Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rejser til Kootenay National Park

Kootenay National Park på 1.406 km2 ligger syd for Yoho National Park og vest for Banff National Park. Den blev grundlagt i 1920 i forbindelse med bygningen af den første landevej (93’eren) over den canadiske del af Rocky Mountains. Kootenay National Park er opkaldt efter floden Kootenay, der igen fik sit navn fra den lokale stamme, Ktunaxa. Parken byder både på et varmere og mere stabilt vejr end naboparkerne. Og der er her du kan vandre blandt de jernholdige kildefremspring, The Paint Pots, og bade i de lune Radium Hot Springs.

Blandt Paint Pots og Hot Springs

The Paints Pots

The Paints Pots

Når du rejser til Kootenay National Park skal du tage vandrestøvlerne på og følge en eller flere af de afmærkede stier, der udgår mange steder fra Highway 93. En særlig flot tur krydser Vermillion floden og følger stien til The Paint Pots, malerbøtterne.

The Paints Pots er nogle jernholdige kildefremspring, der har farvet områdets lerholdige undergrund og flodbredder orange. Den oprindelige befolkning betragtede stedet som helligt, men brugte af det orange ler og solgte det videre.
Natur i Kootenay National Park

Radium Hot Springs

Radium Hot Springs i nationalparkens sydvestlige hjørne er værd at køre efter. Længe før de første hvide opdagede varmekilderne, har indianerne badet i det varme, mineralholdige vand, der strømmer op fra kilder 1.500 meter nede i jorden under Kootenay Hot Springs.

Det er pragtfuldt at ligge i det 39 grader varme vand, som det største bassin er kølet ned til, og nyde udsigten til de træklædte bjerge. Et mindre bassin er kun 27 grader og afsvalende om sommeren.
Sinclair Valley er særlig flot

Sinclair Valley

Nær Radium er køreturen særlig flot gennem Sinclair Valley. Men med så meget natur i Rocky Mountains nationalparker, når de fleste ikke at opleve mere end Banff National Park og Jasper National Park. Derfor er Kootenay ikke ligefrem overrendt.

Kør videre fra Kootenay National Park

Naturoplevelser nordøst for Kootenay National Park
Nordøstpå til Banff, Yoho, Jasper og Calgary
Vermillion Pass i 1640 meters højde markerer grænsen til Banff National Park. Her har du mange muligheder for at få flere af Canadas største naturoplevelser – eller køre videre til millionbyen Calgary.
Banff National Park
Yoho National Park
Jasper National Park
Calgary

Nordvestpå til Kamloops
På turen gennem British Columbias højland følger du Trans Canada Highway fra Golden og tværs over en række bjergkæder. Vejen går gennem flere nationalparker: Glacier og Mt. Revelstoke. Afsæt god tid til at stoppe og nyde den betagende udsigt.
Kamloops

Sydpå til Waterton
Kører du sydpå fra Radium Hot Springs, bør du stoppe kort efter Fort Steele og opleve en nybyggerby anno 1888 med damplokomotiv, hestevogne og handlende. Herfra skal du krydse Rocky Mountains med highway 3 østpå.
Waterton National Park
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.