Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Vancouver

  • Naturen kalder i USA og Canada

    (Bedømt af 4 personer)
    04.10.13: Iben Raagaard
    Er du vild med naturen, så er det bare at komme af sted.

    I begge lande mødte vi stor imødekommenhed og Canada er dejlig lidt turistet.
    Se hele rejsetippet
  • Hvalsafari

    (Bedømt af 1 person)
    18.08.13: Nina Haarsted
    En tur til Vancouver i juli blev krydret med en fantastisk hvalsafari.
    Turen var booket hjemmefra hos Vancouver Whale Watch med afhentning i shuttlebus nær hotellet.
    Se hele rejsetippet
  • familietur til Canada

    (Bedømt af 2 personer)
    15.08.13: astrid Gemal
    Vores lille familie på 3 fløj til Canada på en dejlig sommerferie. Vi hang ud i metropolen Vancouver, hvor der er noget for store og små.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Vancouver

Rejsetips af samme forfatter

Vancouver og Chilliwalck
Rejsetips indsendt af:
Jimmy Mikkelsen
Køge
3. okt. 2013

Vancouver og Chilliwalck

20-21 august:
Vi lagde ud efter et hotelophold i Vancouver (Accent Inn), udmærket hotel, men elendig fastfood mad på deres Ihop restaurant i Richmond-området, og tog en taxa til Delta (Vantage Way), hvor vi fik vores første bil.
Der fik vi gode gaver af to tyske par, som afleverede diverse ting, bl.a. fire campingstole, en grill og meget andet godt, som vi kunne bruge. Og efter at have provianteret, kørte vi til Cottonwood Meadows CG, hvor vi havde boet før. Værten var lidt sur, og der var ingen blå hejre som sidst vi var der, men vejret var fint, og næste dag vi fik kontakt med vores fætter, som vi besøgte samme dag (22.aug) på hans plejehjem. Han er 90 år og dårligt hørende, men vi fik ham med ud at spise hamburgers, som han elsker. På plejehjemmet får de mest kylling, som han ikke er så vild med!

23.august:
Foruden stabilisering af bilen havde vi problemer med lyset over bordet. Efter telefonisk kontakt med Cruise Canada fik vi henvisning til et Ford-sted, men efter 4 timer kunne de ikke gøre noget. Vi spiste dog en udmærket frokost i Yellow Deli i Chilliwack (en restaurant ejet af en jødisk sekt, de tolv stammer?). Tilbage til Ford. Så fik vi henvisning til et RV repairs sted. Søde mennesker, som klarede lyset (ved kortslutning!), men de kunne ikke klare vores slingrende kørsel.




24 august:
Vi havde fået henvisning til et nyt værksted, som dog heller ikke kunne klare problemerne. Til gengæld fik vi tid til at besøge vores fætters dame, hvor vi fik formiddagskaffe. Så enden blev, at vi måtte tilbage til Vancouver for at få en ny bil. Det var lidt af en nedtur, tilbage til Vancouver, flytte alle vore ting til den nye bil, men heldigvis klarede denne bil skærene resten af vejen – og vi indhentede vores tidsplan. Det betød dog, at i stedet for Lytton-ruten, tog vi over Whistler, som vi tidligere har ønsket at se. Vi nåede dog kun til Alice Lake Provincial Park CG efter indkøb i Squamish
 
Alice Lake
Alice Lake

Alice Lake

25.august:

Efter en spadseretur ned til Alice Lake med badestrand – vi svømmede dog ikke – gik turen videre
til Whistler. Her blev vi lidt forsinkede af en Ironman, som fandt sted mellem Whistler og Pemberton.: masser af cyklende folk og trafikregulering. Ved Nairn Falls stoppede vi og gik tur til de flotte vandfald. Inden da havde vi gjort stop med udsigt til Tantalus Mountain (ca. 6000 meter) – et imponerende syn. Så kom der en meget snoet vej ned til Lillouet, hvor vi fandt en CG, Fraser Cove, i to ”etager”, med udsigt over floden og til en bro med osprey-ørnerede.

26.august:
Denne rede og tre ørne fik vi set nærmere på næste morgen. De var åbenbart vant til mennesker og fløj omkring, som om vi ikke var der. Så gik turen videre til et kaffestop ved Hat Creek Ranch- et historisk sted for skift af heste, nu et museum med restaurant og gift shop. Vejret var stadig med os,
Vi kørte gennem Pavillion, Clinton og spøjse stednavne som 70 Mile House og 100 Mile House – vist nok fra guldgravertiden, hvor man bevægede sig længere og længere nordpå. Vi så en forklaring, hvor en vittig hund havde kaldt et sted: You-have-gone-too-far House.
På denne dags CG, Lac la Hache, var det blevet blæsevejr, men J. tog alligevel en svømmetur i søen – udfordret af tre vandglade børn. Her i søen så vi store frøer og et par loons, og oven over kredsede et par ospreys. Trods blæsten blev det til grillpølser og spansk omelet udendørs.
Hjemmet
Hjemmet

Williams Lake

27.august.
I Williams Lake tog vi ind på Visitors Center for at få kort og oplysninger inden turen vestpå ind over det ret øde Fraser-plateau . Vi var lidt usikre på hvor mange CGs vi ville støde på undervejs til Bella Coola, men vores frygt viste sig ubegrundet. Så efter proviantering og benzin til et par dage (der var kun få indkøbsmuligheder undervejs) gik det vestpå. Frokoststop v. Hanceville – atter en flot udsigt over Chilcotin River.
Området er karakteristisk ved græsmarker med køer – ofte på vejen, så vi måtte dytte ad dem. Men som der stod flere steder: Cattle have right-of-way, så vi skulle ikke prøve at køre dem ned!
Her var nåletræer og nyplantede birketræer (efter skovbrande og billeangreb tilsyneladende). Det er indianerland, med lav bevoksning og meget spredt bebyggelse. Vi så næsten ingen gårde til de mange køer, men de går måske ude hele året?
Fra hovedvejen drejede vi ned ad en grusvej til Barney’s CG ved Puntzi Lake. Den var ejet af et engelsk par, som ikke var på kontoret, da vi kom. Man går bare lige ind og venter – ret karakteristisk for de øde steder på vores tur. Man er ikke bange for tyve og den slags. Her var også loons på denne sø og undervejs havde vi fået en ny fugl på vores liste: rødvinget solsort.
Vi camperede ved siden af et noget nysgerrigt, forhutlet par (på stoffer eller/og påvirkede af spiritus), som inviterede på en joint og på vin, men vi foretrak at spise vores grillede kylling for os selv. Senere tog vi dog imod lidt vin ved deres bål, men fortrak hurtigt. Vi var vist de eneste gæster på den CG.

60Km grusvej
60Km grusvej

Over The Hill "Fredoms Road"

28. august:
Også denne dag mødte vi masser af store lastbiler med træstammer og flere køer og heste på vejen. I nærheden af Tatla Lake så vi tre hjorte. Desuden så vi vandflyvere, som landede på eller lettede fra søerne: en af de få transportmuligheder i dette område.
Inden den lidt frygtede nedstigning af ”The Hill” mod Bella Coola spiste vi frokost i bilen for at styrke os. Undervejs havde vi set en meget støvet autocamper, hvor nogle med fingrene havde skrevet ”We survived the Hill”. Den gang vidste vi ikke helt, hvad der mentes. Men nu var vi selv på den ca. 60 km.lange grusvejsstrækning og fik syn for sagn. Trods barske nedstigninger (14 %), hårnålesving og ingen autoværn, var vejen dog i så god stand, at det ikke var så slemt. Den passager, der sad på siden ud til kløfterne, var dog ikke helt glad for situationen.
Kl. ca 15.30 ankom vi til Gnomes CG, Hagensborg, hvor vi havde bestilt plads, men der var heller ingen værtsfolk, så vi kørte videre til Bella Coola for at få ændret vores færgebillet. Vi var nået tidligere frem end ventet; det lykkedes os næste morgen at få en tidligere færge. Det betød så en 25-timers sejltur i stedet for 13 timer, men det tog vi med. Prisen var den samme, så vi fik mere for pengene!
Tilbage i Hagensborg valgte vi så en anden CG, RipRap, med flot udsigt til bjergene, vaskerum og solterrasse ned til Bella Coola River. ( ejet af en Christensen, af norsk afstamning)


29.august:

Denne dag oplevede vi den første af vore mange sejlture på denne tur: i en lille robåd (uden motor) ned ad Atnarko-floden. Vi var bare os tre og en guide, der padlede og kendte stederne, hvor vi kunne få bjørne at se. Og ganske rigtigt; på grund af regnvejr holdt vi stille ved bredden under et træ, og så dukkede først en lille grizzly og lidt efter en stor op ved floden. Den store svømmede over den smalle flod et sted, fangede en af de mange laks, der svømmede rundt om os og gik op på den modsatte bred. Vi fulgte efter den i båden et langt stykke og fik set den spise bær også.
Laksene er et kapitel for sig: de var på vej op ad floden for at gyde, og mange af dem sprang op og gispede efter vejret i de sidste krampetrækninger før de døde. Et sært liv. Det siges, at de kommer tilbage til det sted, hvor de selv er blevet udklækket – efter 2-5 år på havet.
Her var også bald-headed eagles og mergander-ænder. En spændende 3-timers tu

Den blev fejret med (lakse-) middag på Mountain Lodge, hvorfra sejlturen også var arrangeret. Mætte og glade gik vi hjem til vores CG i lidt støvregn.

Fra færgen mod Bella Bella
Fra færgen mod Bella Bella

24 timers sejltur i indre farvand

august:

Denne dag oplevede vi den første af vore mange sejlture på denne tur: i en lille robåd (uden motor) ned ad Atnarko-floden. Vi var bare os tre og en guide, der padlede og kendte stederne, hvor vi kunne få bjørne at se. Og ganske rigtigt; på grund af regnvejr holdt vi stille ved bredden under et træ, og så dukkede først en lille grizzly og lidt efter en stor op ved floden. Den store svømmede over den smalle flod et sted, fangede en af de mange laks, der svømmede rundt om os og gik op på den modsatte bred. Vi fulgte efter den i båden et langt stykke og fik set den spise bær også.
Laksene er et kapitel for sig: de var på vej op ad floden for at gyde, og mange af dem sprang op og gispede efter vejret i de sidste krampetrækninger før de døde. Et sært liv. Det siges, at de kommer tilbage til det sted, hvor de selv er blevet udklækket – efter 2-5 år på havet.
Her var også bald-headed eagles og mergander-ænder. En spændende 3-timers tu

Den blev fejret med (lakse-) middag på Mountain Lodge, hvorfra sejlturen også var arrangeret. Mætte og glade gik vi hjem til vores CG i lidt støvregn.

30.august:

Så var det tidligt op, kl. 5.15, for at nå færgen kl. 8. Ombordkørslen virkede temmelig uorganiseret – tog i hvert fald lang tid. Det var flot vejr, og vi var ikke mange om bord på den første strækning. Det betød, at vi fik et ret fortroligt forhold til besætningen, der havde tid og lyst til at snakke med os. Og hjælpe os ned til bilen for at hente diverse ting, bl.a. vores frokost. Der var kun adgang til vogndækket hver anden eller tredje time ca.
Kl. 14 anløb vi Ocean Falls, en lille flække, der engang havde huset en stor papirfabrik og mange mennesker. Her lå vi til kaj i 2 timer, og på vores forspørgsel om hvorfor, fik vi blot at vide, at det var ”the schedule”! Men det gav os mulighed for at besøge dæmningen, vandfaldet og søen ovenover, samt botanisere lidt. På turen tilbage fra Ocean Falls så vi lige et glimt af sprøjtet og puklen på en pukkelhval.
Senere lagde vi til i Shearwater og Bella Bella. Da var vi nået hen ad kl. 21, og så blev der ellers en invasion af indianere. Om det var den tilstundende Labour Day ferie eller andet, ved vi ikke. Men der kom i hvert fald mange mennesker om bord, som lejrede sig i flysæderne ( ingen kahytter om bord) og i ”vores” område i restauranten med borde og polstrede sæder. Det gjaldt om at sikre sig en plads for natten, så B og J lagde sig på sæderne og E på gulvet. Vi havde hentet soveposerne fra bilen, og fra færgen blev vi udstyret med tæpper, så der blev trods alt sovet noget fra afsejlingen kl. 23. Vi havde dog også fået god aftensmad på færgen Queen of Chilliwack med egen medbragt vin – vist ikke tilladt. B. refererede fra nattens forløb (hun fik vist ikke sovet så meget) at en af vore naboer, en ret fed indianerdreng, lå og spiste pizza hele natten. Stakkels dreng.

Bjørn i farvandet
Bjørn i farvandet

31.august:

Op kl. 7, spiste æg og bacon. Kl. 9 anløb vi Port Hardy på nordspidsen af Vancouver Island. Vi ville aflevere en gave til Kari, en sød dame på turistkontoret, der havde hjulpet os via email til at booke CGs i Bella Coola og i Port Hardy, men kontoret var lukket, så vi måtte nøjes med at proviantere og få benzin på. Det var lidt trist vejr, tåget og fugtigt. Det samme var det brænde, vi købte på Quatse CG i Port Hardy, hvor vi fik anvist en plads lidt væk fra floden. Vi havde fået at vide, at der var bjørne i området (brune), og at en hun og hendes to unger havde huseret på CGen et par dage før. Vi så dog kun deres efterladenskaber (rødlige, sikkert efter brombærspisning) på vores tur langs floden. Til gengæld var der atter bald-headed eagle og en stellar’s blue jay, som vi har set på tidligere ture i Canada, men for første gang dette år. ( Man mærker vel, at dagbogsskriveren er ret vild med fugle?)
Det kneb lidt med at få ild i bålet, men en sød spansk-canadisk kvinde og hendes søn hjalp os med at få ild. Hemmeligheden ved fugtigt træ: masser af papir/pap og masser af brænde tæt på og i bålet.
Vi nød en grillet mørbrad ved bålet.

1.september:

Vi havde planer om at køre til Holberg og Cape Scott Provincial Park, som er et gammelt danskerområde. De måtte dog hurtigt fortrække, vist nok fordi de trafikale forhold var umulige. Det viste sig også for os, for efter nogle km ud ad grusvejen besluttede vi at vende om: huller i vejen gjorde det simpelthen umuligt, alle ting raslede i vognen og vi selv blev rystet rundt. Vi ville ellers gerne have set, hvor vor fætters søn havde været i gang med at lave en vindmøllepark (Vestas!). Vi besøgte ham senere i Campbell River, og han sagde da også, at de store lastbiler med træstammer havde gjort vejen ret ufremkommelig. Det var en skam – det skulle ellers være et spændende regnskovsområde.
Så ville vi finde til Telegraph Cove, hvor der var Whaling-udflugter til vands. Men vi missede afkørslen og vores GPS svigtede os, så vi endte i Brown’s Bay, en CG lidt nord for Campbell River, ad en 5 kms grusvej. Den var dyr men fin. Nu lå vi ned til vandet mellem Vancouver Island og fastlandet. Hakkebøffer til aften – atter tilberedt af B.


Elk Falss, Cambel River
Elk Falss, Cambel River

Cambel River

2.september:

Så var det Labour Day . Vi ringede til familien i Campbell River og meldte vores ankomst den følgende dag. Og så kørte vi til CR, hvor vi bookede en hvaltur fra Painter´s Lodge. Et meget fint resort. Herfra drog vi ud kl. 12, iført nærmest en rumdragt. Den var dog nødvendig, da vi fløj over vandet i en Zodiac (gummibåd med kraftig motor). Vi var os tre danskere, en australier, et engelsk par og en australsk (!) guide / bådfører med dreadlocks. Han vidste dog meget om farvandet, men selv om der var set 40-50 killer whales dagen før, fik vi ikke set nogle. Men vi fik set marsvin, hundreder af delfiner, der sprang i vandet omkring os, søløver og sæler. Vejret var fint, vi så slæbebåde med træstammer, blå hejre og bjerge på fastlandet. Guiden fortalte også om The Ripple Rock Explosion i 1958, som vi fik set på video næste dag på museet i CR. Den første undervandseksplosion af klippeskær i historien. Det var spændende at se, når vi nu havde passeret stedet dagen i forvejen. Sejlturen varede godt tre timer – alle pengene værd.
Vi camperede på Thunderbird CG i Campbell River, tæt ved The Tyee Club (som en i vores familie, Brenda, er medlem af, da hun har fanget en laks på over 30 pund). Det er en speciel form for fiskeri, som skal ske fra en båd uden motor, i et bestemt tidsrum som faktisk fandt sted mens vi var der.


3.september:

Efter morgenmaden gik vi tur til den indianske gravplads i nærheden, med totempæle, gravsteder, og en kopi af en indianerbåd. E. talte også med en af de lokale kunstnere, Bill Henderson, som har værksted der og som afholder workshops for unge, der ønsker at lære at skære i cedertræ.
Vi fik kaffe i vores bil (det småregnede), kørte til en pawnshop (J købte biler), og til Wallmart for at proviantere. Derefter til museet med videoen og andre spændende udstillinger om indianere, fiskeri og træindustrien . Frokost i byen. Shoppede, bl.a. i genbrugsforretning. Kaffe i en hyggelig cheesecake-café.
Og så kørte vi til familien, Penny og Andrew, i CR. Efter en drink, hentede A og E Chris i lufthavnen. Han var taget fra Cranbrook i øst-BC for at møde os og selvfølgelig besøge sin søn. Hans anden søn, Tom, var der også, og til aftensmaden dukkede også P&A’s datter, Ana, op. Hun går i gymnasiet, til volleyball og arbejder i Intersport i byen. Så hvornår hun får lavet lektier, vides ikke, men hendes mor kørte hende frem og tilbage. Og faderen havde taget ugen fri for at hellige sig os.
Trods en affaldsbeholder placeret lige ved vores bil lokkede det ikke nogle bjørne til om natten.

4.-6. september:

I to dage (tre overnatninger) i Campbell River fik vi udvekslet gamle minder med vores fætter, fik lækker mad fra Andrew’s grill (bl.a. laks på cedertræ), fik set rådyr i haven, besøgt House of Treasures (med flot indianerkunstværk), spist frokost på Riptide Marine Pub, skrevet postkort, vasket tøj og bil, taget solbad i haven, besøgt Elk Falls endnu engang, købt frokost fra en syrisk take-away og i det hele taget slappet af. Det var herligt.

Suspencion Bridge
Suspencion Bridge

De sidste dage i English Bay i Vancouver

6.september:
Så var det tid til afgang. Kl. 12.50 nåede vi færgen fra Nanaimo (4.gang på vandet) til Horseshoe Bay. Denne gang dog kun 1 ½ times sejlads. På fastlandet fik vi benzin og propan fyldt på, og så gik det ellers mod Capillano CG, Vancouver. Endnu engang et velkendt sted. Med pool og jacuzzi , som vi besøgte. Vi nåede lige at få spist udendørs, inden regnen satte ind. Så der blev pakket ned i let regn.

7.september:
Vi afleverede vores RV i rengjort stand mellem kl. 9 og 11 som planlagt. Inden da havde vi efterladt vores bagage på English Bay hotel, et dejligt sted ned til vandet ved Stanley Park, hos nogle kinesere. Dem er der mange af i Vancouver. West End er også kendt for sin tolerance over for homoseksuelle. Det så vi på regnbuestriberne på bannere og på gaden i Davies Street senere.
Hos Cruise Canada afleverede vi nogle rester – til glæde for nye campingfolk forhåbentlig – men campingstole og andet havde vi fået afsat på Capillano CG aftenen før. Vi fik refunderet 3 dages leje af RVen + 200 km, fordi vi havde haft problemer med den forrige vogn.. Det var også det mindste, de kunne gøre. Hvis vi tager af sted igen, vil vi nok overveje en anden RV-udlejer.

Vi tog bus og Skytrain til Waterfront. Så Gas Clock udstøde damp kl. 12 og spiste frokost på Black Frog (som vi kendte fra tidligere) og tog hjem til hotellet. Satte os på stranden og solbadede med bøger og spiste BBQ ribs på en rigtig Diner i Davies Street.

8.september:

Så var afrejsedagen kommet, efter 19 dage i BC. Om formiddagen tog vi bus til Granville Island – et nyt område for os, med små kunstbutikker og the Public Market med alskens godbidder og formiddagskaffe – og en sea taxa til Yaletown , hvor vi så det legendariske lokomotiv
374, som førte det første Canadian Pacific Railway-tog til Vancouver. Vi gik endnu engang til Gastown, så Gassy Jack og spiste frokost inden vi tog bus til og taxa fra hotellet til lufthavnen.

Efter 25 timer (incl. 9 timers tidsforskel) nåede vi Kastrup lufthavn i god behold.

Det var så den 5. og muligvis sidste tur i autocamper i Canada. Endnu en dejlig tur, med nye oplevelser men også gensyn med kendte steder. Men hvem ved? Vi mangler stadig Quebec og Newfoundland.

Tak for turen til J som kompetent chauffør og B som absolut chefkok
fra E som ryger, regnskabsfører og dagbogsskriver.


Historien om dette område
Historien om dette område

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Vancouver

Hoteller i Vancouver
Rejser til Vancouver
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/mecklenburg/perfekte-weekendtur-til-schwerin-i-juli-eller-aug.-men-bestil-operabillet-nu.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.