Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til St. John's

Den første bosættelse, Antigua, blev først grundlagt i 1600-tallet, da den engelske flåde ankom. Antigua forblev en del af Commonwealth frem til sin uafhængighed i 1981. Antigua er et populært feriemål, der drager turisterne med sit perfekte klima, det fantastiske landskab, den afslappede livsstil og 365 smukke strande - en for hver af årets dage!

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Nelson’s Dockyard

Det historiske Nelson’s Dockyard ligger i den naturlige havn English Harbour, som gennem århundreder har ydet beskyttelse for krigsskibe, handelsskibe og lystbåde. Engang husede Nelson’s Dockyard 17 af den britiske flådes krigsskibe under kolonitiden.

Som navnet antyder, var det ingen ringere end den britiske Admiral Horatio Nelson, der lagde navn til anlægget. Han boede her fra 1784-1787. I dag kan I se de renoverede bygninger, resterne af det gamle skibsværft og officersboliger, der ligger side om side med de kridhvide luksusyachter i havnen.
Shirley Heights

Shirley Heights

Op ad bakken fra Nelsons Dockyard ligger Shirley Heights, hvor der er en fremragende udsigt ned over Nelson’s Dockyard.

Lørdagsmarked

Om lørdagen kan I gå en tur på marked ved krydset mellem Market Street, Valley Road og All Saints Road. Her bemander de lokale standene fra kl. 5 om morgenen og tilbyder friske lokale råvarer fra Antigua og de omkringliggende øer.

Prøv at smage en mamiefrugt eller en af Antiguas små, sorte ananas. Ved siden af frugtmarkedet ligger stande med lokalt kunsthåndværk, smykker, sandaler og meget mere.

Havn

Havn
Der er en stor mole, Heritage Quay, i St. Johns, øens hovedstad. Shopping, restauranter, hæveautomater og taxaer ligger kun få skridt fra molen.

Klima

På Antigua er vejret stort set altid godt. Temperaturen svinger fra 22-30 grader, og det er varmest i oktober-januar. Varmen føles dog sjældent uudholdelig, da der blæser en svalende vind fra øst i den varme sæson. Regntiden løber fra juni-november.
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/milford-sound/krydstogt/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.