Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Kør-selv rundrejser
Yoho National Park

Rejser til Yoho National Park

Yoho National Park ligger på den vestlige side af Rocky Mountains i British Columbia. Den blev grundlagt i 1886 og er på 1.310 km2 – godt dobbelt så stor som Bornholm. Mod øst grænser den op til Banff National Park, og mod syd deler den grænse med Kootenay National Park. Parken er ikke nær så besøgt som Banff og er derfor et godt alternativ i højsommeren, når fx campingpladserne er fyldt op.

Vandfald for alle pengene

På tur i Yoho National Park

Vandrestier og Hoodoos

Med flere end 400 km vandrestier og naturskabte skønheder som smaragdfarvede, dybe smeltevandssøer, søjleformede sandstensklipper kaldet Hoodoos og klippebroer er det med at få snøret vandrestøvlerne, når du rejser til Yoho National Park.

Yoho betyder respekt på Cree, og de mange høje bjerge, stejle bjergsider og gletchersøer indgyder til respekt. Faktisk finder du 28 bjergtoppe på over 3.000 meter i Yoho!
Yoho er kendt for sine mange vandfald

Kicking Horse River

Når du rejser til Yoho National Park kan du nyde Kicking Horse River, der snor sig gennem det betagende bjergsceneri.

Når du kører ad Trans Canada Highway gennem Yoho National Park, så lav også en lille afstikker til Emerald Lake. Søen fik sit navn af Tom Wilson, der opdagede den i 1882. Lej en kano og kryds den grønne sø.
 

Laughing Falls, Twin Falls, Wapta Falls

Yoho er den mindste af nationalparkerne i Rocky Mountains og kendt for sine mange vandfald: Laughing Falls, Twin Falls, Wapta Falls og især Takakkaw Falls, der med sine 254 meter er Canadas tredje højeste.

Kør videre fra Yoho National Park

Kør mod syd til Kootenay National Park
Østpå til Banff, Jasper og Calgary
Du passerer Kicking Horse Pass i 1.647 meters højde på vejen til Banff National Park. Efter den lange nedkørsel støder Icefields Parkway (93’eren) til nordfra. Den vælger du, hvis du vil Jasper National Park ad én af verdens mest betagende køreture. Skal du i stedet til Banff og Calgary, bliver du på Trans Canada Highway.
Banff National Park
Jasper National Park
Calgary

Vestpå til Kamloops
På turen gennem British Columbias højland følger du Trans Canada Highway tværs over en række bjergkæder. Vejen går gennem flere nationalparker: Glacier og Mt. Revelstoke. Afsæt god tid til at stoppe og nyde den betagende udsigt.
Kamloops

Sydpå til Kootenay
Bjerge er her masser af - men ikke ret mange veje. Derfor må du køre østpå ind i Banff National Park, så mod syd og til sidst mod vest ad 93’eren for komme ind i Kootenay National Park.
Kootenay National Park
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/christchurch/restauranter/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.