Turprogram i kort udgave

Rejsen inkluderer:

  • 17 hotelovernatninger
  • 2 x morgenmad
  • Lokale skatter

Bemærk - prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter
  • Billeje

Du kan få en detaljeret rejse-beskrivelse på tryk med i købet.

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Prairies & Rockies med start i Edmonton

18 dages kør-selv-rundrejse i Canada

Med Edmonton som udgangspunkt. Det bedste af Canadas natur fra Rocky Mountains til den uendelige prærie med minder fra de oprindelige indbyggere og landets historie.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 1.565 CAD

pr. person i dobbeltværelse i 17 nætter.

Prairies & Rockies med start i Edmonton

Dag 1
Dag 1

Edmonton

Edmonton
Rundrejsen starter i Albertas hovedstad, Edmonton, der bl.a. huser Canadas største teater, en opera og et symfoniorkester. Edmonton er også festivalernes by med hele ni sommerfestivaler.

Powershopping i Edmonton
Powershopping i Edmonton
Men Edmontons største attraktion er West Edmonton Mall, et af verdens største indkøbs- og forlystelsescentre - og det største i Nordamerika. Centret fylder ikke mindre end ca. 104 fodboldbaner, og foruden et utal af butikker er her forskellige forlystelser, teatre, restauranter o.m.m. Et overflødighedshorn af tilbud. Så lad evt. historie og natur stå lidt i baggrunden for en dags tid og tag til West Edmonton Mall for at powershoppe.
Dag 2
Dag 2

Edmonton - Jasper (365 km)

Naturen omkring Jasper
I lægger storbyen Edmonton bag jer og begiver jer ud på en naturskøn rute til den charmerende bjergby Jasper,
Jasper by
Jasper by
hvor skønhed og historie går hånd i hånd med nogle af de mest forrevne bjergtoppe i Rocky Mountains som baggrund.

Skønheden er slående og kan tage pusten fra enhver. Brug derfor den første dag i Jasper til bare at nyde at være her.
Dag 3
Dag 3

Jasper

Maligne Lake
Her er så meget pragtfuld natur, at det kan være svært at vælge, hvad dagen skal bruges til. En mulighed er at tage svævebanen til Whistler’s Mountain eller besøge Miette Hot Springs, der er blandt Rocky Mountains varmeste naturlige bade.

I kan også besøge Maligne Lake, en af de mest fotograferede søer i verden, og tage et 90 min. langt cruise til den sydlige del af søen. Stå evt. af ganske kort på Spirit Island og tag jeres eget billede af den verdensberømte sø.
Dag 4
Dag 4

Jasper - Lake Louise (208 km)

Ice Explorer, Columbia Icefield
Turen fra Jasper til Lake Louise er en af de mest spektakulære og går ad den berømte og imponerende Icefields Parkway, rygraden af Canadian Rockies. I passerer en næsten uendelig række af kolossale bjerge, forrevne toppe, over 100 gletsjere og uberørte, smaragdgrønne søer. Undervejs kommer I til Columbia Icefield, hvor I kan tage en tur ud på gletsjeren med en såkaldt Ice Explorer. Hold også udkig efter Sarbach Glacier, Peyto Lake, Bow Lake og Crowfoot Glacier undervejs, der alle fortjener lidt ekstra opmærksomhed.
Dag 5
Dag 5

Lake Louise - Banff (62 km)

Lake Louise
Mens byen Lake Louise er til at overse, er omgivelserne det til gengæld ikke. Turen til Banff er kort, så giv jer god tid til at nyde området omkring Lake Louise, før I kører videre. I kan fx følge søen lidt op ad bredden via Lakeshore Trail, og hvis I fortsætter hele vejen op, kommer I til Lake Agnes Teahouse, hvor I kan få lidt varmt at drikke.

Når I forlader Lake Louise, så kør ad Bow Valley Parkway, der løber langs Bow River, hvor I kan stoppe ved Johnston Canyon og gå en tur ad stien til enten Lower eller Upper Falls.
Dag 6
Dag 6

Banff Sigthseeing (Banff Gondola)

Kabelbane fra Banff til Sulpher Mountain
I har hele dage til at udforske Banff National Park, der byder på masser af naturoplevelser. I kan bl.a. tage svævebanen Banff
Upper Hot Springs
Upper Hot Springs
Gondola (inkluderet i turens pris) op i højderne til toppen af Sulphur Mountain, hvor I kan se ud over hele Banff og gå en tur ad naturstien Banff Skywalk på toppen af bjerget.

Tilbage i Banff by kan I slutte dagen af med en tur i de mineralrige varme kilder Upper Hot Springs.
Dag 7
Dag 7

Banff - Calgary (115 km)

Calgary
I dag lægger I de canadiske Rocky Mountains bag jer og kører mod øst til Calgary, der er en hastigt voksende millionby med tilnavnet Cow Town, som den har fået på grund af tidligere tiders handel med kvæg.

I kan sagtens bruge lidt tid på Calgary, der ligger så smukt placeret på højsletten med udsigt til Rocky Mountains som bl.a. kan nydes fra udsigtsdækket i 190 m højde i Calgary Tower.
Dag 8
Dag 8

Calgary - Drumheller (137 km)

Vandring i Dinosaur Provincial Park
I dag går turen fra Calgary til Drumheller, der er porten til Canadian Badlands og Dinosaur Provincial Park. Byen ligger i hjertet af de udtørrede og eroderede Alberta Badlands, der er blandt verdens største områder med dinosaurfund. Og det fornægter sig da heller ikke, når man går rundt i gaderne i Drumheller, der er et rent dinosaurland med dinosaurer på hvert et gadehjørne.
Dag 9
Dag 9

Drumheller

Drumhiller Badlands
I har hele dagen til at udforske Drumheller og omegn, og dinosaurer vil uundgåeligt være en del af det. I kan fx besøge Dinosaur Provincial Park, ca. 56 km øst for Drumheller eller Royal Tyrrell Museum of Palaeontology, et anerkendt museum for fortidsdyr.

Næsten hvert år opdages der nye dinosaurarter langs den 90 km lange strækning i Alberta Badlands, når vind, vejr og den konstante erosion blotlægger nye fund.
Dag 10
Dag 10

Drumheller - Maple Creek/Cypress Hills (344 km)

Hold øje med elgene
Fra Drumheller går turen videre ud i den store, smukke canadiske natur mod den lille, hyggelige westernby Maple Creek og Cypress Hills. Turen udgør samtidig den største stigning i højdemeter i Canada mellem Rocky Mountains og Labrador og er derfor en oplevelse i sig selv.
Dag 11
Dag 11

Cypress Hills

Kæmpe elg i Cypress Hills
Cypress Hills er hjemsted for de fyrretræer, der bruges til at bygge de så velkendte nordamerikanske lodges, sjældne vilde blomster, rødlossen, elk, elge og mere end 200 fuglearter,
Bisoner strejfer rundt i Grasslands National Park
Bisoner strejfer rundt i Grasslands National Park
så her er nok at se på.

I kan også besøge Fort Walsh National Historic Site, det oprindelige hovedkvarter for Canada’s Mounted Police. For ikke at tale om det imponerende T.rex Discovery Centre i Eastend, hvor I kan få indblik i det forhistoriske Saskatchewan. Og endelig må I ikke snyde jer selv for en tur gennem Grasslands National Park med den uberørte prærie, hvor bisonerne strejfer frit omkring.
Dag 12
Dag 12

Maple Creek - Moose Jaw (310 km)

I kører i dag til den noget større by Moose Jaw, også kendt som ”the friendly city”. Kronjuvelen blandt byens attraktioner er Temple Gardens Mineral Spa Resort Hotel, hvor I skal overnatte, med dens naturlige og mineralrige swimmingpool. Og hvis I har tid, kan I tage på en guidet rundvisning i tunnellerne i Moose Jaw og høre om Al Capones spritsmuglerier og livet for de kinesiske immigranter i starten af 1900-tallet.
Dag 13
Dag 13

Moose Jaw - Regina (77 km)

Dagens køretur er kort og går til den smukt beliggende hovedstad i Saskatchewan, Regina, der har nogle af de bedste samlinger af provinsens
historie, og I kan fx besøge Royal Saskatchewan Museum.

Canadas træningsakademi for deres Royal Canadian Mounted Police ligger også i Regina, og det er muligt at besøge RCMP Heritage Centre. Her kan I være så heldige at opleve kadetternes eksercits i Sergeant Major’s Parade.
Dag 14
Dag 14

Regina - Saskatoon (260 km)

I har stadig lidt tid at tilbringe i Regina, hvis ikke I nåede det hele i går, før turen går videre til Saskatoon. Byen, der især er kendt for Manitou Springs Hotel & Mineral Spa og de mineralske og rekreative bade med et højt indhold af sodium, magnesium og kalium, som der kun findes tilsvarende af få andre steder i verden. Et oplagt sted at besøge, hvis I vil forkæle jer selv lidt ekstra her på turen.
Dag 15
Dag 15

Saskatoon

Saskatoon
Saskatoon ligger utrolig naturskønt ud til South Saskatchewan River og har alt, hvad man forventer af en storby. Det er nemt at tilbringe en hel dag her, men kan I løsrive jer, er det oplagt at besøge Wanuskewin Heritage Park, der bare ligger 5 minutters kørsel nord for Saskatoon.

Her har der levet mennesker de sidste 6.000 år og det hele kan genopleves i det flotte besøgscenter, der i øvrigt har en fantastisk smuk udsigt over dalen.
Dag 16
Dag 16

Saskatoon - North Battleford (139 km)

Byen North Battleford er en populær feriedestination hele året i det historiske hjerte af Saskatchewan. Uanset om I er til en dag i parken, en tur i den nærliggende sø eller de mange historiske seværdigheder som fx Fort Battleford National Historic Site of Canada, er her noget for enhver smag. Byen er rig på kultur, historie og fritidsaktiviteter, så det er bare at vælge.
Dag 17
Dag 17

North Battleford - Edmonton (388 km)

Endnu engang går turen videre til en millionby, denne gang Edmonton. Mulighederne
er derfor mange for aktiviteter, men kan I klare lidt mere historie, kan I fx besøge Fort Edmonton Park, Canadas største levende museum over Edmontons historie.
Dag 18
Dag 18

Afrejse fra Edmonton

I er tilbage til udgangspunktet og det er blevet tid til at vende næsen hjemad - med mindre I har lyst til lidt mere tid i Edmonton, for det er naturligvis muligt at forlænge turen med nogle dages ophold.
Vidste du...
Vidste du...

Johnston Canyon - Banff National Park

En af de store naturoplevelser mellem Banff og Lake Louise er Johnston Canyon. Her kan man tage en vandretur op gennem den smalle kløft, hvor vandrestien flere
steder er anlagt som ”hængende fortov” på den lodrette klippeside.

Vælg mellem enten Lower eller Upper Falls - eller snup dem begge to - det tager cirka halvanden time, og det er en meget smuk tur. Der er små to kilometer fra p-pladsen op til Upper Falls som er det største, mens der kun er 800 meter op til Lower Falls.

Start nu! Ring på 70 11 60 11 og bestil Prairies & Rockies med start i Edmonton.


18 dages kør-selv-rundrejse i Canada
Fra 1.565 CAD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 17 nætter.

Rejseperiode:
6. maj - 5. oktober 2017.

Moderate, fra 1.565 CAD
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 2.064 CAD
pr. person i dobbeltværelse

+ barn: Overnatning for 1 barn under 11 år uden ekstra opredning er inkluderet.

Mulighed for tilkøb af udflugtspakke:
  • Ice Explorer-tur på Athabasca-gletsjeren
  • Sulphur Mountain Gondola
  • Entre til enten Banff Upper Hot Springs eller Miette Hot Springs Jasper.
Pris pr. person fra:
Voksen: 76 CAD
Barn: 71 CAD

Startdag:
Daglig

Varighed:
18 dage/17 nætter

Længde:
2.405 km

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.