Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Kør-selv rundrejser Canada

Canadas provinser

Her kan læse om de store natur- og storbyoplevelser, der venter dig, hvis du vælger at starte din rejse i Canadas vestlige provinser British Columbia og Alberta eller i Canadas østlige provinser Ontario, Quebec og Nova Scotia.

Det østlige og vestlige Canada

Klik på kortet over Canadas provinser:
Canada er verdens næststørste land – og alligevel en af de bedst bevarede hemmeligheder – på trods af sin fantastiske natur med gigantiske bjerge, enorme skove, brusende floder og vandfald, uendelige ødemarker, rå klippekyster, glinsende gletsjere og et fantastisk dyreliv.

Læg hertil to af verdens mest talte sprog, der kæmper en evig kulturkamp mod hinanden, storbyer med multietniske kvarterer og skyskrabere, råstoffer i undergrunden, endeløse landeveje, kilometerlange godstog – og en befolkning, der er vilde med sport – især ishockey.

Det er blot et lille udpluk af de mange tilbud, som der venter den nysgerrige turist i Canada. Her er nogle steder der er værd at opleve, som vores egne Canada specialister har udvalgt:

Værd at opleve i det østlige Canada
Værd at opleve i det vestlige Canada

Der er også mulighed for, at opleve Canada fra toget:

Se mere om togtur i Canada
Canada er en overset juvel, der altid har stået i skyggen af storebror syd for grænsen. Men Canada kan selv og gemmer på utallige oplevelser for den nysgerrige besøgende uanset om, I vil have unikke naturoplevelser i de store nationalparker i Rocky Mountains ude vestpå – eller finkulturelle storbyoplevelser på østkysten – med enten fransk eller engelsk afsæt.

Afstandene i Canada er ufatteligt store. Hele seks tidszoner spreder det gigantiske land sig over fra Newfoundland i øst til Yukon i vest. Så det gælder om at begrænse sig. Her kan du få et overblik over, hvad Canada tilbyder af mangeartede oplevelser og suppleret med inspirerende rejsetips.

British Columbia

I British Columbia - højlandet ud til Stillehavet - møder du cowboys til hest og ser dem drive kvægflokke sammen på højsletten. Du udforsker de store skove med en indiansk guide og oplever naturen fra en ny vinkel. Du kan også vandre og klatre i bjerge, ro i kano eller rafte på vilde floder. Dyrk storbyen Vancouver, se hvaler ved Vancouver Island og stå på ski i Whistler.
Læs mere om British Columbia

Alberta

Alberta er porten til de store naturoplevelser i den canadiske del af Rocky Mountains - oplev bl.a. nationalparkerne Banff, Jasper, Yoho og Kootenay. I Alberta finder du også Calgary med verdens største rodeo-show og Edmonton med West Edmonton Mall, som er verdens største shoppingcenter.
Læs mere om Alberta

Ontario

Ontario provinsen byder først og fremmest på Toronto, Niagara Falls og Canadas hovedstad Ottawa, men du kan også vandre, sejle kano, køre mountainbike og fiske i den afvekslende natur i Algonquin Provincial Park
Læs mere om Ontario

Quebec

I Quebec provinsen møder du det fransktalende Canada. Millionbyen Montreal midt i St. Lawrence floden er kendt for sit rige kulturliv og sit livlige natteliv. Det mest franske finder du i Quebec City, der blev grundlagt i 1608.
Læs mere om Quebec

Nova Scotia

I Nova Scotia kan du køre på Cabot Trail, en af verdens smukkeste køreture. Oplev også verdens højeste tidevand i Fundy-bugten, hvor forskellen på flod og ebbe kan være op til 16 meter. Fra juli til september er der flest hvaler i bugten. Spis også hummer, muslinger og østers i lange baner. Din tur langs forrevne klippekyster med bugter og vige giver naturlige stop, hvor små fiskerlejer ligger i læ for Atlanterhavet.
Læs mere om Nova Scotia
Denne side er udskrevet d. 19. januar 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/key-west/overnatninger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.