Vancouver – Campbell River (177 km + færge)

I forlader Vancouver og kører mod Horseshoe Bay, hvor I tager færgen til Vancouver Island – sejltid ca. 1 time og 45 minutter. Herfra kører I nordpå gennem Vancouver Islands næststørste by, Nanaimo, også kendt som Harbour City, Parksville og Beach Country, der er hjemsted for den årlige internationale Sandcastle
Competition.
Jeres mål i dag er byen Campbell River, der rent historisk er kendt som ”Salmon Capital of the World”, lige i hjertet af den tilstødende Strathcona Park, Desolation Sound, Mount Washington og Robson Bight. Byen er mod vest omgivet af Strathcona Provincial Park og mod øst Coastal Mountain-bjergkæden, og enorme krydstogtskibe passerer lige forbi Campbell River, og det smukke sceneri opleves bedst fra den verdensberømte Discovery Pier efterhånden som skibene passerer som perler på en snor ad the Inside Passage mod
fjerne mål i Alaska.
Campbell River – Knight Inlet Lodge og grizzlybjørne

Knight Inlet Lodge, der er dagens destination, kan ikke nås fra landsiden, hvorfor I skal med vandflyver fra Campbell River. Den spændende flyvetur til mundingen af Glendale River tager ca. 30 minutter, hvor Knight Inlet Lodge ligger flydende på store cedertræsstammer. Husk endelig at tage kameraet med, når I skal ud at spejde efter grizzlybjørne, som ofte besøger området. I overnatter på Knight Inlet Lodge, hvor frokost og middag er inkluderet.
Knight Inlet Lodge – Tofino (225 km)

Hvis I er tidligt oppe, er der en sidste mulighed for at se bjørne fra en af de mange platforme, inden I returnerer til Campbell River med vandflyveren. Forventet ankomst i Campbell River ca. kl. 10.30-11.00, hvorfra I fortsætter i bil mod sydvest til Tofino og den forrevne vestkyst. Undervejs kan vi anbefale at gøre stop ved
Cathedral Cove og nyde de storslåede 800 år gamle Douglas-fyr og graner og ikke mindst de kendte Mars Water-Bombers-fly ved Sproat Lake, verdens to største water-bombers, som udelukkende bruges til at bekæmpe skovbrande. Herfra kører I videre gennem de majestætiske Sutton Pass og Sawtooth Range i Cascade-bjergkæden med ankomst i Tofino ud på eftermiddagen.
Tofino – hvaler eller sorte bjørne

I dag skal I vælge mellem en tur på havet for at se gråhvaler, pukkelhvaler, søløver, havfugle og ørne eller en tur ind i landet for at se sorte bjørne, der vandrer mod deres nærmeste fødekilde – nemlig havet!
Tofino – Victoria (313 km)
I kører tilbage mod østkysten af Vancouver Island og sydpå mod Victoria. Undervejs kan I stoppe i kunstnersamfundet Chemainus

Duncan
og beundre de gigantiske vægmalerier, der pryder de ydre vægge i hele byen og Duncan, ”City of Totems”. Hvis tiden tillader, kan I også besøge Quw’utsun’ Heritage Village, der giver et godt indblik i livet på nordvestkysten (åbningstider afhængig af sæson – entre ikke inkluderet).
Hvalsafari med spækhuggere og Victoria

Om formiddagen skal I ud på en fantastisk spændende sejltur på 50-80 km i forsøget på at se spækhuggere,

Victoria
vågehvaler, gråhvaler, marsvin, sæler og andre havdyr.
Eftermiddagen er til fri disposition til at udforske Victoria med dens charmerende engelske atmosfære med high tea og forretninger fulde af uld og porcelæn.
Victoria – Vancouver (69 km + færge)

Dagens rute er kort, men utrolig smuk, når I kører fra Victoria til Butchart Gardens (entre inkluderet) – de verdensberømte haver, hvor der vokser mere end 1 million blomster og planter fra 700 arter. Herfra fortsætter I mod nord til Swartz Bay Ferry Terminal for at sejle den 1,5 timer lange tur til Tsawwassen (inkluderet).
Undervejs kan I nyde synet af de smukke Gulf Islands, når I krydser Georgiastrædet. Fra Tsawwassen fortsætter I til downtown Vancouver, hvor turen slutter.