Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Vancouver – Gold Bridge (233 km)
  • Dag 2: Tyax Mountain Lake Resort
  • Dag 3: Gold Bridge – Lac Le Jeune (327 km)
  • Dag 4: Lac Le Jeune – Jasper (478 km)
  • Dag 5: Jasper National Park
  • Dag 6: Jasper – Moraine Lake (237 km)
  • Dag 7: Moraine Lake – Emerald Lake (36 km)
  • Dag 8: Emerald Lake Lodge
  • Dag 9: Emerald Lake – Banff (93 km)
  • Dag 10: Banff National Park
  • Dag 11: Banff – Calgary (115 km)

Rejsen inkluderer

  • 10 hotelovernatninger
  • 3 x morgenmad samt 2 x middag
  • Lokale skatter
Bemærk - prisen inkluderer ikke:
  • Flybilletter
  • Billeje

Du kan få en detaljeret rejse-beskrivelse på tryk med i købet.

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Lakes and Lodges

Kør selv rundrejse på 11 dage

Ucensureret udgave af Rocky Mountains serveret med ægte action og nærkontakt med både landskab og dyreliv på enestående lodges.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 2.293 CAD

pr. person i dobbeltværelse i 10 nætter og lokale skatter.

Lakes & Lodges

Dag 1
Dag 1

Vancouver – Gold Bridge (233 km)

Vancouver
Udgangspunktet for denne Fly’n’Drive-tur er Vancouver, og I afslutter rejsen i Calgary. På førstedagen kører I stik nord fra Vancouver ad den smukke Highway 99 mod skisportsstedet Whistler. Men første stop må være vandfaldene Shannon Falls og den berømte klippeside Stawamus Chief ved byen Squamish, som tiltrækker bjergklatrere fra hele verden. Stop også gerne i Whistler, der er et af Canadas mest berømte skisportssteder. Selve byen har mest karakter af tysk alpelandsby. Nord for Whistler kan I nyde udsigten til Joffee-gletsjeren. I byen Lillooet forlader I hovedvejen for at køre ud på en fin grusvej, der vil tage jer ud til Tyax Mountain Resort ved byen Gold Bridge.
Dag 2
Dag 2

Tyax Mountain Lake Resort

Efter gårsdagens køretur skal I nu nyde den smukke natur i denne afsidesliggende del af British Columbia. Tyax Mountain Resort har en stor buket af tilbud til de eventyrlystne, der bl.a. omfatter ridning, kurser i fluefiskeri, ægte guldvaskning, mountainbikecykling i bjergene eller måske en tur ud med vandflyveren, der kan lande på nogle af de mere afsidesliggende søer i det naturskønne område, som i praksis kun kan nås med fly.
Dag 3
Dag 3

Gold Bridge – Lac Le Jeune (327 km)

Efter en afslappende dag langt væk fra alting kører I nu tilbage til hovedvejen Highway 99, som I rammer i byen Lillooet, der var omdrejningspunkt for jagten på guld i området tilbage i slutningen af 1800-tallet. Herfra går turen videre på Highway 99 til byen Cache Creek, og I fortsætter til Lac Le Jeune Resort syd for den mellemstore kvægby Kamloops. Her skal I overnatte i rustikke omgivelser lige ned til en sø i en lækker hytte, men uden forstyrrende elementer som telefon eller tv i hytten. Så her er der rig mulighed for at koble helt af.
Dag 4
Dag 4

Lac Le Jeune – Jasper (478 km)

Det kan godt betale sig at stå tidligt ud af sengen i dag, for der venter en fantastisk køretur op gennem det sydøstlige British Columbia til Jasper National Park. Fra Kamloops kører I nordpå ad Highway 5 og et stykke oppe får I følgeskab af Thompson-floden. I takt med at dagen skrider frem, bliver landskabet mere og mere bjergrigt, og I er nu godt på vej ind i de canadiske Rocky Mountains, der bl.a. omfatter Mount Robson, der med sine 3.954 m er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Andre lækkerier omfatter udsigten til gletsjeren Albreda Icefield. Det sidste stykke ind i Jasper National Park går hovedvejen parallelt med Trans Canadian Railway, der er berømt for sine uendeligt lange godstog, hvor 5 lokomotiver og 100 godsvogne ikke er et unormalt syn. De næste to dage har I base på Jasper Park Lodge i Jasper, hvorfra I kan udforske Jasper National Park med sine utallige vandfald, floder, bjerge og spændende dyreliv.
Dag 5
Dag 5

Jasper National Park

Jasper er en hyggelig bjerg- og stationsby, som bærer præg af sin funktion som serviceby for de mange turister, der vil nyde skønheden i Jasper National Park. Gå fx en tur ned langs hovedgaden i Jasper, der er set på en times tid og tag så ud af byen for at nyde Rocky Mountains’ rå skønhed. I kan også køre sydpå langs Icefields Parkway, Highway 93, hvor I ikke skal mange kilometer væk, før de første naturfristelser dukker op som fx store vandfald, floder og en enestående udsigt til de omkringliggende bjerge. Husk hele tiden at holde øje med dyrelivet: Det vrimler med bjørne, elge, hjorte og bjerggeder herude – det gælder kun om at holde øjnene åbne. I kan også lade jer fragte en tur op i højderne med svævebanen Jasper Tramway. Når aftenen falder på, kan I lade jeres trætte kroppe dykke ned i bassinerne ved Miette Hot Springs, mens I nyder solnedgangen over Pyramid og Patricia Lake.
Dag 6
Dag 6

Jasper – Moraine Lake (237 km)

Icefield Parkway er en af de smukkeste veje i verden – intet mindre – og den skal I ud på i dag, hvor I kører på toppen af de canadiske Rocky Mountains langs det ene mere fantastiske sceneri efter det andet. Gigantiske bjerge med evig sne på toppen, dybe, blå floder, brusende vandfald, turkisgrønne bjergsøer og hvide gletsjertunger udgør dagens intense bombardement af indtryk. Ved Columbia Icefield-gletsjeren kan I komme ud på en køretur på selve gletsjeren i en specialbygget firehjulstrukket bus. Og hav god tid, for I vil igen og igen holde ind til siden for at tage fotos af det storslåede landskab. Holder der pludselig flere biler i kø et sted midt på Highway 93, er der garanteret en bjørn i nabolaget, så sænk farten og tjek, om det ikke passer. Jeres mål er Moraine Lake Lodge, der ligger ved bredden af den turkisgrønne bjergsø, der har sin
farve takket være algerne i søen. Bemærk, at søen er tilfrosset helt frem til midten af juni.
Dag 7
Dag 7

Moraine Lake – Emerald Lake (36 km)

De canadiske Rocky Mountains består af ikke mindre end fire nationalparker, og i dag skal I studere den mindste af de fire, Yoho National Park, der trods sin størrelse byder på store naturoplevelser.

Yoho har naturligvis sin andel bjergtoppe, vandfald og store skove. Men det er den naturskabte bro over Kicking Horse River, som er den store seværdighed i Yoho. Hertil kommer en menneskeskabt attraktion, nemlig jernbanen tværs gennem parken, der er et ingeniørarbejde af dimensioner. For at togene kan klare de voldsomme stigninger i bjergene, har man bygget et sirligt system af spiralformede tunneller, godstogene kører igennem, når de skal over Rocky Mountains.

Det kan I ved selvsyn se i Yoho National Park, hvor de lange godstog kører ind i bjerget et sted – for så at komme ud igen et helt andet sted på bjerget – mens de bagerste godsvogne stadig er på vej ind i den første tunnel. Bjerget hedder af samme årsag Tunnel Mountain. Når I ankommer til Emerald Lake Lodge, står kokken klar med middag til jer.
Dag 8
Dag 8

Emerald Lake Lodge

I har hele dagen til fri disposition, hvor I kan udforske Yoho National Park eller måske tage en tur forbi Lake Louise, den mest berømte af de mange turkisgrønne søer i de canadiske Rocky Mountains. Selve Emerald Lodge er en rustik lodge bygget i solidt tømmer med en stor spisesal og tilhørende opholdsrum, hvor man kan hygge sig med en god bog i varmen fra det åbne ildsted. Fra verandaen er der en storslået udsigt over bjergene. Både morgenmad og middag om aftenen er inkluderet i turens pris på Emerald Lake Lodge.
Dag 9
Dag 9

Emerald Lake – Banff (93 km)

Banff
Efter morgenmaden forlader I Yoho National Park, og nu kører I ind i Banff National Park i Alberta-provinsen. Vælg Bow Valley Parkway langs Bow-floden frem for hovedvejen Trans Canadian Highway. Det smukke alternativ til hovedvejen byder på muligheden for en gåtur op gennem Johnston Canyon, hvor I på asfalterede stier kan gå op til parkens to vandfald, Lower Falls og Upper Falls. Det er værd at bruge en times tid på at gå helt op til det store vandfald Upper Falls. Sidst på dagen ankommer I til Banff by, en hyggelig turistby med masser af restauranter, barer og butikker med friluftsudstyr. Banff minder lidt om en europæisk alpeby, og Banff er et af Canadas største skisportssteder om vinteren. De næste to dage har I base på Buffalo Mountain Lodge i Banff by.
Dag 10
Dag 10

Banff National Park

Banff
I har hele dagen til at udforske Banff National Park, der byder på masser af naturoplevelser. I kan bl.a. tage svævebanen Banff Gondola op i højderne til toppen af Sulphur Mountain, hvor I kan se ud over hele Banff og gå en tur rundt ad naturstien Banff Skywalk oppe på toppen af bjerget. Tilbage i Banff by kan I dyppe kroppen i endnu en omgang mineralrige varme kilder, Upper Hot Springs.
Dag 11
Dag 11

Banff – Calgary (115 km)

I dag slutter turen gennem de canadiske Rocky Mountains, og I forlader Banff for at køre ad motorvejen til Calgary, hvor I afleverer jeres udlejningsbil og rejsen slutter. I flyver hjem fra Calgary International Airport.

Start nu! Det er let at bestille Lakes and Lodges


Kør selv rundrejse på 11 dage
Fra 2.293 CAD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 10 nætter og lokale skatter.

Rejseperiode:
27. maj - 26. september 2017.

Moderate, fra 2.293 CAD
pr. person i dobbeltværelse

Barn 8-10 år, fra 250 CAD
i følge med 2 voksne og uden ekstra opredning

Mulighed for tilkøb af udflugtspakker:
  • Entre til Banff Upper Hot Springs eller Miette Hot Springs Jasper
  • Ice Explorer tur på Athabasca Galcier
  • Sulphur Mountain Gondola.
Pris pr. person fra:
Voksen: 80 CAD
Barn: 65 CAD

Startdag:
Daglig

Varighed: 
11 dage/10 nætter

Længde:
1.519 km

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.