Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Canada

Læs mere om rejser til Canada

Rejsetips af samme forfatter

Vores 4 tur til skønne Canada
Rejsetips indsendt af:
Jimmy Mikkelsen
Køge
15. feb. 2012

Vores 4 tur til skønne Canada

Canada dagbog 2011



For fjerde gang siden 2005 drog vi så ud på en Canada-tur i et motorhome. Vi er Bente (B), Jimmy(J) og Elisabeth (E).
Denne gang havde vi tre kontakter i Canada, Tina og David i Halifax, fætter Bent i Chilliwack og fætter Knud Einer/Chris i Cranbrook. Og nu 6 dage efter hjemkomsten har vi ikke fået nok af det fantastiske land og den store oplevelse, det er, at rejse rundt som sneglen med sit hus på ryggen. Vi havde også fantastisk vejr – i modsætning til DK, som havde haft regn og skybrud, mens vi havde været væk. Vi er alle tre over de tres, men har stadig mod på en ny tur.



Vi startede på forskellige dage. E drog til København d. 18/8 og overnattede hos en veninde. B og J tog taxa fra Køge, for vi skulle møde rigtig tidligt i Kastrup d. 19/8 kl. 6. Sådan er det, når man bestiller rejsen over nettet og finder den billigste tur.


Fredag 19/8



Vi havde mellemlanding i Heathrow og ventede godt tre timer inden AC-flyet lettede med kurs mod Halifax. Begge flyveture var yderst behagelige, selv om en særdeles tyk mand fyldte godt op foran J. Men han fik da sovet lidt, inden vi landede i Halifax. Her hentede Tina og hendes veninde Sus os i lufthavnen og kørte os til vores hotel George, som lå meget centralt i Halifax. Vi fik en øl på Cheers i nærheden. B og E tog en svømmetur i hotellets pool. Vi fandt en god restaurant - Five Fishermen – lige i nærheden, E. fik Chowder broth, en flødesuppe med laks, helleflynder, rejer og muslinger – en ret vi ikke kendte, men fik igen senere på turen. Og så var det tidligt i seng på tresengsværelset.
Lørdag 20/8



Oppe ca. 6.30. Morgenmad var ikke inkluderet i hotelprisen, så vi måtte nøjes med en kedelig kop kaffe på Starbucks i nærheden. Vi bookede en bil hos Avis til næste dag og gik til The Waterfront, fik en øl på et bryggeri og besøgte Brewer’s Market og Farmer’s Market.
Dernæst gik vi til immigrationsmuseet Pier 21, som var interessant, trods en video som ikke fungerede. Der var flere personer i gruppen, som kendte nogle af immigranterne, vi så på fotografierne, og som kunne fortælle mere om deres skæbne

Spiste frokost på italiensk restaurant, udendørs. Nu ville vi se hvaler og købte billetter til en sejltur med Murphy’s senere. Turen hed Nature and Whale Watching, men vi så dog ingen hvaler. Dog var der lige en bald-headed eagle i et træ på turen tilbage i havn. Og vi fik da også set en hummer blive fanget. Så naturligvis måtte vi spise hummer til aften. Det gjorde B og E så (et pund hver). (J er mere til steaks).

Da vi kom tilbage til hotellet, var der bryllupsfest, og fyrværkeri i byen.
øndag 21/8



Tidligt oppe. Morgenmad på hotellet. Den var bedre end dagen før og der var en sød, frisk servitrice. Vi hentede bilen, en Chevy Impala, og drog ud kl. 9. Kørte til Mahone Bay, hvor vi drak kaffe og gik på marked. Det var nu blevet meget varmt. Videre til Lunenburg – en gammel tysk indvandrerby, med meget farverige huse ved vandet. Vi spiste frokost ved havnen og gik til værftet, hvor de var ved at restaurere Bluenose II (det skib, der er afbildet på den canadiske 10-cent mønt). 70 procent af båden er dog nybygget, men toppen vil blive erstattet af den gamle. Vi tillod os dog at tvivle på den unge mand, der sagde, at træbåde kun kan holde i få år. Vores fætter, Knud Einer, sagde også senere at det kommer meget an på, hvordan den er vedligeholdt. Og han er ekspert, bygger selv både.

Så kørte vi tilbage mod Halifax, til Peggy’s Cove, hvor vi skulle møde Tina kl. 16. Hun og Sus dukkede op, men J var dog lidt skuffet over fyrtårnet. E havde også ventet, at det ville være bolchestribet – rødt og hvidt, som vi havde haft det afbildet på de tidligere motorhomes fra Cruise Canada. Men der var dog imposante runde klipper og Atlanterhavsdønninger og flot udsigt.

Søndag 21/8



Tidligt oppe. Morgenmad på hotellet. Den var bedre end dagen før og der var en sød, frisk servitrice. Vi hentede bilen, en Chevy Impala, og drog ud kl. 9. Kørte til Mahone Bay, hvor vi drak kaffe og gik på marked. Det var nu blevet meget varmt. Videre til Lunenburg – en gammel tysk indvandrerby, med meget farverige huse ved vandet. Vi spiste frokost ved havnen og gik til værftet, hvor de var ved at restaurere Bluenose II (det skib, der er afbildet på den canadiske 10-cent mønt). 70 procent af båden er dog nybygget, men toppen vil blive erstattet af den gamle. Vi tillod os dog at tvivle på den unge mand, der sagde, at træbåde kun kan holde i få år. Vores fætter, Knud Einer, sagde også senere at det kommer meget an på, hvordan den er vedligeholdt. Og han er ekspert, bygger selv både.

Så kørte vi tilbage mod Halifax, til Peggy’s Cove, hvor vi skulle møde Tina kl. 16. Hun og Sus dukkede op, men J var dog lidt skuffet over fyrtårnet. E havde også ventet, at det ville være bolchestribet – rødt og hvidt, som vi havde haft det afbildet på de tidligere motorhomes fra Cruise Canada. Men der var dog imposante runde klipper og Atlanterhavsdønninger og flot udsigt.

Vi kørte i kortege tilbage til Tina og Davids hus i Seabright , lige ved en stor sø med fugle (træløbere?), små egern og ænder. Der hørte en stor skov til huset, som vi gik rundt om efter middagen, der bestod af pulled pork , som David havde haft på grillen siden kl. 8 om morgenen. Det var en sjov og hyggelig aften hos søde mennesker, som kun er bekendte af bekendte, og som aldrig havde set os før. Vi var hjemme på hotellet og gik i seng kl. ca. 21 efter pakning.





 
Elk der stod i vejkant
Elk der stod i vejkant

De næste dage

Mandag 22/8



Oppe kl. godt 5. B hentede kaffe til os i hotellets lobby, og kl. 6 var vi parate til at køre i vores lejede bil, som vi kunne aflevere i lufthavnen. Det viste sig at være en billigere løsning end at tage taxa. Vi checkede selv ind, men B’s kuffert var for tung, så der måtte omorganiseres lidt. I Security tog de to af E’s lightere. Dem måtte man altså ikke have med i håndbagagen (skal huskes næste gang!) Vi nåede at spise morgenmad i lufthavnen inden flyet lettede kl. 8.45.



Med tre timers tidsforskel landede vi i Calgary kl. 11 lokal tid, tog en taxa til Cruise Canada, som vi efterhånden kender godt. Og ved hvor vi kan shoppe og fylde benzin på ved aflevering. Atter en

28-fods RV, men denne gang en ny model med bokse til porcelæn, så det ikke larmer så meget (men det skulle vise sig senere, at der stadig er meget støj med låger o.a.). Også helt nye gryder og pande, men ingen kedel, opdagede vi, så den måtte vi købe senere og fik da også refunderet pengene, fordi vi havde gemt kvitteringen. Og B havde været så forudseende, at hun havde købt tre vinglas på markedet i Mahone Bay den foregående dag: det er nu hyggeligere at drikke rødvin af rigtige glas, og ikke af de plastikkrus, som RVen er udstyret med. Og der blev drukket en del rødvin (også) på denne tur. Vi havde også lejet tre campingstole hos C.C., som viste sig at være en god investering. Men cykler fik vi ikke med, selv om de godt kunne levere cykelstativ til bilen. Så det med motionen droppede vi.



Så var vi parate til at køre nordpå ad Hwy 2 til Bowden og Red Lodge Provincial Park CG. Vi havde egentlig tænkt os at køre helt til Red Deer, men havde ikke fået udleveret nogen bøger med campgrounds i BC og Alberta (som vi tidligere har fået), og da vi var trætte, valgte vi den nærmeste CG. Efter den obligatoriske whisky, og koteletter fra vores lille medbragte grill, tørnede vi ind efter en lang dag kl. 21.

                         (kørt  123 km)



Tirsdag 23/8:



Det var J’s fødselsdag, så vi sang fødselsdagssang for ham. Efter morgenmad, bad, dumping og forkert vand på RVen - vi havde glemt at der er to påfyldningssteder på bilen - (det var jo en provincial park) kørte vi mod nordvest ad mindre veje. Her var ikke så megen trafik, men marker, køer og masser af olie-/gasboringer på markerne. Hver farm har sin olieboring, men det er de store olie- og gasselskaber der aftager olie og gas via masser af pipelines, Vi stoppede ved en af boringerne, for det var et syn vi ikke havde observeret tidligere år syd for Calgary, hvor det mere er cowboyland og vindmøller.

Et sted på en mark, lige ved en tykning i en lille skov, så vi en coyote (eller måske var det en grå ulv). Da ingen af os har set en coyote før, valgte vi at tro, at det var en sådan.

Kaffestop i den lille by Caroline, hvor cafémutter gav os gode råd om hvad vi kunne se på vores videre færd. Disse råd fulgte vi og stoppede bl.a. ved et lokalt museum i Rocky Mountain House. Det var sjovt at se ting, som vi selv kunne huske fra vores barndom. I Canada er det jo gammelt!

Frokoststop ved Chambers Creek og så til kulminemuseum i Nordegg. Vi undersøgte mulighederne for at spise fødselsdagsmiddag på den eneste restaurant i byen, men de lukkede for tidligt til at vi kunne nå det.
For vi skulle videre til campground Fish Lake, som atter viste sig at være en primitiv CG, kun udendørs lokum og ingen brusebad. Vi fik grillede pølser og havde bål, og efter en lille gåtur og kaffe var denne dag også omme. Mange oplevelser på denne anden dag af vores liv som snegle med hus på ryggen.
                                                           (kørt 219
km)redag 26/8:



Op kl. 8, E med ondt i halsen. Men hvad ventede der ikke lige uden for vores plads? 11 elks (canadiske kronhjorte) med hvide rumper. Der var en stor flot han og et helt harem af hunner samt unge dyr. De opførte en hel forestilling for os, hannen brølede, et par hunner stod truende på bagbenene over for hinanden, så han måtte genne flokken til ro.
Sikke et syn. Alle på pladsen var ude at fotografere. Vi stod længe og så på, at dyrene til sidst gik ind i den lille skov, og på vejen bagved holdt flere biler stille, mens dyrene passerede. B og J havde set en elk den foregående aften, mens E sov, men nu fik vi så alle oplevet dem. Og pladsen hed jo netop Wapiti, hvilket er det indianske ord for elk.

Klokken blev derfor mange (9.30!) inden vi efter vandpåfyldning og dumping kørte sydpå. Men efter kort tid måtte vi stoppe, fordi flere biler holdt i vejkanten, og ganske rigtigt: lidt inde i skoven gik en sort bjørn, en stor unge, lige så roligt og spiste blade fra de små træer. Vi stod ud, men var selvfølgelig parate til at hoppe lynhurtigt ind i bilen igen. Men det blev ikke nødvendigt. Vi kunne fotografere i fred og ro alle sammen. På vej videre blev vi tre enige om, at nu kunne vi godt tage hjem, nu havde vi fået de oplevelser, vi kunne ønske os, og så på samme dag. Men der ventede dog flere oplevelser.
Kort efter kaffestop ved Athabasca floden, hvor E overtog rattet og kørte ned til Athabasca Glacier. Vi gik op til gletscherkanten, men der var flere skilte der advarede mod at gå ud på gletscheren. Det var koldt og blæsende, men mere foruroligende var det at se, hvor meget den var smeltet, bare i vores levetid.

Frokost nær Wilcox Campground, og kaffe ved Num-ti-jah (Bow Lake), hvor vi vist nok havde været før. E tog rattet igen og kørte os til Peak Chancellor CG mellem Field og Golden. Det var en selvbetjenings campground, så ingen hook-ups, men billig. Nu er vi i BC.

Trætte, men det hjalp da vi fik pølser og rosenkål og lidt vin.
                           (kørt 280 km)



Lørdag 27/8:



E. sov dårligt, havde ondt i halsen og hostede. Så vi kørte blot til Golden og indlogerede os på Golden Municipal CG, som vi har talt om mange gange siden vi var der første gang, og vi fik plads igen lige ved Kicking Horse River med jernbanen med de mange CPR-tog (Canadian Pacific Railway) på den anden side af floden; denne gang talte vi op til 113 vogne. Først havde vi dog handlet og købt hostesaft.

Vi spiste frokost, hvilede og læste om eftermiddagen. B lavede stor bøf til J, og E og B fik kylling.

Det var rart med en sløvedag, en dag hvor vi kunne fordøje alle de mange indtryk.


                                                            (kørt 83
km)

redag 26/8:



Op kl. 8, E med ondt i halsen. Men hvad ventede der ikke lige uden for vores plads? 11 elks (canadiske kronhjorte) med hvide rumper. Der var en stor flot han og et helt harem af hunner samt unge dyr. De opførte en hel forestilling for os, hannen brølede, et par hunner stod truende på bagbenene over for hinanden, så han måtte genne flokken til ro.
Sikke et syn. Alle på pladsen var ude at fotografere. Vi stod længe og så på, at dyrene til sidst gik ind i den lille skov, og på vejen bagved holdt flere biler stille, mens dyrene passerede. B og J havde set en elk den foregående aften, mens E sov, men nu fik vi så alle oplevet dem. Og pladsen hed jo netop Wapiti, hvilket er det indianske ord for elk.

Klokken blev derfor mange (9.30!) inden vi efter vandpåfyldning og dumping kørte sydpå. Men efter kort tid måtte vi stoppe, fordi flere biler holdt i vejkanten, og ganske rigtigt: lidt inde i skoven gik en sort bjørn, en stor unge, lige så roligt og spiste blade fra de små træer. Vi stod ud, men var selvfølgelig parate til at hoppe lynhurtigt ind i bilen igen. Men det blev ikke nødvendigt. Vi kunne fotografere i fred og ro alle sammen. På vej videre blev vi tre enige om, at nu kunne vi godt tage hjem, nu havde vi fået de oplevelser, vi kunne ønske os, og så på samme dag. Men der ventede dog flere oplevelser.
Kort efter kaffestop ved Athabasca floden, hvor E overtog rattet og kørte ned til Athabasca Glacier. Vi gik op til gletscherkanten, men der var flere skilte der advarede mod at gå ud på gletscheren. Det var koldt og blæsende, men mere foruroligende var det at se, hvor meget den var smeltet, bare i vores levetid.

Frokost nær Wilcox Campground, og kaffe ved Num-ti-jah (Bow Lake), hvor vi vist nok havde været før. E tog rattet igen og kørte os til Peak Chancellor CG mellem Field og Golden. Det var en selvbetjenings campground, så ingen hook-ups, men billig. Nu er vi i BC.

Trætte, men det hjalp da vi fik pølser og rosenkål og lidt vin.
                           (kørt 280 km)



Lørdag 27/8:



E. sov dårligt, havde ondt i halsen og hostede. Så vi kørte blot til Golden og indlogerede os på Golden Municipal CG, som vi har talt om mange gange siden vi var der første gang, og vi fik plads igen lige ved Kicking Horse River med jernbanen med de mange CPR-tog (Canadian Pacific Railway) på den anden side af floden; denne gang talte vi op til 113 vogne. Først havde vi dog handlet og købt hostesaft.

Vi spiste frokost, hvilede og læste om eftermiddagen. B lavede stor bøf til J, og E og B fik kylling.

Det var rart med en sløvedag, en dag hvor vi kunne fordøje alle de mange indtryk.


                                                            (kørt 83
km)

redag 26/8:



Op kl. 8, E med ondt i halsen. Men hvad ventede der ikke lige uden for vores plads? 11 elks (canadiske kronhjorte) med hvide rumper. Der var en stor flot han og et helt harem af hunner samt unge dyr. De opførte en hel forestilling for os, hannen brølede, et par hunner stod truende på bagbenene over for hinanden, så han måtte genne flokken til ro.
Sikke et syn. Alle på pladsen var ude at fotografere. Vi stod længe og så på, at dyrene til sidst gik ind i den lille skov, og på vejen bagved holdt flere biler stille, mens dyrene passerede. B og J havde set en elk den foregående aften, mens E sov, men nu fik vi så alle oplevet dem. Og pladsen hed jo netop Wapiti, hvilket er det indianske ord for elk.

Klokken blev derfor mange (9.30!) inden vi efter vandpåfyldning og dumping kørte sydpå. Men efter kort tid måtte vi stoppe, fordi flere biler holdt i vejkanten, og ganske rigtigt: lidt inde i skoven gik en sort bjørn, en stor unge, lige så roligt og spiste blade fra de små træer. Vi stod ud, men var selvfølgelig parate til at hoppe lynhurtigt ind i bilen igen. Men det blev ikke nødvendigt. Vi kunne fotografere i fred og ro alle sammen. På vej videre blev vi tre enige om, at nu kunne vi godt tage hjem, nu havde vi fået de oplevelser, vi kunne ønske os, og så på samme dag. Men der ventede dog flere oplevelser.
Kort efter kaffestop ved Athabasca floden, hvor E overtog rattet og kørte ned til Athabasca Glacier. Vi gik op til gletscherkanten, men der var flere skilte der advarede mod at gå ud på gletscheren. Det var koldt og blæsende, men mere foruroligende var det at se, hvor meget den var smeltet, bare i vores levetid.

Frokost nær Wilcox Campground, og kaffe ved Num-ti-jah (Bow Lake), hvor vi vist nok havde været før. E tog rattet igen og kørte os til Peak Chancellor CG mellem Field og Golden. Det var en selvbetjenings campground, så ingen hook-ups, men billig. Nu er vi i BC.

Trætte, men det hjalp da vi fik pølser og rosenkål og lidt vin.
                           (kørt 280 km)



Lørdag 27/8:



E. sov dårligt, havde ondt i halsen og hostede. Så vi kørte blot til Golden og indlogerede os på Golden Municipal CG, som vi har talt om mange gange siden vi var der første gang, og vi fik plads igen lige ved Kicking Horse River med jernbanen med de mange CPR-tog (Canadian Pacific Railway) på den anden side af floden; denne gang talte vi op til 113 vogne. Først havde vi dog handlet og købt hostesaft.

Vi spiste frokost, hvilede og læste om eftermiddagen. B lavede stor bøf til J, og E og B fik kylling.

Det var rart med en sløvedag, en dag hvor vi kunne fordøje alle de mange indtryk.


                                                            (kørt 83
km)







Onsdag 24/8:



J tog bad i bilen, B og E kattevaskede, så for en gangs skyld kom vi lidt senere af sted, kl. 9.30. Kaffestop ved Abraham Lake, og E.
prøvede så at køre bilen indtil frokoststop ved Alexandra River. Det er svært at bremse uden at bilen stopper med et brag, men efterhånden blev det bedre.

Så var der kaffestop ved Preacher’s Point.

Endnu et stop ved Saskatchewan Crossing, hvor vi nu er kommet ind på Columbia Icefield og Banff og Jasper National Parks – en fantastisk flot tur, som vi havde glædet os til. Vi har tidligere været så langt nordpå som Peyto Lake, men havde valgt denne gang at tage helt til Jasper. Men inden da blev der købt postkort, frimærker og fotograferet meget tamme jordegern, som J faktisk kløede på ryggen. De spiste også smuler fra gamle kiks, vi havde i tasken.

Heldigvis havde vi en brochure med hjemmefra over de store parker og deres campgrounds, men

den første campground vi ringede til - Whistlers - var fyldt, så vi måtte tage til takke med en parkeringsplads på Wapiti CG lidt syd for Jasper. Det kom vi nu ikke til at fortryde, men herom senere. Og vi var tæt på toilet og bad, som var fine, dejligt efter de lidt mere primitive forhold. B lavede wokmad, E gik tidligt i seng og sov 11 timer (forklaring følger).                 (kørt 236 km)



Torsdag 25/8:

Tidligt oppe igen og vi benyttede os af de gode badeforhold. Vi bookede vores plads en dag mere og kørte til Jasper og shoppede og undersøgte sightseeingsmuligheder (bl.a. Mount Edith Cavell, som dog var umulig for os at nå til, fordi vores bil var for lang, og en taxa ville koste det hvide ud af øjnene, samt river rafting, som J gerne ville prøve). Så i stedet kørte vi til svævebanen ved Whistlers Mountain, tog op i gondolen og drak kaffe inden vi vandrede videre, godt 45 min. op ad bjerget. Fra toppen kunne vi se ind i BC og se Mount Robson med sne på. Her troede vi, at vi skulle videre til, men det kom vi nu ikke. Nedturen til fods tog kun ca. 15 min.



Spiste frokost ved Athabasca River og kørte videre til Athabasca Waterfalls. Også her var der river rafting.



Kl. 6 var vi tilbage på vores CG, og under whiskyen/gin’en lavede vi ændring af turen. Vi ville se en gletscher, så i stedet for at fortsætte mod Mount Robson, besluttede vi at tage sydpå igen mod Lake Louise.

På pladsen boede vi jo tæt, så vi faldt i snak med nogle danskere, der havde familie i Slagelse, hvor E bor, så hun fik en hilsen med hjem.

             (kørt 91 km)



Morgenmad
Morgenmad

flere dage efter

ndag 28/8:



Efter bad og morgenmad handlede vi og kørte derefter op til Kicking Horse Resort – et meget turistet skisports- og mountainbike sted. Vi tog dog ikke op i gondolen, men drak kaffe i bilen.

Mulighederne for riverrafting var blevet undersøgt, men det var lidt besværligt at arrangere kørsel til og fra, så vi tog hjem på CG til frokost.

Også denne eftermiddag slappede vi af, læste, B vaskede tøj. Meget varmt, ca. 30 grader.

Til aften: frikadeller og bål. Hyggeligt med de mange tog, der kørte forbi.





Mandag 29/8:



Nu var Es forkølelse lidt bedre, så turen gik videre vestpå ad Hwy 1.
Kaffestop ved Rogers Pass (det sidste asfalterede stykke af Hwy 1, 1962). Her så vi også jordegern og Stellar’s Jay, en flot blå skade.
Næste stop var ved Giant Cedar- skoven. En meget fint anlagt træbro førte os omkring blandt de store cedertræer og store skræppelignende planter med torne og røde bær (Devil’s Club). En besøgende, som selv var tømrer, havde skrevet rosende om den tømrer, der havde lavet træbroen, så vi i en gæstebog på stedet.

Så kørte vi ind i Revelstoke for at gå på restaurant. Mens vi undersøgte mulighederne, dukkede Brad pludselig op på sin cykel (Brad er barnebarn til den ene af vores fætre, som vi skulle besøge senere).
Han havde siddet på taget af sin (slum)beboelse og spillet guitar i sin frokostpause, havde set en RV, som han tænkte kunne være vores (han havde været inde på Js facebook side og fulgt vores tur, så han regnede med at vi kunne være i området), og da han så så tre mennesker gå rundt om hjørnet, tog han sin cykel og fandt os. Vi var selvfølgelig glædeligt overraskede. Han viste os sin bolig, som han delte med nogle andre fyre. Inden han tog videre på arbejde (han arbejder for CPR, ligesom sin far), anbefalede han og vennerne os restauranten The Village Idiot, som da også serverede udmærket mad.

Nu havde vi stillet urene en time tilbage (Pacific Time), og lidt før Sicamous fandt vi Cedars CG

Gik aftentur efter de store grillbøffer.
                                         (kørt 208 km)

Regn om natten.

Flere kilometer

Flere kilometer

Tirsdag 30/8:



I dag skulle vi køre langt, så vi tog af sted kl. 8 i støvregn. Kørte forbi Salmon Arm, Kamloops og Merritt. Et eller andet sted undervejs tog vi ind på en restaurant, som hed Billy Miners, opkaldt efter en togrøver, som slap væk fra fængslet og flygtede til USA. Mange af de steder, hvor vi gjorde holdt, var der store skilte, der fortalte om en eller anden begivenhed eller historie. Meget oplysende.

Ved Clearwater River holdt vi frokoststop og fik at vide af en lastbilchauffør, at vi godt kunne vente med at køre videre, for der var sket et færdselsuheld længere fremme ad den vej, vi skulle, og de var ikke færdige med at rydde op. Så vi ventede en time, og ganske rigtigt, længere fremme gik trafikken næsten i stå, men vi kunne dog køre i den ene vejbane og nåede frem til Hope, hvor vi drak kaffe på en Rest Area, hvor vi også havde været før.

For at prøve noget nyt, checkede vi ind på Vedder River CG i Chilliwack ca. kl. 18 og fik vores obligatoriske drink. J. talte med Solange via Skype og aftalte, at hun og Bent skulle besøge os på vores campground næste morgen kl. 9.

Vi grillede koteletter (vist nok).

Regn om natten – men så var det også slut med regn på denne tur.
                      (kørt 427 km)



Onsdag 30/8:



Solange og Bent ankom til kaffe kl. 9 og foreslog ,at vi flyttede til Cottonwood Meadows CG, som ligger meget tættere på byen. Det gjorde vi så; vi kendte den jo fra tidligere, dyrere men bedre, ja faktisk herskabelige baderum. Spiste frokost udendørs igen, for solen var kommet frem. Gik en tur rundt på den store plads, E to gange, for hun havde tabt sit kameraetui, men fandt det dog ikke.

Vi havde også tid til lidt middagssøvn, inden Solange hentede os kl. 15.30.

Vi overrakte vores gave ( en flaske rød Ålborg, som de ikke kan købe mere i Canada), fik drinks, og J hjalp Solange med hendes computerindstillinger. Hun er ellers god til at printe fotos ud, havde en fiks lille maskine til det. E var nede på gaden for at ryge nogle gange. Det var nu også for at trække lidt frisk (!) luft.

Til middag havde J bestilt store bøffer, men han klarede dog kun 1 ½.
Bent, som er 89 år og ikke spiser så meget, fik dog klemt lidt bøf ned. Vi andre fik kylling.

Kl. 8 tog vi en taxa hjem, det var ikke dyrt, under 20 dollars.



Torsdag 1/9:



Oppe kl. 7 og tog dejligt bad. Drak te, inden vi kørte ind til Solange og Bent, hvor vi fik lækker morgenmad med bacon, spejlæg og smørtoast, uhm. Klokken 10 sagde vi farvel til Chilliwack og kørte østpå igen.
Spiste frokost i bilen i Princeton, da det var lidt køligt udenfor. Vi passerede Hedley, en lille flække med en meget primitiv CG, som vi tidligere havde overnattet på sammen med Chris og Zella, og standsede ved en af de første frugtboder vi mødte i Okanagan Valley. Her købte vi bl.a. kirsebær.

I Osoyoos checkede vi ind på Nk’Mip CG, og også denne gang blæste det, så vi valgte en plads lidt væk fra søen og vinden. Solen kom dog frem, men det gjorde mange fluer også, så det var et sandt blodbad, inden vi gik i seng. Inden da spiste vi grillmad udendørs, koteletter og pølser, dejlige små stegte kartofler med grøntsager, og bønner med hvidløg.  B (og J) kan bare det dér med madlavning, mens E bare står og ryger J.

Gik aftentur ved vandet.
                                              (kørt 325 km)


Fredag 2/9:



Vi var hurtigt ude og af sted. Shoppede lidt i Osoyoos, men de fleste grøntsager blev senere konfiskeret ved den amerikanske grænsekontrol.
Det tog godt nok lang tid at komme ind i USA. Først undersøgte de vognen, mens vi ventede på at få taget fingeraftryk og få taget fotos af vores øjne. Og så kostede det oven i købet 6 dollars (US) pr person. Men vi fik slet ikke brug for vores udprint af ESTA-papiret, som vi ellers havde brugt lang tid på at forberede hjemmefra og senere ledt efter overalt i bilen. Alle grænsefolkene var bevæbnede, men flinke nok, også den meget tykke mand, der ekspederede os. Selv om vi ikke kunne opgive nogen kontaktadresse i US, fik vi et stempel i vore pas med tilladelse til ophold i 3 måneder.

På den anden side af grænsen måtte vi så proviantere igen. I Tonasket var der marked (B købte garn, J sæbe) og vi fik kaffe ved en lille bod.

Videre til Republic, hvor vi igen forgæves forsøgte at få en campground brochure i et lille Visitor’s Center. Til gengæld var folk flinke og spurgte os, hvor vi kom fra. En mand med guitar spillede et lille stykke musik, som han påstod, var skandinavisk (vi kunne dog ikke genkende det), og ved et lille kunstnermarked sad der også en mand, der havde været i DK/Sverige. De var meget nysgerrige, men der kommer nok heller ikke mange turister (danskere) forbi i deres lille by.



Så drog vi videre, over Sherman Pass (over 5000 fod) – en meget lang optur og nedtur. I Kettle Falls, ved Franklin D. Roosevelt Lake, fandt vi en CG, til kun 10 dollars – turens billigste. Flush toilets, men ingen hook-ups. Men det var solskin og vi fik atter god mad: småkød, ris og grøntsager.


Billig RV Park
Billig RV Park

tilbage i Canada efter et lille smut i USA

Lørdag 3/9:



Afgang uden bad. Stop i Northport, hvor de fejrede Labour Day weekend med bl.a. hesteskokastning og lørdagsmarked. Ved grænseovergangen Paterson tog de canadiske vagter vores nyindkøbte kartofler (vi var åbenbart ikke blevet klogere af skade!). E dummede sig også ved at spørge, om de havde taget noget, efter de havde gennemsøgt bilen, og først da kom de i tanker om, at vi havde nævnt, at vi havde kartofler.
Søndag 4/9:



Kørte langs the West Arm af Kootenay Lake til færgen ved Balfour, hvor vi købte kager. Sejlturen over Kootenay Lake var denne gang ikke med Osprey, men med den noget mindre MV Balfour, og den tog ½ time ca.
Dejligt vejr, og søen var lige så vidunderligt smuk, som da vi første gang så den. Og så er sejlturen jo gratis, fordi den simpelthen er en del af vejen 3A. Ankommet til Kootenay Bay indtog vi formiddagskaffe og den kage, vi havde indkøbt, mens vi havde ondt af to mænd på hver sin motorcykel, der ikke kunne komme med færgen. Der var kun plads til den ene, så de valgte at vente 40 min. på næste færge.

Gjorde holdt i Crawford Bay med en masse kunsthåndværkerforretninger, men fandt dog ikke nogle velegnede gaver at tage med hjem. Der var pæne, men dyre ting, eller også vejede de for meget

(smedejernsting, f.eks). Lidt senere holdt vi ved søen og spiste frokost med en træstub som bord, så også her gjorde vore campingstole nytte.

Kl. 15 var vi i Creston, hvor vi let fandt Scottie’s CG, atter en tidligere besøgt campground, lige over for Columbia bryggeriet. B vaskede tøj, vi fik drinks, skrev postkort og læste. Det var dejlig varmt, og tøjet tørrede hurtigt på vores medbragte tøjsnor. Ingen vind, så vi nød vore wraps med chili con carne og god salat med gulerødder udendørs.
(kørt 120 km)



Mandag 5/9:



Vi gav os god til om morgenen for en gangs skyld; vi skulle jo ikke køre så langt. På grund af Labour Day lukkede forretningerne i byen ikke op før kl. 10, så vi drak kaffe på en lille café, mens vi ventede på at kunne handle.

I den lille flække Yahk stoppede vi for at købe sæber og cremer, både til eget forbrug og til gaver.

Det er et sjovt sted, med geder på det græsklædte tag, men de var nu taget ind for sæsonen. Der lugtede dog stadig af dem.

Frokost ved en Rest Area i en hyggelig lille skov, med sol, og en stor sort bille med lange følehorn. Vi læste lidt, og kørte så videre til Moyie Lake, hvor vi drak kaffe nede på stranden. Der var faktisk folk, der badede, selv om de skulle langt ud for stå i vand bare til livet.

Nu var det blevet Mountain Time, så vi havde pludselig ikke så god tid, som vi troede, men vi var hos Chris og Zella i Cranbrook lidt i 5, som planlagt. J fik bugseret vores RV ind i deres baghave og fik koblet os på vand og el, og så kunne vi endelig få den længe ventede drink. De så godt ud begge to, selv om de har skrantet lidt i år og slet ikke selv har været på tur med deres pick-up og camper.

Vi fik Linguini al mare, dog kun med rejer (på Louie’s restaurant i Nelson var der også kammuslinger, blåmuslinger og laksestykker i pastaen). Denne ret er nu blevet en af Es yndlingsretter (men ikke B og Js).

Brenda og Keith (Chris’s søn og svigerdatter, hvis bryllup vi deltog i for 4 år siden) kom og hilste på.

Denne gang sov vi alle tre i vognen; det var nemmest for alle parter, og vi havde jo meget tidligt fundet ud af at slå bordet ned, så der var tre uafhængige sovepladser, og alle kunne ligge og snorke i fred.

                                                      (kørt 122 km)




Grunden til, at vi tog et smut ind i US – og det blev jo så altså kun til en overnatning – var, at vi ville køre en anden vej, end vi tidligere havde gjort, for at komme til Cranbrook, og for B og Js vedkommende, at kunne sige at de havde været i US. Der havde de nemlig ikke været før. Men der var såmænd ikke meget forskel på landskabet, Okanagan søen så ens ud på begge sider af grænsen. Men måske var folk lidt mere nysgerrige syd for.



I Rossland stoppede vi for at få benzin på, og B og E kiggede lidt på guldminemuseet udefra. Der havde også engang været en vulkan.

Frokoststop ved Columbia River (eller var det Kootenay?)

Lidt syd for Nelson fandt vi en sød lille, privat CG. Kun 21 pladser havde damen, der ejede Cool Waters. Hun tilbød at køre os ind til byen om aftenen, så vi endelig kunne spise den fødselsdagsmiddag, som vi havde talt om siden d. 23.august. Det blev på Louie’s Restaurant, på terrassen. Men forinden gik vi tur op og ned ad hovedgaden Baker Street med de mange forretninger. Efter den gode middag tog vi taxa hjem og drak kaffe på vores hyggelige plads.

Inden da havde vi ringet til Zella og meddelt, at vi ville ankomme nogle dage før planlagt, nemlig mandag kl. 17 til happy hour.
                                                               (kørt 210 km)
irsdag 6 – Torsdag 8/9:



Vi camperede 4 dage hos Chris og Zella og havde mange hyggelige timer sammen med dem og Keith og Brenda. Chris laver selv vin, så vi fik smagt på flaskerne, mens vi talte om gamle dage, om familien, om verdenssituationen generelt og om hvad vi alle havde oplevet siden sidst. Der blev også spist godt (som det fremgår af de foregående notater er mad en ikke helt unødvendig del af vores tur). Vi fik set lidt af byen Cranbrook, både i bil og til fods, besøgt diverse forretninger (bl.a. en pantelåner – eksisterer de mere i DK?) og nydt det gode vejr i haven. Flere dage blev det 30 grader, men det var koldt om natten.
Fredag 9/9:



Op kl. 7 til bad og morgenmad kl. 7.45. Keith kom for at sige farvel, og Zella lagde en konvolut i vores vogn (50 dollars, måske betaling for træskoene, vi havde med, eller den røde Ålborg). Af sted kl. 8.45, hvorefter vi dumpede. Kørte lidt i ring nord for Cranbrook (her svigtede vores GPS os lidt). Men vi fik så set lidt af det indianerområde, Chris havde talt om, med casino og andre synlige beviser på at de klarer sig her.

Men vi fandt da endelig vej 93 nordpå og stoppede for kaffe med dejlig udsigt over Columbia Lake; der holdt to gamle Ford-biler, som J ivrigt fotograferede.



Kort efter Fairmont Hot Springs så vi ørne (ospreys?), lidt senere et hvidhalet rådyr, og efter Radium Hot Springs en ung elg lige i vejkanten. Og endelig et par ravne på en rasteplads.

Nu er vi ude i den vilde natur igen; den var dog blevet noget skæmmet af nogle store ildebrande, som hærgede Kootenay National Park, især 2000-2003, så vi så masser af udbrændte grantræer på skråningerne. Det var altså ikke den frygtede træbille, der havde været på spil her.

Efter frokost ved et flot udsigtspunkt kørte vi så derudaf østpå mod Alberta, gennem Banff, og til et helt andet landskab: kornmarker så langt øjet rakte, kornsiloer og næsten snorlige veje, gårde hist og her, men stort set ingen byer, indtil vi nåede Drumheller – i bogstaveligste forstand et hul i jorden.

Pludselig gik vejen nedad til et mærkeligt landskab. The Badlands. Her skulle vi se dinosaurer.

Vi fandt hurtigt CG Rivergrove og ringede til Zella, at vi var nået frem efter en lang og varm køretur. Og så spiste vi den gode mad, Zella havde givet os med: svinemørbrad, squash, kartofler og coleslaw.

Efter middagen var det rart med en lille gåtur i Drumheller, rart at få strakt benene og nydt den kølige aftenluft.

          (kørt 557 km)






smukt
smukt

De sidste dage

edag 9/9:



Op kl. 7 til bad og morgenmad kl. 7.45. Keith kom for at sige farvel, og Zella lagde en konvolut i vores vogn (50 dollars, måske betaling for træskoene, vi havde med, eller den røde Ålborg). Af sted kl. 8.45, hvorefter vi dumpede. Kørte lidt i ring nord for Cranbrook (her svigtede vores GPS os lidt). Men vi fik så set lidt af det indianerområde, Chris havde talt om, med casino og andre synlige beviser på at de klarer sig her.

Men vi fandt da endelig vej 93 nordpå og stoppede for kaffe med dejlig udsigt over Columbia Lake; der holdt to gamle Ford-biler, som J ivrigt fotograferede.



Kort efter Fairmont Hot Springs så vi ørne (ospreys?), lidt senere et hvidhalet rådyr, og efter Radium Hot Springs en ung elg lige i vejkanten. Og endelig et par ravne på en rasteplads.

Nu er vi ude i den vilde natur igen; den var dog blevet noget skæmmet af nogle store ildebrande, som hærgede Kootenay National Park, især 2000-2003, så vi så masser af udbrændte grantræer på skråningerne. Det var altså ikke den frygtede træbille, der havde været på spil her.

Efter frokost ved et flot udsigtspunkt kørte vi så derudaf østpå mod Alberta, gennem Banff, og til et helt andet landskab: kornmarker så langt øjet rakte, kornsiloer og næsten snorlige veje, gårde hist og her, men stort set ingen byer, indtil vi nåede Drumheller – i bogstaveligste forstand et hul i jorden.

Pludselig gik vejen nedad til et mærkeligt landskab. The Badlands. Her skulle vi se dinosaurer.

Vi fandt hurtigt CG Rivergrove og ringede til Zella, at vi var nået frem efter en lang og varm køretur. Og så spiste vi den gode mad, Zella havde givet os med: svinemørbrad, squash, kartofler og coleslaw.

Efter middagen var det rart med en lille gåtur i Drumheller, rart at få strakt benene og nydt den kølige aftenluft.

          (kørt 557 km)





Lørdag 10/9:



Vi var i god tid, før Royal Tyrrell Museum lukkede op kl. 10. Det ligger ca. 6,5 km fra Drumheller. Der var dinosaurer både ude og inde, nogle af de indendørs var ægte. Vi så en 25 min.s video om stedets videnskabsfolk, som virkede helt pjattede med deres arbejde. Det var også et spændende museum, meget flot og pædagogisk bygget op, og der var noget at se på for både store og små. En ting var dog stadig et spørgsmål, da vi forlod stedet: skyldtes dinosaurernes uddøen kun en klimaforandring, eller var der også et meteornedslag involveret?

Tilbage i byen gik vi på restaurant Vintage og spiste frokost for Zella og Chris’ penge.

Så gik turen atter mod vest, og vi ankom til Calgary West CG kl. 17.
Her har vi boet 2 gange før, og også denne gang måtte vi spørge om vej. Der er lavet tre parallelle veje omkring VinterOL- skihoppet.
Igen manglede vi adresse på stedet – ret nødvendigt for at bruge GPSen.

Vi sad ude og spiste de sidste hakkebøffer og resten af Zellas grøntsager samt drak den sidste rødvin.



Søndag 11/9:  (Nine eleven!)



Pakkede og rengjorde bil og forlod stedet ca. 10. Vi havde egentlig bilen til mandag, men havde bestilt hotel i Calgary for at have god tid inden hjemrejse. MEN – Cruise Canada har lukket om søndagen. Hvis vi havde set ordentligt i papirerne, ville vi have vidst det. Hvad så?
Vi holdt uden for, men alt var lukket og ikke et øje at se. Ringede så til Assistance og fik en mand i tale helt i Arizona. Han kunne heller ikke hjælpe, men foreslog at vi tog bilen med ind til byen igen. Hvis bare han havde sagt, at vi kunne parkere og aflevere nøglen på Husky’s benzintank lige ved siden af, havde vi sparet en del besvær.

Vi kørte altså tilbage, men fik at vide på hotellet, at man slet ikke kan parkere store biler downtown, og vores hotel (Five Calgary Downtown Suites Hotel) havde ikke plads til os heller. De anbefalede en Walmart-P-plads, men undervejs dertil fik B og J tilfældigt en mand i tale, der vidste det om Husky’s. Og efter at have sat bilen dér, måtte de tage en taxa tilbage til hotellet.



Imens de var væk, nød E at se TV og benyttede sig også af hotellets pool på 6.etage. Da de kom tilbage, var vi meget sultne og gik op til 8th Avenue (gågaden) og spiste. Gik hjem og hvilede, inden vi gik ned til Bow River, hvor vi atter fandt Barley Mill restauranten i Eau Claire distriktet.

God mad trods en besynderlig sammensætning af den ene ret:
kalkun+brie+jordbær – sandwich.



Det blæste en halv pelikan, så vi skyndte os hjem til TV. Der var jo en masse om 10-året for 11/9 2001, men på trods af, at vores hotelværelse var nr. 911, nød vi kaffen og whiskyen inden sengetid. Vi havde to værelser med hvert sit TV, en spiseafdeling og køkken (kan virkelig anbefales).









Mandag 12/9:



Så måtte der planlægges igen. E og J tog taxa til Husky’s, vi fik afleveret bilen, ingen problemer. Samme taxa hjem til hotellet (som andre år ført af en ret uforståelig inder/sikh). Bagagen lod vi stå på hotellet, mens vi gik ud i byen, først til Lougheed House (fra 1891).
Museet var lukket  (mandag!), men parken var åben. Tilbage mod downtown blev vi interviewet af en lokal TV-kanal  ( Channel 7) om vores syn på nogle meget høje skulpturer af mennesker, én iført en hvid, strikket kjole. Hvad mente vi om den? Ikke så meget.

Chinatown i Calgary er ikke noget særligt, i hvert fald fandt vi det ikke. Frokosten blev indtaget på Gypsy Bistro, en nyåbnet restaurant på 8th Avenue. Rigtig lækker mad, men de havde endnu ikke fået spiritusbevilling, så vi måtte have et glas vin på hotellet, inden vi tog bus 300 lige om hjørnet, til lufthavnen (endnu et plus ved hotellet, foruden den centrale beliggenhed, de gode værelser, og til en rimelig pris). Vi havde også brugt taxaer nok. Det kostede kun 2,75 CD pr person og tog 40 minutter.

Checkede ind med noget besvær, B’s kuffert var (stadig) for tung, så der måtte igen omorganiseres.

Det har i øvrigt været svært at få oplyst på forhånd, hvor tunge kufferterne må være og hvor meget håndbagage man må medbringe i flyene. Vi havde booket hele turen (fly, motorhome  + hotel i Halifax) gennem FDM. Mon de kan finde ud af det til næste gang?



Flyet var godt et par timer forsinket, og det gik meget langsomt med ombordstigningen. Men endelig kom vi af sted. Efter lidt mad på flyet samt et par små flasker rødvin var det ikke svært at falde i søvn (for den ene af os).



(Kørt i alt ca. 3.400 km.)



Tirsdag 13/9:



Kort før landing i Heathrow fik vi kaffe og en muffin. I London var der på grund af forsinkelsen kun ca. 1 time, til vi skulle videre mod København, og med kraftig rygvind nåede vi frem til Kastrup 15-20 minutter før beregnet. Trods forsinkelse på Calgary flyet var vores bagage nået videre også, så vi kunne drage hver til sit efter lidt ompakning af bagage igen.



Tak for en god tur – en af de bedste, vi har foretaget. Men vi skal måske forsøge at finde en ny rejseudbyder og/eller prøve om CanaDream har mere komfortable RVer.





























Tirsdag 6/9:



Chris lavede kaffe til os, men vi spiste morgenmad i vognen. Der kom gæster til huset, så vi tre gik en tur i byen. E købte et nyt etui til sit kamera og J købte en bil i en pawn shop. Vi drak kaffe og så på wind chimes, fotograferede den nye byport og en elefant-skulptur, der var sat op siden vi var der sidst.

Hjem til frokost, sild og snaps. Noget nyt på vores menu.

Om eftermiddagen kørte Chris os en tur, hvor vi også foretog et par indkøb. Hjemme blev det til en lille middagssøvn.

Vi ville have været ud at spise, men bestilte i stedet mad til alle fem hos en græker, Peter, som ejede restaurant Apollon. Chris og E hentede maden, det var os tre, der var givere denne dag. Og så kunne vi drikke Chris’s gode vin uden at bekymre os om promiller.

Så lidt TV (for en gangs skyld) til nøddetærte og rødvin.

Og så var det sengetid.



Onsdag 7/9:



Bad og morgenmad inde kl. 9. B og E gik en tur til Elizabeth Lake på ca. 1 ½ time. Stadig dejligt vejr. Hjem til øl og elektrisk hvepsefanger – et nyt instrument for os – og J fik et gevaldigt stød.

Resten af dagen gik ret fredsommeligt. Til middag fik vi steaks og kyllingebryst,(på Chris’s

udendørs grill), til dessert is og jordbær fra Zellas have.



Torsdag 8/9:



Morgenmad inde, vi fik små pandekager. J vaskede vores RV, og B fik grøntsager fra Zellas bede.

Til frokost: Reuben sandwiches (en slags parisertoast, men med corned beef i stedet for skinke, endnu en ret, vi ikke kendte). Det er godt at komme til nye lande og få nye opskrifter, især for én, der ikke bryder sig om at lave mad (= E).

Vi sad i skygge, for det var stadig meget varmt. Og vi kæmpede stadig med gedehamsene.



Chris viste os det sted, hvor vi skulle dumpe næste dag, og B og E købte de wind chimes, vi havde haft kig på. E. købte cigaretter (60 kr. for en 20 stks) og vi købte blomster til Brenda og Keith.



Kl. 18 kørte vi til Brenda and Keith til dejlig middag (steaks på grill og laks), samt blåbærkage. De havde en sød hundehvalp, Mollie, som var meget legesyg. Sad ude til drinks og kaffe efter middagen, stadig ca. 30 grader. Og det var næsten fuldmåne.
Vore hjem i 20 dage
Vore hjem i 20 dage

Slut

Vi har allerede her i 2012 hold det første møde angående vores trip i 2013, dennegang vil vi køre via USA

Vi kan kun anbefale denne form for rejse

Se alle vores tidliger rejser i 2005-2007-2009

på FDM- Travel

Seværdigheder

Kommentarer til rejsetippet om Canada

2013 BC Canada

23/04 2013 Jimmy Mikkelsen
Igen i år tager vi af sted, denne gang til Vancouver

Island and Cambel River

Vi tager via Port Hardy med båd til Prince Rubert

Vi besøger også familien i Crambrock samt Chilliwalk

Det bliver fedt
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Canada

Hoteller i Canada
Rejser i Canada
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/schleswig-holstein/vinterferie-i-badeland.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.