Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Billeje i Ontario

Derfor skal du bestille billejen i Ontario hos os:

Vi tilbyder dig op til 3 specialpriser på en bilgruppe
  • Bedste dagspris - variabel pris afhængig af udbud og efterspørgsel
  • FDM Plus – fast pris der ud over nedenstående ydelser inkluderer 1 ekstra fører, personlig ulykkesforsikring og forsikring af personlige ejendele.
  • FDM Plus m/GPS - fast pris der ud over nævnte ydelser inkluderer 1 ekstra fører, personlig ulykkesforsikring og forsikring af personlige ejendele.
Alle priserne inkluderer fri kilometer, forsikring med reduceret selvrisiko mod biltyveri og skade på bil, udvidet ansvarsforsikring, lufthavnsafgifter, lokale skatter og afgifter. På den måde kan du vælge den lejebil, forsikring og betingelser, der passer til dig og dit behov.

Lej en bil i Ontario og få oplevelser i verdensklasse

Ontario maler med den brede pensel, når det gælder storslåede oplevelser. Og de opleves nemmest med en lejebil. Mærk storbypulsen stige i kosmopolitiske Toronto inden du kører ned til verdenskendte Niagara Falls' buldrende vandmasser. Eller se Ontario iklæde sig sine mest elegante gevandter i Algonquin Provincial Park, mens Highway 60 yndefuldt smyger sig gennem nationalparken. Eventyret starter bag rattet - hvor vil du hen?

Envejsleje giver maksimal fleksibilitet
Det kan i mange tilfælde være en fordel at afhente bilen på én destination og aflevere den på en anden. Det kaldes envejsleje. Du kan fx afhente bilen i Toronto og aflevere den i en anden by. Envejsleje tilbydes mellem mange destinationer i Canada.

Spar ikke på pladsen 
Skal du vælge en stor eller lille bil? Vælg hellere en lidt for stor bilmodel end for lille. Udlejningsbilen er jeres andet hjem på ferien, og mængden af bagage og fysiske ferieminder vokser som oftest i løbet af turen.

Med eller uden GPS?
Den enkle, lette og sikre løsning er at bestille en bil med GPS gennem os. En GPS hjælper jer med at finde vej til jeres hotel og guider jer sikkert og præcist gennem Canada. Desuden indeholder GPS’en også en lang række andre informationer om restauranter, hoteller og seværdigheder, som I møder undervejs.

5 gode råd om billeje

1. Bestil i god tid 
Prisen varierer ligesom flypriser fra dag til dag. Som regel er lejebilen billigere, jo før du bestiller.

2. Selvrisiko
Selvrisiko betyder at du hæfter for et beløb, hvis uheldet er ude. I Canada er alle vores 3 specialpriser med reduceret selvrisiko.
 
3. Garanti 
Bestiller du fly og billeje samlet, er du sikret med pakkerejseloven.

4. Tænk før du tanker 
”Tænk før du tanker” betyder ganske enkelt, at du lige bør overveje, hvilken type afregning hos AVIS, som passer bedst til dit kørebehov. Der er følgende tre muligheder:
 
  • Fuld til fuld tank. Dette kan være den billigste mulighed. Det betyder, at du betaler for forbrug og selv tanker op inden aflevering.
  • Fuld til tom tank. Her betaler du for en hel tank, når du afhenter bilen, og afleverer bilen utanket.
  • Forbrugsafregning. Dette kan være den dyreste mulighed. Her betaler du ikke for en hel tank, og fylder ikke bilen op, inden du afleverer den. AVIS fylder bilen op og opkræver højere literpris samt et servicegebyr.
5. Find rundt med GPS 
AVIS tilbyder dig at leje en Tom Tom GPS. Alternativt kan du medbringe din egen, eller købe en GPS i FDMs netbutik.
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.