Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Labadee

På Haitis nordkyst, omgivet af smukke bjergskråninger og eksotisk natur, ligger Labadee, som er Royal Caribbeans Cruise Lines private paradis. Halvøen Labadee byder på uberørte caribiske strande og betagende natur. Her ligger en Aqua Park for børn, koralrev med gode snorkelmuligheder og spændende faciliteter, som gør det til det perfekte sted at slappe af og have det sjovt undervejs på jeres krydstogt.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Sand og vand

Der er fokus på strand, vand og aktiviteter på Labadee. I kan vælge mellem snorkling, jetskiing, parasailing, kajakroning, bananbåd eller leje badedyr. Prisen for at leje det forskellige udstyr eller deltage i aktiviteterne varierer.

Der er også et par beachvolleybaner i den østlige ende af halvøen. Labadees Arawak AquaPark er et indhegnet område, hvor I mod betaling kan klatre på isbjerge, vippe, hoppe på trampoliner og køre på rutsjebane. Der er livreddere i AquaParken, men børn under ca. 1,20 m skal være ledsaget af en voksen.

Ifølge rederiet Royal Caribbean er Dragon Breath Flight Line verdens længste svævebane over vand. Men det er dyrt at opleve Labadee i fugleperspektiv. En tur i svævebanen koster ca. 90 USD. Hvis I gerne vil opleve lidt lokal kultur, kan I deltage i skibets udflugt, hvor I kommer lidt tættere på Haiti.

Havn

Havn
Der er ingen pier på Labadee, så I bliver sejlet fra krydstogtskibet og ind til land i de mindre tenderbåde.

Klima

Haiti har generelt et varmt og fugtigt tropisk klima. Den tørreste periode er fra november til januar. I løbet af februar og frem til maj kan her være meget vådt, når de nordøstlige passatvinde kommer med byger i regntiden.
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/europa/mobile-homeliste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.