Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Toronto

Læs mere om rejser til Toronto

Rejsetips af samme forfatter

Toronto og omegn
Rejsetips indsendt af:
Hørsholm
2. juni 2011

Toronto og omegn

Canada er vel mest kendt for isnende kulde og kilometer efter kilometer af ufremkommelig vildmark. Så hvis jeg påstår, at det Canada jeg kender, er karakteriseret ved sine vinmarker, sit rå storbymiljø og brandhamrende varme somre, så tror du sikkert, jeg er skør.
Det er jeg ikke. Den sydligste del af Ontario, Canadas folkerigeste provins, ligger rundt regnet lige så sydligt som den franske riviera. Det og så fastlandsklimaet giver sol- og varmesikre somre. Og trods de indrømmet ukristeligt kolde vintre, så er solen og varmen i sommermånederne også garant for at vindruerne modnes nogenlunde planmæssigt. Klimaet er i virkeligheden ikke meget forskelligt fra det sydlige Tyskland.

Vi var af sted i april måned, og vejrmæssigt kan det betyde lidt af hvert. Vi var dog heldige med vejret – flere dage nåede termometret op på 20 grader.
Strålende solskin i Niagara Falls
Strålende solskin i Niagara Falls

Niagara halvøen

Niagara-on-the-Lake var første stop på en 9 dages tur til Toronto og omegn – og udover vandfaldet og alle forlystelserne der ligger ca. 30 kilometer syd for den hyggelige lille by, så er det i NOTL, som byen også kaldes, at du skal smage på den lokale vin. Nærområdet byder på næsten 30 vingårde, der alle byder gæster velkomne til rundture og smagninger.

Orker du ikke et besøg på en vingård, eller er du i virkeligheden ligeglad med, hvordan de laver vin, kan du nøjes med at smage på vinene på en af de mange lokale restauranter. Den lokale vin er ofte billigere end den importerede, og den er i den grad pengene værd. Eller køb en flaske med hjem på værelset enten direkte på gården eller den lokale statskontrollerede LCBO (spiritusforretning).

Vandfaldene er en historie for sig. Byen der omgiver dem, Niagara Falls, er en turistfælde vel nærmest kun overgået af Las Vegas, og frekventeres i stor af både nygifte på bryllupsferie og folk der gerne vil giftes. Herunder bl.a. amerikanske homoseksuelle, der benytter sig af Ontarios noget mere afslappede lovgivning. Det mest forbavsende er dog det faktum, at vandfaldene ikke skuffer. De er virkeligt imponerende og helt klart et besøg værd. Og stort set ligeså fascinerende er den sky af vanddråber, som indhyller den nederste del af byen, ikke mindst i morgentimerne.

Niagara Falls byder på så mange forskellige kæderestauranter, at der vitterlig er noget for enhver smag. Min absolutte favorit på den front er den australsk-inspirerede Outback Steakhouse der bl.a. andet byder på Bloomin’ Onion, som i bund og grund er et kæmpestort friturestegt løg. Skal det være mere lødigt, så bliv i NOTL. På vores værtindes opfordring besøgte vi den første aften det lokale The Old Winery, der udover den lokale vin, serverer italiensk mad i enorme portioner. Vi er jo i Nordamerika.

Til aftensmaden den næste aften havde jeg på forhånd udset mig The Stone Road Grille, der lå ca. 5 minutters gang fra vores Bed & Breakfast. Udefra syner restauranten ikke af meget – den ligger i et kedeligt mindre shopping center, klemt inde mellem en tankstation og et minimarked, men indenfor er der skruet op for både hygge og madlavningen. På kortet finder man fx steaks og andre ting fra grillen – og på dessertkortet måtte vi prøve kombinationen af is og bacon… Stone Road Grille, eller Rest, som den også kaldes, var helt klart besøget værd.
Hyggelig gade i Stratford
Hyggelig gade i Stratford

Stratford upon Avon

Efter to dage i NOTL satte vi kurs mod Stratford, ca. 150 km mod øst. Stratford er kendt for sin årlige Shakespeare Festival, der hver eneste sommer lokker en halv million turister til byen. Det betyder, at den lille by med ca. 30.000 indbyggere midt ude på prærien, har flere tilbud end den i virkeligheden burde. Jeg havde aldrig været i Stratford før og havde booket 3 overnatninger i håbet om, at vi ikke ville dø af kedsomhed her udenfor sæsonen. Det gjorde vi ikke. Selve byen er hyggelig, men såmænd hurtigt overstået, men der er masser at se og gøre i lokalområdet, og selv i begyndelsen af april var der masser af gæster i byen.

Vi boede på Mercer Hall Inn lige i centrum. Med bare 14 værelser er det et lille hyggeligt hotel med store og mere end nydelige værelser med både køleskab og kaffemaskine. I stueetagen driver ejeren Tango Cafe, hvor hotellets gæster hver morgen frit kan spendere $10 på morgenmad. For de penge kunne man få både en god solid gang amerikansk morgenmad og en bundløs kop kaffe til. På den anden side af gaden ligger Fellini’s, en hyggelig italiensk restaurant, men i det hele taget er byen overstrøet med glimrende restauranter – også i den helt dyre klasse.
Kold sne - varm luft
Kold sne - varm luft

Trods mange rigtigt hyggelige butikker i Stratford er det den omliggende natur der trækker stikket hjem. På forhånd havde vi overvejet en kanotur på Grand River eller en travetur i en af de mange offentlige naturparker. På hotellet havde vi fundet en oversigt over de lokale naturstier og vandreruter, så vi besluttede os for at køre yderligere en times penge mod øst: til byen Gooderich på bredden af Lake Huron. Gooderich er nævneværdig udelukkende på grund af byens 8-kantede torv, og i regnvejr tager byen sig ret trist ud.

Efter et meget voldsomt torden- og haglvejr hvor lynet flere gange slog ned i elmasterne langs landevejen lettede skyerne. Vi endte med at tage en travetur i en offentlig skov lidt syd for Gooderich. Skoven var såmænd ikke noget at skrive hjem om, men den liggende sne og dampen fra den gjorde det alligevel til en speciel oplevelse.
Da vi kom ud af skoven, var det pludselig blevet forår og vejr til korte ærmer. Et par kilometer syd for byen faldt vi over den lille by Bayfield, bestående af nogle huse langs en grusvej ned mod Lake Huron. Jeg havde ikke læst om byen på forhånd, men på nettet ser jeg nu at det er en form for kunstnersted. Det kunne man godt se på byen, der simpelthen var drønhyggelig.

Vi var kommet for at spise frokost og det gjorde vi på The Black Dog Village Pub & Bistro, der serverer ærkenordamerikansk mad med europæisk øl under mottoet: Good Food, Good Drink, Good Dog. Jeg lyver ikke når jeg siger, at det måske er den hyggeligste restaurant, jeg har spist på i årevis. Og det skadede heller ikke, at jeg fik en Stiegl øl fra Salzburg til min fremragende burger. Men vi var også rigtig, rigtig sultne
Bagefter slentrede vi ned af hovedgaden og kiggede ind i de mange små butikker, før vi fik en kop kaffe og en kage i solen. Der ligger også en hyggelig kro i byen – dyr, tror jeg – men jeg kunne godt klare en to-tre dage i den by om sommeren.
Biks i St. Jacobs
Biks i St. Jacobs

Toronto

Efter to hele dage i Stratford og omegn satte vi mandag morgen kurs mod Canadas største by, Toronto. Toronto er samlingspunktet for en lang række mere eller mindre sammenvoksede forstæder og selvstændige byer i det område der kaldes ”The Golden Horseshoe”, et områder, der i alt tæller rundt regnet 8 millioner indbyggere. Det gør Greater Toronto, eller Stortoronto som vi ville sige på dansk, til Nordamerikas femtestørste by efter Mexico City, New York, Los Angeles og Chicago. Kort sagt: Toronto er en kæmpestor og i virkeligheden meget undervurderet by.

Inden vi kom så vidt, gjorde vi holdt i den lille landsby St. Jacobs, centrum for Canadas mennonitter, en religiøs gruppe a la de mere kendte Amish folk i USA – dvs. en gruppe der siger nej tak til moderne teknik og således pløjer marken med heste og kører rundt i hestevogn med sjove kyser på hovedet. Dem så vi desværre ikke nogen af. Men St. Jacobs er en hyggelig by med mange sjove butikker, der sælger både nyt og gammelt skrammel.

Ligeså nemt det var at få udleveret vores lejede bil i Toronto, da vi ankom 5 dage tidligere, lige så vanskeligt var det at finde ud af at få den afleveret igen. Det hjalp heller ikke at et vejarbejde spærrede vejen og at Hertz havde flyttet deres drop-off sted, men efter lidt cirklen rundt i downtown Toronto lykkedes det alligevel. Jeg synes helt ærligt, at det er sjovt at køre ind midt i de store amerikanske byer.

Via FDM havde vi booket et værelse til favørpris på Hyatt Regency på King Street lige midt i det såkaldte Entertainment District. Det kom vi ikke til at fortryde. Vi fik – efter lidt parlamenteren frem og tilbage – et glimrende dobbeltværelse på 16. etage med god udsigt mod vest. De dyre værelser ligger sikkert på den anden side (øst), men det var ikke afgørende for os.
På restaurant i Queen Street
På restaurant i Queen Street

Hotellet lå lige op ad både SkyDome (som nu hedder Rogers Centre), der ved opførelsen var verdens største arena med skydetag og ret tæt på CN Tower, der i mange år var verdens højeste bygning. Det er jo fint nok og utvivlsomt et besøg værd, men vi sprang det nu over. I stedet gik vi de ca. 100 meter mod vest over til Queen Street, en parallelgade til King. Det er her det sker. Queen Street er Torontos og dermed Canadas mest fancy shoppinggade. Den er værd at gå op og ned af. Du skal dog ikke forvente hyggenygge og pussenusse på Queen. Gaden er slidt, rå og fyldt med punkere, som der er ufattelig mange af i Canada. Det synes jeg er fedt.

På Queen Street finder du også en række hyggelige restauranter, fx Queen Mother Cafe og Peter Pan Bistro, som er superhyggelige, prisbillige og absolut glimrende spisesteder – ikke mindst til frokost, hvor der tilbydes specielle frokostmenuer.

Den første aften spiste vi nu på Wine Bar på Church Street en god travetur mod nord ad King Street. På Wine Bar serverer de en masse forskellige småretter, og så gælder det bare om at vælge til. Fabelagtigt. I øvrigt er Toronto ofte kulisse, når Hollywood indspiller film. Det skyldes mindre aggressive fagforeninger for filmarbejdere og, ikke mindst, at man i Canada generelt gør det nemt at gennemføre disse optagelser. På vej ned til restauranten kom vi forbi sådan et filmsæt. Spændende.

Ingen tur til Toronto er komplet uden et længere smut forbi Yonge Street – verdens længste gade og i øvrigt Torontos hovedstrøg. Gaden starter helt nede ved Torontos havne front og strækker sig 2000 km. ind i landet. Et par kilometer fra havnefronten har vi Torontos centrum – Dundas Square – og det enorme Eaton Centre Shopping Mall. For hvor Queen Street er det moderne og rå, er Eaton det kommercielle med H&M og alle de andre kædebutikker, men også glimrende boghandlere og pladebutikker.
CN Tower
CN Tower

Vi blev 4 hele dage i Toronto – og det giver ikke mening at fortælle alt hvad vi så. Det er dog værd at nævne Art Gallery of Toronto, der oveni købet er gratis adgang til hver onsdag aften. Også ishockeystjernen Waynes Gretzkys egen restaurant er værd at besøge – ikke nødvendigvis for maden skyld (som var ok), men fordi det er noget helt særligt. Vi var enormt begejstrede for TIFF – Toronto International Film Festival’s domicil og ikke mindst en fremragende udstilling om den amerikanske filmskaber Tim Burton. Også restauranten Q&B Canteen fik mange point. TIFF lå nemlig nabo til Hyatt, og i stedet for at spise dyr morgenmad på hotellet gik vi de 20 meter ned ad gaden og fik en fantastisk morgenmad hver morgen.

I det hele taget er Toronto en by, der er forbavsende rå og slidt, men som også føles udpræget levende og sikker at bevæge sig rundt i. Der er masser af skyskrabere, men du skal ikke langt væk fra centrum før du møder hyggelige beboelseskvarterer med rækkehuse. Det betyder at Toronto også er levende om aftenen. Derudover er det selvfølgelig værd at nævne, at Toronto er hjemby for mere end 100 forskellige nationaliteter, der øjensynligt lever godt sammen. USA og New York er muligvis kendt som en smeltedigel – men Toronto er det i endnu højere grad.
Yorkville
Yorkville

Fakta

Du kan komme til og fra Toronto med Air Canada/Lufthansa til absolut rimelige priser. Vi gav ca. 4000 pr. billet tur/retur. Også Icelandair beflyver Toronto.

I Niagara-on-the-Lake er det oplagt at bo på et af de mange gode og prisbillige Bed & Breakfast steder. Vi boede på Hilltop Manor i gåafstand fra centrum. Overnatningsprisen uden for højsæsonen lå på ca. 500 kr for to personer i dobbeltværelse. Og så ligger værterne ofte inde med rigtig gode tips. Generelt anbefaler jeg mindre hoteller – dog er det ofte muligt at få en rigtig god pris på fx Hyatt, og så er det værd at gøre. Listepriserne er vanvittige.

Det er billigt at spise ude i Canada. Et godt og rigeligt aftensmåltid på en god restaurant, inkl. forret og drikkelse, løber op i ca. 6-700 kroner for to personer.
Distillery District
Distillery District

Links

The Old Winery: http://www.theoldwineryrestaurant.com/
Stone Road Winery: http://www.stoneroadgrille.com/
Hill Top Manor: http://www.hilltop-manor.com/
Black Dog Pub Bistro: http://www.blackdogpubbistro.ca/
Mercer Hall Inn: http://www.mercerhallinn.com/
Fellini’s http://www.fellinisstratford.com/
Queen Mother Café: http://www.queenmothercafe.ca/
Peter Pan Bistro: http://www.thepeterpanbistro.com/ l
Wine Bar: http://www.9church.com/
Wayne Gretzky’s http://www.gretzky.com/restaurant/
Q&B Canteen: http://www.oliverbonacini.com/Canteen.aspx
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Toronto

Hoteller i Toronto
Rejser til Toronto
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/seattle/hyatt-at-olive-8.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.