Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Rosseau

Det uberørte Dominica har noget af Caribiens vildeste natur og var grøn længe før, nogen havde hørt om økoturisme. Regeringen i Dominica har siden 60’erne afsat resurser til at bevare kystlinjen og beskytte regnskovene. Derfor er her i dag klare floder, storslåede vandfald, varme kilder og kogende søer.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

En bid af paradis

Dominica er et paradis for naturelskere og det kan varmt anbefales at tage på udflugt til Morne Trois Pitons National Park, hvor disen stiger forsigtigt op over den frodige, mørkegrønne urskov.

Floderne bruser, og solens stråler filtreres på vej ned gennem den tætte vækst. I nationalparken ligger Emerald Pool, en sø med smaragdgrønt vand fra et vandfald. Et andet yndet udflugtsmål i parken er Trafalgar Walls, som er tvillingevandfald, der lander i en ferskvandssø. En sidste stor seværdighed i parken er Boiling Lake, som er et af de mest imponerende syn på Dominica.

Her er et dampende, vandfyldt krater, hvor vandet er over 90 grader varmt. Det er gasser fra vulkanen nedenunder, der stiger op til vandoverfladen og får søen til at se ud som om, den koger. Selvom den kun er tæt på at være helt varm nok, er det alligevel tilrådeligt at holde fingrene for sig selv!
Hvalsafari

Hvalsafari

Dominica er blevet kendt som Caribien hvalø nr. 1. Her er der nemlig størst chance for at se hvaler og delfiner på en safari på havet. Hvalerne spiser, yngler og leger i farvandet ud for Domica og øen besøges ofte af naturfilmfotografer, fordi det er så let at komme tæt på de enorme havdyr her.

Man kan være heldig at se kaskelothvaler, pukkelhvaler, grindehvaler, langnæbbede og atlantisk plettede delfiner. I princippet kan man se forskellige hvaler året rundt, men chancerne er klart bedst på en hvalsafari mellem november og marts.

Havn

Havn
De fleste skibe anløber Roseau Cruise Ship Terminal. Den ligger i byen, kun få skridt fra butikker og restauranter. Ca. 1,5 km nord for byen ligger den mindre anvendte mole, The Port of Woodbridge Bay.

Nogle mindre skibe lægger til ved Portsmouth Cruise Ship på øens nordvestlige spids, ca. 50 km fra Rosseau.

Klima

Der er varmt på Dominica. Gennemsnitstemperaturen ligger på ca. 32 grader året rundt og solen skinner normalt ca. 8 timer om dagen. Den lette brise sikrer dog, at temperaturen er tålelig, og for besøgende der elsker sol og sommer: perfekt!

Krydstogter til Caribien

Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.