sidst). Chris kørte os rundt i byen, vi handlede lidt, bl.a. fik vi købt et gavekort i Canadian Tire ( det er altså en slags stor hobbyforretning) til Keith og Brenda i stedet for den ødelagte vase. Vi havde ellers undervejs været inde i mange forretninger og antikvitetshandlere for at finde noget dansk til dem.

Tor. 27/9: Igen kørte Chris os lidt rundt for at vise hvad byen kunne byde på, bl.a. besøgte vi et Visitor Center, hvor Chris fik brochurer over en sø med vandreture. Elisabeth fik ladet sit kamera op, og hun og Bente trængte til at strække benene lidt, så vi gik lidt rundt for at kigge på forretninger. Dem var der nu ikke mange af, men så satte vi os på en lille café i stedet. Cranbrook er en underlig by, der er ingen downtown mere, ingen samling på tingene, som vi er vant til fra europæiske byer.

Om eftermiddagen besluttede vi os for at se jernbanemuseet, og det var ret spændende – masser af gamle jernbanevogne, mere eller mindre restaurerede. Bl.a. en vogn med jugendstil udsmykning og flot indlagt træ.

Keith og Kelsie ( hans noget udflippede datter – Zella sagde, at han ikke kunne opdrage hende, men at Brenda gjorde et ihærdigt forsøg) kom til Happy Hour. Efter en god middag (steaks) gav Chris os endnu mere materiale, som vi skulle tage med hjem til Hornbæk.

Fre. 28/9: Morgenmad, bad. Zella gav os ekstra håndklæder og tæpper med. Rengøring af bilen og så af sted for at dumpe ved en Husky tank før vi mødtes med Zella og Chris ved Superstore for at proviantere. Så kørte begge vogne af sted ad den gamle guldgravervej med flotte bjerge (the Rockies), nogle med sne på, så vi stoppede et par steder og fotograferede. Det sidste stykke(10-20 km?) før Bull River Guest Ranch var grusvejen som et vaskebræt, så porcelænet raslede rundt i skabene.

Vi stoppede ved en bro og dæmning, hvor BC Hydro var ved at installere nye store vandrør, der skulle firdoble vandforsyningen i området. Her var også arbejdsvogne og svært fremkommeligt. Men lige ved broen svævede en hvidhovedet ørn tæt hen over hovederne på os – dejligt syn.

Guest ranchen var et flot sted, med mange rigtige log cabins, som de fleste bryllupsgæster skulle bo i. Vi kiggede også indenfor i Keith og Brendas brudehytte.

Efter frokost i vognen hvilede vi os lidt og alle 4 (-Jimmy) gik i hot tub og sauna- dejligt, for det var koldt udenfor. Men badeforholdene var luksuriøse- og opvarmede.

Middagen var Zellas spaghetti, som vi alle indtog i vores vogn – deres var helt fyldt op af Chris’ 90 flasker vin eller deromkring, som han havde medbragt som gave (?) til alle hytterne og drikkevarer under/efter middagen.

Lør. 29/9: Så oprandt dagen for brylluppet. Bente, Jimmy og jeg gik en tur i området, fulgt af de tre hunde fra ranchen som gode vagthunde – for hvis nu der skulle komme en bjørn? Vi gik i bad, for nu begyndte de øvrige gæster at indfinde sig,
osv osv skrevt om i tidliger afsnit
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til British Columbia

Hoteller i British Columbia
Rejser til British Columbia
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.