Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Canada

Læs mere om rejser til Canada

På hest til tops
Rejsetips indsendt af:
Anne Due
Århus
27. okt. 2011

På hest til tops

I august og september 2010 var vi på vores første camperferie i Canada - og helt bestemt ikke den sidste. Her kommer et uddrag fra vores rejsedagbog.
Har du lyst til mere fra turen, kan du gå ind på www.detgodevejr.mono.net


Vi startede med at køre op til Moraine Lake lige så snart vi var stået op. Det er en tur på 14 km. op ad snoede bjergveje. Vi valgte igen at stå tidligt op – det er super at spise morgenmad med udsigt. Klart en fordel ved camperferie er også friheden til at være morgengrim mens du kører, for så at kunne tage bad og få tøj på når det passer dig. En anden fordel er også at du når til de spændende steder før der bliver trængsel.

At komme op ad the Rockpile trail, runde hjørnet og så bare sige wauw, når du ser ud over et af verdens smukkeste steder er en uforglemmelig oplevelse – håber virkelig billederne kan give bare et lille indtryk. Det var simpelthen fantastisk. Den smukkeste blå sø omgivet af ti bjergtinder med sne på toppen, helt stille på nær vandfaldet der bruser fjernt i den anden ende af søen – se det må være indbegrebet af idyl.

At være herovre i the Rockies er oplevelse på oplevelse - og her kommer en mere…
Efter frokost var der nye eventyr – noget af det Anne har glædet sig allermest til. Vi har været på en 3½ times ridetur op til Lake Agnes & the little Behive.
Vi red ud fra Lake Louise, på vores to heste der hed Oreo (ligesom kiksen) og Molson (lokalt ølmærke) – kan I gætte hvem der red på hvem?

Turen går op gennem skoven, og da vi kom et stykke op delte vi stien med vandrerne. Jeg tror aldrig vi er blevet fotograferet så mange gange… Turen op til Lake Agnes er krævende, og belært af erfaring, havde vi ikke gået op. Så for os var det en måde både at få en ridetur på og opleve søerne.

Det er en helt speciel oplevelse at opleve hvor sikre på benene hestene er – nogen gange gik de altså næsten ude på kanten, og så føles det lidt utrygt at sidde 2½ m. over jorden. Men de er velskolede, og det var super at opleve at ride western style.
Udsigten fra the little Behive er storslået ud over Valley of Ten Peaks, Lake Louise, Mirror Lake og Lake Agnes. Kan ikke beskrives, skal opleves!!

Vi var ca. 2500 m. over havet, og red rundt i snevejr her sidst i august – men også i regnvejr, solskin og overskyet – vejret skifter hurtigt i bjergene. Alt i alt en kanonfed oplevelse – også for Torben som aldrig har redet før...
Højt til hest
Højt til hest

Udsigt fra toppen..
Udsigt fra toppen..

Aktiviteter
Road trips
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Canada

Hoteller i Canada
Rejser i Canada
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/skriv-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.