Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Billige Canada tilbud

Udflugter i og nær Toronto

Kør-selv rundrejser Toronto

Rundrejse med dansk rejseleder

Rejser til Toronto

Dynamisk, intens og international

Allerede ved indflyvningen kan I se, at Toronto er en by med selvtillid, når den imponerende skyline tegner sit aftryk på himlen. Toronto er det canadiske svar på New York med masser af storbystemning, rigtig gode museer, powershopping og unikke bykvarterer med hvert sit særpræg.

Toronto er Nordamerikas fjerdestørste by og en af de ting, der bare skal stå på jeres rejseplan, er en tur op i CN Tower, byens vartegn, der med sine 533 meter – og den højest beliggende udsigtsplatform i Nordamerika i 447 meters højde – giver selv amerikanerne baghjul.
Renaissance Toronto Hotel
Beliggende i samme bygning som arenaen for sport andre...
Se mere og bestil her
Toronto har masser af museer. Royal Ontario Museum er et af verdens bedste naturhistoriske museer – ombygget til ukendelighed på den gode måde af stjernearkitekten Daniel Libeskind. Torontos store kunstmuseum, Art Gallery of Ontario, har ligeledes fået en gigantisk ansigtsløftning af arkitekten Frank Gehry. Man kan ikke sige Canada uden at sige ishockey: I Hockey Hall of Fame hyldes canadiernes nationalsport. Det er ikke kedeligt. Er I til sko, så kig forbi Bata Shoe Museum.

Toronto er et mekka for powershoppere med shopping downtown og masser af individuelle butikker langs fx Queen Street West plus cafeer og gallerier i Destillery District. Skal det være mere alternativt, så gå på opdagelse i Chinatown eller Kensington Market.

Min anbefaling ved Niagara Falls

Nærkontakt med Niagara Falls:
Kom i nærkontakt med vandmasserne i Niagara Falls på en spændende bådtur.

Den berømte ”Maid of the Mist” sejler dig helt tæt på vandfaldene – så tæt, at du skal have regnfrakke på for ikke at blive våd.
- Susanne, Canada-specialist hos FDM travel, Lyngby
Walk on air - if you dare!

Walk on air - if you dare!

Torontos vartegn, Canadian National Tower, rager 553 m op fra jorden og får skyskraberne til at virke små. Som én af verdens højeste fritstående bygninger kan du se tårnet på utrolig lang afstand, når du rejser til Toronto.

Hvert år besøger ca. to millioner mennesker tårnet, der har tre udsigtsdæk, den roterende 360 Restaurant samt Horizons Café - verdens højest beliggende bar. Det største gys får du ved at vove dig ud på glasgulvet i 113 etagers højde: Walk on air - if you dare! På dage med klart vejr kan du fra det øverste udsigtspunkt Skypod 447 m over jorden se Niagara-vandfaldene ca. 120 km fra Toronto. 

Rogers Centre

Det imponerende sportsstadion i Toronto er berømt for sit tag, der på 20 minutter kan skydes til side, så 91 procent af sæderne er badet i sollys. Rogers Centre har plads til 67.000 tilskuere til koncerter og 53.000 til fodbold. Du kan komme på rundvisning hver time.
Hollywood North

Hollywood North

Du kan sagtens opleve, at en gade eller nogle bygninger virker bekendte, selvom det er første gang du rejser til Toronto. Så har du sikkert set dem i en film eller tv-serie for Toronto er det tredjestørste center for film- og tv-produktion i Nordamerika efter New York og Los Angeles. Derfor støder du sandsynligvis på en filmoptagelse på din vej rundt i Toronto. Hver eneste dag året rundt er filmhold, skuespillere og statister i gang i Toronto, der har fået tilnavnet Hollywood North.
Royal Ontario Museum

Royal Ontario Museum

Canadas største museum består af fire bygninger. Hovedbygningen i fire etager rummer 40 tematiske udstillinger. To af disse - de kinesiske kunstskatte og dinosaurerne - har gjort museet kendt i store dele af verden. Her er også mange vandreudstillinger. Royal Ontario Museum åbnede i 1914 og for nylig er det renoveret og udbygget for ca. en mia. kr. Over en million mennesker besøger årligt museet på deres Toronto rejse.

Art Gallery of Ontario
Kan du lide kunst og skulptur i verdensklasse, så er Art Gallery of Ontario i Toronto virkelig noget for dig. Art Gallery of Ontario er både Canadas største kunstmuseum og ét af de førende i hele Nordamerika. Museet er kendt for sin permanente samling på over 26.000 kunstværker fra bl.a. Renoir, Rembrandt, Emily Carr og Group of Seven. Her finder du også Henry Moores skulpturcenter. Halvdelen af værkerne er skabt af canadiske kunstnere.
Harbourfront Centre

Harbourfront Centre

Den levende havnefront i Toronto er årligt vært ved omkring 4.000 arrangementer. Her kan du slentre mellem restaurerede pakhuse med cafeer, arbejdende kunstnere, små butikker og spændende, moderne arkitektur. Harbourfront har en flot marina, parker, restauranter, varehuse og mange lejligheder. Et hyggeligt sted at tilbringe en eftermiddag, når du rejser til Toronto.
5 anderledes seværdigheder i Toronto

5 anderledes seværdigheder i Toronto

  • The Bata Shoe Museum - verdens største fodtøjsmuseum udstiller 10.000 par sko, som fru Bata har indsamlet under forretningsrejser over hele verden siden 1940’erne. Oplev 4.000 års sko-historie på din Toronto rejse.
  • Casa Loma – verdens første slot med elektrisk elevator og indendørs svimmingpool fra 1911. Det 98-værelses store slot har tårne, skjulte døre, hemmelige trapper og underjordiske gangsystemer.
  • Toronto Islands - en kort sejltur fra Toronto centrum kan du slappe af på de små øer. Nyd laguner, strande, legepladser, marinaer, høje træer og parkområder. Flot udsigt over downtown Toronto.
  • Fort York - opført i 1793, brændt ned af amerikanerne og genopbygget for at forsvare Toronto. Syv restaurerede bygninger giver tidsbilledet på en britisk garnison i starten af det 19. århundrede.
  • Ontario Place – når du rejser til Toronto kan du fornøje dig på et stort forlystelsesområde på tre kunstige øer i Ontario-søen med flere ugentlige friluftskoncerter. Legepladser, vandland, pedalbåde, restauranter, ølhaller og lystbådehavn.
Verdens mest etniske by

Verdens mest etniske by

Toronto er ifølge FN verdens mest etnisk sammensatte by. Her bliver der talt flere end 100 forskellige sprog og 54 procent af indbyggerne er født uden for Canada. Toronto er fx den største italienske by uden for Italien, den største portugisiske by uden for Portugal osv.

Indbyggerne i Toronto er stolte af deres oprindelige nationalitet, og det fejrer de med store, farvestrålende optog på utallige festivals som »Caribana«, »CHIN« og »Caravan« hvert eneste år. På din Toronto rejse vil du opleve, at en vandretur gennem de etniske kvarterer næsten svarer til at rejse fra land til land.

For mange år siden kaldte huron-indianerne denne plads på nordsiden af Lake Ontario for Toronto, der betyder ’mødested’ på indiansk. Et fantastisk godt valg der i den grad har bevaret har beholdt sin oprindelige betydning.
Læs om fly til Toronto

Kør videre fra Toronto

Med en lejebil i Ontario er det nemt at udforske den østlige del af Canada.

Sydpå til Niagara Falls
Du kører i ’den gyldne hestesko’ – ét af verdens rigeste områder. I den sydligste del af Ontario ligger Canadas ’frugtkurv’. Kør væk fra motorvejen og tag på vinsmagning eller spis dig mæt i ferskner og kirsebær, inden du møder suset fra de store vandfald. Glæd dig over, at vandfaldene er flottest fra den canadiske side.
Niagara Falls

Nordøstpå til Ottawa, Montréal og Québec
Kør langs Ontariosøen og oplev, hvordan den tætbebyggede ’gyldne hestesko’ langsomt forsvinder bag dig og naturen tager mere over. Kort efter Kingston kan du besøge Thousand Islands de utallige små øer spredt i St. Lawrence floden. Og jo – salatdressingen har fået navn efter dem! Upper Canada Village kort efter Morrisburg er et godt sted at gøre holdt på din rejse. Et levende friluftsmuseum med herlige guider.
Ottawa
Montréal
Québec City

Nordpå til Algonquin Provincial Park
Du kan købe vildmarksture til denne naturpark på størrelse med Sjælland og blive kørt dertil fra Toronto. Du kan også tage turen på egen hånd. Den mest direkte vej går ad Highway 400 nordpå fra Toronto. Alternativet er at følge Ontario-søen til Belleville og dér snuppe 62’eren nordpå. Nogle timer senere er du fremme i vildnisset.
Algonquin Provincial Park

USA:
New England
Boston
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.